tirsdag den 12. maj 2009

To skridt frem og et tilbage

Der har været travlt på arbejdet i går og i dag, og jeg har gået meget. Det har været voldsomt for min ankel, der ellers syntes at være i bedring. Jeg har ondt i leddet i dag, og der var smerter under dagens meget korte løbetur :-( ØV - lige nu er der lange udsigter til ultradistancen... Det er underligt som det påvirker psyken. Det er ikke muligt at gå fra et løb på 172 km til at blive ude af form på 10 dage, men det føles sådan!!! Føler mig tung, langsom og fremfor alt irriteret.

2 kommentarer:

  1. kirsten Fonsdag, maj 13, 2009

    Hej May-Britt, ja, det må være svært for dig at være skadet,og især da når du er vant til at træne så meget, som du er. Du plejer jo at restituere meget hurtigt, men hvis du ikke passer på, risikerer du at din skade bliver alvorlig. Så du må nok væbne dig med tålmodighed, for det ville være synd, hvis vi ikke får lejlighed til at følge med i dit 144 timers løb. Og du har jo ret, selvfølgelig kommer du ikke ud af form, du restituerer sikkert hurtigere ved ikke at træne for meget lige efter din store anstrengelse. Mange hilsner Kirsten F

    SvarSlet
  2. May-Britt Hansenonsdag, maj 13, 2009

    Tålmodighed er ikke min stærkeste side, så den bliver testet for tiden! Men heldigvis er der lang tid til 30. august :-)

    SvarSlet

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)