At være klog på andres vegne

Det er så nemt at være klog på andres vegne og så ufatteligt svært med selvindsigt, når man er skadet! I går eftermiddags var jeg på træningstur med Lars og Niels. Lars er under optrapning af træningen frem mod en triathlon i midten af juli, og han har været så uheldig at styrte for ca. 2 uger siden. Han har slået sin skulder og ryg, og han var tydeligvis påvirket af smerter under turen. At jeg selv har en ankelskade, som jeg i den grad prøver at ignorere alvoren i ved stadig at snakke om marathon og 24 timers løb den kommende weekend, forhindrede mig imidlertid ikke i at være efter Lars, fordi han ikke havde søgt behandling endnu ;-) Alle, der har været udsat for en skade, kender tankerne om, at 'det går nok over af sig selv snart'. Vi har hverken tid eller lyst til at gå ned i træningsmængde! Jeg skal til MR-scanning i aften, og af grunde, som en psykiater sikkert vil finde interessante, har jeg stadig ikke kunnet få mig selv til at opgive tanken om konkurrence om 6 dage. Jeg har stadig ondt i ankelleddet, og jeg har lovet mig selv aldrig mere at løbe et ultraløb uden at være skadesfri; en dyrtkøbt erfaring fra VM! Som Niels så pænt udtrykte det:'Nu kan jeg sige, at jeg kender en, der ikke var skadesfri til den planlagte konkurrence, så hun må nøjes med et marathon' Juni måned byder på rigeligt med udfordringer: marathon, dobbeltmarathon og triplemarathon. Der er så mange danske deltagere i triplen, så det nu kan betegnes som et uofficielt DM i triplemarathon :-D Så egentligt er der ikke noget at pive over - andet end vi taler altså om DM i 24 timers løb!!!