Jeg prøver at holde mig opdateret om evt. nye ultraløb i Danmark. I årets løb er der blevet luftet tanker på Dourun om 100 KM løb i både Odense og Holbæk, men i tilfælde af at nogen har planer om at deltage, kan jeg meddele, at ingen af dem bliver til noget i 2012.
Pt. kender jeg kun til 3 muligheder: Copenhagen Ultramarathon i april og DM på Bornholm i august, som er etablerede løb, samt det nye terrænløb Nord Vest 100 KM også i august.
Derudover kan man løbe det sociale 100 KM løb Als Rundt, hvor der løbes i 3 tidsgrupper, men det kræver efter min mening, at man er forholdsvis rutineret som ultraløber, så man ved, man kan holde tempo hele vejen, samt hvordan man takler kriser undervejs. Til gengæld venter der en pragtfuld oplevelse, både socialt og løbemæssigt. Jeg mindes med glæde, da jeg løb Falster rundt (ca. 130 km) som træningstur med Jørgen, Jakob og René. Det er en vidunderlig form for sightseeing :-)
synes klart du skal vælge Bornholm :-)
SvarSletErik,Rødovre
Haha! Erik, du ved da godt, at jeg ikke løber sprinterdistancer :-D
SvarSletHey May-Britt!
SvarSletHvilket 100km løb ville du anbefale som debutløb? Og kan det ikke passe, at der også er et 100km løb i Bramming (eller ihvertfald har været)?
Jeg håber du har nydt julen i Danmark :)
Maia.
Hej Maia
SvarSletJeg har googlet lidt, og du har ret i, at der blev afholdt 100 KM i Bramming i juni måned. Jeg kan ikke få løbets hjemmeside til at virke, så jeg ved ikke, om løbet gentages i 2012.
Så jeg vil holde mig til at udtale mig om de 3 løb, jeg har nævnt og hvilke kriterier, jeg synes, du måske kan vælge ud fra:
'Nord Vest 100 KM' er jo et helt nyt løb. Det skal du vælge, hvis du foretrækker terrænløb og gerne vil have nogle højdemeter på.
'Bornholm 100 KM' og 'Copenhagen Ultramarathon' i Albertslund er begge løb, arr. af dygtige og erfarne løbesarr. (og selv ultraløbere), så du vil være i gode hænder begge steder.
Den store forskel ligger i, at Bornholm er én lang rundstrækning, mens Albertslund er 10 omgange á 10 km. Begge steder er der selvfølgelig chance/risiko for at løbe meget alene, men den er nok størst på Bornholm.
I begge løb kan du få bragt egenforplejning ud i depoterne, og det betyder, at du skal være lidt forudseende hvornår du skal bruge varmere tøj, natlygte osv. på Bornholm, mens du i Albertslund kan hive noget op af din taske hver 10. km, hvilket kan tale til Alb.s fordel som debutløb.
På den anden side kan en 10 km rundstrækning blive kedelig, mens det må være en stor oplevelse at løbe Bornholm hele vejen rundt.
Løbene ligger henholdsvis i april og august (Nord Vest og Bornholm desværre i samme måned), så du skal vælge efter, hvornår du føler dig klar :-)
God træning mod debuten. Det bliver stort ligegyldigt hvor du løber!
Hej May-Britt
SvarSletSpændende kommentarer og lister du giver ud.
Har lige et spørgsmål. Mine erfaringer er 25 år med løb, herunder 20 marathon, seneste 3 inden for de sidste 3 måneder. Jeg har 2x6 timers løb (hhv. 64 og 60 km) i erfaringskassen for et par år tilbage, men har ikke siden 2010 være ud over marathon i konkurrence eller træning. Løber rimelig konstant 40 km om ugen (en del intervaltræning), og i kraft af at være triathlet, dyrker jeg også svømning og cykling rinmelig konstant.
På den baggrund, her spørgsmålet. Ville du som erfaren ultraløber, mene at der realistisk set vil være mulighed for at gennemføre netop 100 km til Copenhagen Ultramarathon i april 2012?
Mange hilsner Morten
Hej Morten
SletUha, det var et svært spørgsmål!
Det, der taler for et ja, er at du har prøvet 2 ultraløb tidl., så du har en lille idé om, hvad du går ind til. Du er triathlet så du er vant til lange konkurrencer samt har 3 nylige marathons i bagagen.
Der er 10 uger til Cph. Ultramarathon, så hvis jeg var dig, ville jeg nok tage en enkelt tur på 60-65 km senest 4 uger før konkurrencen. Brug evt. et marathon i roligt tempo, så du har selskab de første ca. 4½ timer, (skrevet baseret på dine 6 timers løb) og så tag de sidste par timer alene bagefter.
Du har sikkert god erfaring med energiindtag fra både marathon og tri, så det er jeg ikke så bekymret for.
40 km om ugen lyder selvfølgelig ikke af ret stor træningsmængde for en ultraløber. Hovedparten af de, jeg kender, løber min. 80 km, men det er ikke uhørt, at folk med mindre træningsmængde klare sig fint i ultraløb. Det handler meget om mental styrke, som du må være vant til fra triathlon.
Hvis du har mod på det og trapper træningen roligt op gennem de næste 8 uger, vil jeg sige GO FOR IT.
Bare du ikke gør den klassiske fejl at optrappe voldsomt med km, for så kommer du formodentligt slet ikke til startstregen! Tro på, at dine mange år som løber kombineret med din erfaring fra 6 ultraløb + tri er nok, så skal det nok gå.
God træning og skriv lige hvordan det går d. 14. april :-)
Hej May-Britt
SletTak for din respons - fedt med gode råd!
Jeg tror jeg vil arbejde hen imod Copenhagen Ultramarathon 100 km og se hvordan træningen går. Er tilmeldt Cannonball-marathon (Damhus) 3. marts (var også med 22. januar), det kan være jeg skal omlægge den til en rolig 50 km, så nærmer jeg mig dit råd.
Da jeg også laver Ironman, og igen er i konkurrence til Challenge Copenhagen i august, er jeg naturligvis også lidt bekymret over restitutionen efter en 100 km. Hvad vil du mene man skal forvente for en relativ uerfaren ultraløber som mig?
God fornøelse med din spændende og udfordrende 2012- sæsson.
Dbh. Morten Hasselbalch
Igen et svært spørgsmål, da restitution er meget individuelt, men du skal da alligevel have mit bud :-)
SletFørst vil jeg sige, at det er en glimrende idé at løbe 50 km d. 3. marts. Måske kan du ovenikøbet lokke nogen med ud på en ekstra runde efter i har noteret jeres sluttid på 50 km, eller måske er der en langsom løber, der godt vil have lidt selskab?
Med din træningsmængde vil jeg skyde på, at det tager ca. 3-4 uger, før du er optimalt tilbage rent løbemæssigt, men det betyder jo ikke, at man ikke træner ;-) Du har jo en kæmpe fordel i at træne mod en tri, så hvis jeg var dig, ville jeg bruge den efterfølgende måned med hovedvægt på cykling og svømning i kombination med korte løbeture.
Det er svært at rådgive ordentligt uden at kende dig, så du skal selvfølgelig bruge din sunde fornuft, hvis nogle af mine råd skriger til himlen i forhold til din opfattelse af tingenes tilstand. Giv mig meget gerne en tilbagemelding i maj/juni måned, om jeg har været helt off med mine råd.
God træning - og som Nike siger 'Just do it!'