søndag den 13. november 2011

Rudersdal Marathon

Kan man fatte sig i korthed, når man skal fortælle om et marathon med gode løbevenner og nye løbevenner? Desværre nej, så I må leve med et længere indlæg, og så får I alligevel ikke alle detaljer med!

Løbet begyndte kl. 10, men vi var blevet bedt om at møde op kl. 09 for at nå at få info om løbet, hylde en Klub 100 og en Klub 500 jubilar, deltage i en lodtrækning om sponsorgaver samt høre Danmarksmester i 24 timers løb Frederik Lassen fortælle om at løbe hurtigt og langt.


Frederik Lassen i hvid trøje
Løbsarr. Tor Rønnow i blå trøje
Kl. 10 gik starten for 4½ og 5 timers grupperne, mens de hurtige 4 timers løbere pænt måtte vente ½ times tid med at starte.

Rudersdal Marathon er kendetegnet ved især 2 ting: den kuperede rute samt den konstante snak mellem folk, der kender hinanden og andre man lærer at kende undervejs. At løbe socialt uden tiden i fokus, selv om man har et slutmål, er noget særligt, og man bør prøve det mindst én gang i sin marathonkarriere.

Jeg løb i 4½ timers gruppen, og det gik fint i begyndelsen. Tempoet passede, og vi fandt vej uden problemer - indtil videre! Da vi løb ind i Rude Skov, blev jeg adviseret af en af bloggens læsere, at vi skulle være opmærksom på, at der var MBT-løb på den anden side af Hørsholm Kongevej, og vi blev bedt om at holde til højre på den fælles rute. Lige inden vi løb over vejen, stoppede jeg gruppen og gav info, at vi skulle passe på. Det var desværre ikke så let, som det lyder, for der var nærmest ingen plads på stien, og vi måtte op på skrænten for at komme frem, hvilket gjorde det næsten umuligt at løbe. Jeg oplevede, at en rytter styrtede på cyklen lige ved siden af mig. Heldigvis var der ingen løber involveret i styrtet, men selvfølgelig kan det ikke udelukkes, at han følte sig lidt presset. Rytterne kom mange og hurtigt, og det var bestemt ikke dem alle, der var tilfreds med situationen! Det stod på ca. 1 km, og her løb vi også forkert 1. gang, formodentligt fordi tilskuerne dækkede for skiltet, hvor vi skulle være drejet fra.

Men vi kom tilbage på ruten, og det ser ud til, at vi ikke afkortede ruten, for mit ur sagde i hvert fald 42,4 km ved ankomsten til Idrætscentret.

Men vi var jo langt fra færdige efter vores møde med MBT-rytterne, og vi løb roligt videre. Ved 16 km stod den trofaste depotbestyrer Allan Nielsen klar med vand, cola, bananer og vingummi. Efter en kort pause løb vi videre af Grisestien. Det hedder vejen nok ikke, men det er en del af ruten til det ½-årlige halvmarathon 'Griseløbet'. Efter nogle km på asfalt skulle vi i skoven igen, og denne gang var det tvivlen om pilens retning, der betød, at vi kom lidt på afveje. Heldigvis blev fejlen hurtigt opdaget, for Tor Rønnow havde sneget sig op i vores gruppe og overladt fartholdertjansen i 5 timers gruppen til Anders Munch Madsen og hans datter Birgitte. De løb deres marathon nr. 177 sammen i dag!

Efterhånden var tiden skredet lidt, selv om det ikke var meget, og der var lidt diskussion, om man skulle gå efter de lovede 4½ timer alligevel. Feltet var efterhånden splittet godt op, og det sker altid under dette løb. Nogle undervurderer ruten, andre rammer bare en off-day. De bagerste har så mulighed for at støde til 5 timers gruppen omkring 2. depot ved 31 km. Allan havde lavet en hurtig pakning af bilen og stod nu klar igen. Hvis du læser dette Allan, så er det en kæmpe hjælp, at du gang på gang stiller op til løbet, og tingene fungerer bare! TAK :-)

Da vi stod stille i dette depot, kunne jeg godt mærke, at ryggen ikke var helt i orden endnu, men det havde jeg heller ikke forventet. Jeg bestemte mig derfor for at holde mig bagerst i feltet og så løbe mit eget tempo, for succeskriteriet for mig var at fuldføre efter at have stoppet ved 31 km i Albertslund for 14 dage siden.

