fredag den 23. december 2011

Ramt af julen

Løbemæssigt er her nærmest anarkistiske tilstande. Absolut ustruktureret! Det er vist heldigt, at coachen har bedt om henstand til efter nytår med hensyn til at sammensætte træningsplanen frem mod 24H i Steenbergen. Mens han har løbet igennem Colombia, har han ikke haft forbindelse til at sende sms, så vi har klaret al korrespondance på mail, oftest om natten pga. tidsforskellen. Jeg glæder mig, til han når Cuba om få dage, og vi igen kan udveksle de mere spontane sms.

Den kommende uge bliver ligeså kaotiske træningsmæssigt, for den står (som den bør) helt og holdent i familiens tegn. Min søn og svigerdatter kommer fra tirsdag til fredag, hvilket betyder, at jeg højst får løbet ½ - 1 times tid og i tillæg indtager en urimelig mængde kalorier - altså Business as usual omkring juletid :-D

Der er ved at danne sig en lille danskergruppe til Steenbergen, hvilket bliver både hyggeligt og af stor mental betydning, når det går løs d. 12. maj. Pt. er vi 3 deltagere: Niels Høg Henriksen, Søren Rønn Hansen og mig. Løbet er også Hollandske Mesterskaber i 24H, så startfeltet skal nok blive stærkt. Andre, der vil med?

Fra sidste års lillejuleaftenstur i minus 15 grader!
GLÆDELIG JUL

2 kommentarer:

  1. Hej May-Britt
    Rigtig Glædelig Jul. Det lyder rigtig spændende med Steenbergen, det kunne være hyggeligt at deltage
    Hilsen
    Ole Garmin

    SvarSlet
  2. Det vil være super hyggeligt, hvis du tager med Ole :-)

    SvarSlet