mandag den 18. maj 2009
At være klog på andres vegne
Det er så nemt at være klog på andres vegne og så ufatteligt svært med selvindsigt, når man er skadet!
I går eftermiddags var jeg på træningstur med Lars og Niels. Lars er under optrapning af træningen frem mod en triathlon i midten af juli, og han har været så uheldig at styrte for ca. 2 uger siden. Han har slået sin skulder og ryg, og han var tydeligvis påvirket af smerter under turen.
At jeg selv har en ankelskade, som jeg i den grad prøver at ignorere alvoren i ved stadig at snakke om marathon og 24 timers løb den kommende weekend, forhindrede mig imidlertid ikke i at være efter Lars, fordi han ikke havde søgt behandling endnu ;-)
Alle, der har været udsat for en skade, kender tankerne om, at 'det går nok over af sig selv snart'. Vi har hverken tid eller lyst til at gå ned i træningsmængde!
Jeg skal til MR-scanning i aften, og af grunde, som en psykiater sikkert vil finde interessante, har jeg stadig ikke kunnet få mig selv til at opgive tanken om konkurrence om 6 dage. Jeg har stadig ondt i ankelleddet, og jeg har lovet mig selv aldrig mere at løbe et ultraløb uden at være skadesfri; en dyrtkøbt erfaring fra VM!
Som Niels så pænt udtrykte det:'Nu kan jeg sige, at jeg kender en, der ikke var skadesfri til den planlagte konkurrence, så hun må nøjes med et marathon'
Juni måned byder på rigeligt med udfordringer: marathon, dobbeltmarathon og triplemarathon. Der er så mange danske deltagere i triplen, så det nu kan betegnes som et uofficielt DM i triplemarathon :-D
Så egentligt er der ikke noget at pive over - andet end vi taler altså om DM i 24 timers løb!!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar