søndag den 27. november 2011

Grattis Laila!

Jeg har været i Jylland og besøge min søn og svigerdatter, og de har mildt sagt miserabel mobildækning! Det har været næsten umuligt for mig at fange signal til løbet på Bislett, men et par nyheder er nået frem.

- Øv at Niels igen måtte trække sig pga. et dårligt knæ samt smerter i achillessenen :-(
- Tillykke med min løbeven fra Falster Jørgen Steen Nielsen, der satte ny PR med 157 km.

Det største tillykke/grattis går til en lille, sej jente fra hinsidan - Laila Öjefelt - der løb 202,613 km! Mon ikke det rækker til en plads på det svenske landshold???

Laila og hendes mand Krister Lind mødte jeg første gang til GUCR i 2010, hvor der sad en lille kvinde langs ruten og råbte 'Heia Danmark' hver gang, hun så mig. Det var Laila, der var hjælper for Krister. Siden har vi set hinanden til 6 timers løbet i Albertslund i 2010 og 2011. Et løb som Laila vandt i år.

En af de bedste ting ved at løbe ultraløb er de bekendtskaber, man får på tværs af landegrænser :-)

Foto af Kjell Vigestad
Fra Kondis.no

Ingen kommentarer:

Send en kommentar