Skæbnen ville, at et par mænd havde en hård dag på kontoret, og det passede mig fint (også mentalt) at hjælpe dem hjem de sidste 10 km. Vi måtte gå nogle gange, især op ad bakkerne, men jeg tror (bilder mig ind), at de trods alt fik løbet mere på den sidste del, end de ville have gjort alene. Den ene af mændene valgte at sprinte de sidste 100 meter, mens den anden var faldet tilbage på de sidste stigning. Jeg valgte at vente på sidste mand, og vi kom i mål på 4t. 38min.

Så var det kun at vente på, at dagens hovedperson skulle komme i mål.

Nr. 500 er i hus for Anders Munch Madsen
Her klappes han i mål af sin 5 timers gruppe

Alle stod klar for at klappe jubilaren i mål
Mit fitnesscenter ligger i Idrætshuset, og derfor nød jeg den luksus at få et varmt bad før receptionen. Jeg kan forstå, at de øvrige løbere måtte nøjes med en kold afvaskning. Ikke så fedt, når man har løbet i 4 gr. og trænger til at få varmen.

Efter løbet blev der afholdt reception, arr. af Anders og hans familie. Alle blev budt på kager, champagne, øl og sodavand. Det var en meget hyggelig afslutning på den skøn dag.

Et dejligt bord for de sultne løbere
En stor tak til alle, der gad snakke undervejs. En stor tak til Tor for at blive ved med at arr. Rudersdal Marathon (næste års løb bliver afholdt d. 11. november). Den sidste, men største tak, skal falde til dagens mand i blåt for at dele sit løb nr. 500 med os.

Et ærefuldt rygmærke

5 kommentarer:

  1. Hej

    En skøn beretning om dagen.
    Anders er bare så sej og man kan ikke andet end have respekt og beundring for ham.

    Godt at du kom helskindet igennem, du må pusle om din ryg aftenen igennem :)

    Hilsen Louise

    SvarSlet
  2. Så fik du alligevel marathon-kage når nu du stadigvæk har din 6 timersløbs-lagkage til gode ved ALOT.

    SvarSlet
  3. Ja, endelig fik jeg kage :-D

    SvarSlet
  4. Må jeg tilade mig at kippe med flaget for et par deltagere i den "anden ende":

    Hr Anders (jeg kender ikke det fulde navn) havde aftalt med sin gode (!) ven Hr Lasse, at deltage ved Rudersdal marathon, velvidende at Anders var debutant udi den lange distance. Og kort forinden havde Anders endda i sin træning måtte give op efter 26km pga problemer. Dette afholdt dog ikke Anders fra at gennemføre med en samlet tid tæt på de 6 timer, endda med flere afstikkere undervejs. Og endda med den sidste afstikker 2-3 km før mål, hvor Peter Buhr havde samlet Anders op, vel på vej ud ad Vasevej på vej tilbage til Holte (og ja, der mangler et skilt ved indgangen til Bistrup Hegn!!).

    Hr Hans, som havde haft lungebetændelse et par uger før løbet, og som undervejs døjede kraftigt med at trække vejret. Med flere sub 4timers marathon'er i bagagen, var Hans dog ikke sådan at vælte af pinden, og han kom vist i mål i en +5timers tid.

    Og endelig Hr Erik, som også rodede rundt på Vasevej, hvor jeg fik sendt ham korrekt ind i Bistrup Hegn, og som også fik trasket sig tilbage til mål i +5 timer.

    Dælme godt kæmpet af de unge OG de ældre :D

    SvarSlet
  5. Der er altid mange gode historier tilknyttet dette løb, og her var et par stykker mere :-)

    Vores lille gruppe på 3 opdagede også, at der manglede et skilt, men heldigvis vidste jeg, hvor vi skulle ind. Det er meget beklageligt, at nogen har været en tur ned af den nærmest livsfarlige Vasevej.

    SvarSlet