fredag den 18. november 2011

Skal du med på motorvejen?

D. 31. marts 2012 åbner den nye motorvejsstrækning mellem Kliplev og Sønderborg. Inden bilerne slippes løs, får løberne mulighed for at indvie strækningen  med 5 km, 10 km, halvmarathon og marathon. Det sker ugen inden, nemlig lørdag d. 24. marts.

Jeg indrømmer, at det lyder kedeligt at løbe på en motorvej, men hvornår får man den chance igen? Jeg har aldrig løbet i Sønderjylland, så det er vist på tide at kigge lidt på den sydligste del af vores land. Hold øje med løbets hjemmeside

I TV2 Sporten kl. 18.10 var et indslag med Rasmus Hennning. Det handlede om hans behandling for springerknæ, som han omtalte ved det nyligt afholdte foredrag. Det handler om, at man nu kan behandle springerknæ, der er en hyppig løberskade, med saltvandsindsprøjtning. Det er meget interessant, hvis det virker på den lange bane, for den nuværende behandling for springerknæ  er indsprøjtninger med hydrokortison, som betyder langvarig genoptræning.

http://sporten.tv2.dk/video/index.php/nodeId-45785975.html (Link til indslaget på TV2)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar