fredag den 18. november 2011

Ondt lune


Jeg er i ondt lune! Den venstre fods sene-irritation giver for første gang problemer længere tid end en enkelt dag. Jeg kan sagtens normalt gå på foden, men der er stadig en rest af ømhed, når jeg går uden sko. Det skyldes, at sko fordeler trykket, og derfor mærker jeg det kun, når jeg har bare fødder.

Planen var, at jeg skulle løbe Jagtmarathon på Falster, som er arr. af Jørgen Steen Nielsen, der er en god løbeven. Det har derfor kostet stor overvindelse at sende mailen om afbud til søndagens spændende løb langs digerne. Jeg har trukket beslutningen i håbet om, at foden ville blive klar, men nu er det fredag, og den er stadig ikke 100 % i orden. Det vil derfor være tåbeligt at løbe marathon om 2 dage. Jeg bliver nødt til at holde hovedet koldt og tænke langsigtet.

Falsters lokalavis har bragt en artikel om Jagtmarathon som afholdes på Jørgens 42,195 års fødselsdag. Det er en virkelig morsom idé og et anderledes løbekoncept, så jeg håber at kunne deltage i sommerens udgave af løbet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar