Så laver jeg endnu en gang en kovending! Jeg har tilmeldt mig et 24 timers løb i Holland i maj måned.
Det er et løb, jeg har kigget på de sidste par uger, og jeg var såmænd også i dialog med arr. ang. rejsen til løbet, men så gik jeg bort fra idéen igen med udsigten til at løbe for landsholdet i september. Ikke pga. et løfte om udtagelse, men pga. en positiv udmelding om en mulig udtagelse.
Men den indre dialog forsatte. Valgte jeg den lette måde eller den rigtige måde? Set i forhold til at løbe VM er det den rigtige måde, men det er også den letteste måde at blive udtaget på: på forgangne tiders resultater.
I går aftes traf jeg den endelige beslutning, som i nattens løb blev vendt med coachen, og selv om han sikkert er lidt træt af mine forskellige udmeldinger, så forstår han godt min beslutning. Faktisk skrev han selv på et tidspunkt, at jeg skulle overveje at løbe et 24H løb uden pres (andet end et krav om kval.) og så satse på VM 2013. Det er det, jeg gør nu..
Der er flere grunde til min ændrede beslutning:
- Jeg vil udtages på et resulat lavet efter min skulder- og rygskade. Hvem siger, at jeg overhovedet når niveauet fra 2008/09 igen?
- Jeg har brug for at bevise for andre, men i langt højere grad mig selv, at jeg er berettiget til en landsholdsplads.
- Den sidste, men mindst vægtende grund, er, at jeg ikke har lyst til at sidde med Sorteper, hvis der pludselig skulle blive kamp om pladserne hos kvinderne. At have lagt hele sæsonen an på et løb i september, som jeg måske/måske ikke udtages til. Hvilken betydning det får i forhold til landsholdet, må forblive et ubesvaret spørgsmål til efter løbet i maj måned.
Jeg kan mærke, at jeg ikke har truffet den letteste løsning, men det er den rigtigste, og det giver ro i sjælen.
Nu skal der så bare trænes!
"Hvem siger, at jeg overhovedet når niveauet fra 2008/09 igen?"
SvarSletDET GØR JEG !! god træning:)
/N
Tusind tak. Det er altid dejligt, når der er folk, der tror på en :-)
SvarSlet