"The miracle isn't that I finished. The miracle is that I had the courage to start."
John Bingham, running speaker and writer
Det har ikke har været et nemt døgn! I de 4 år, jeg har løbet, har jeg aldrig haft en fodskade, og så indtræffer den kun 10 dage før et løb, jeg har trænet meget målrettet mod gennem 3 måneder. Det er surt, og det vil jeg have lov at tude lidt over et par dage, før jeg sætter mig nye mål...
Jesper Olsen ringede, da jeg var kommet hjem. Naturligvis indgik der allerede en lille plan i samtalen, men den forbliver en hemmelighed lidt endnu ;-)
Men det, jeg i første omgang kan bruge til noget, er hans ord om, hvor godt det var, jeg valgte at blive på banen, selv da jeg ikke kunne løbe længere og dermed opnå mit mål!!! Hvor vigtigt det er ikke at vælge den 'nemme' løsning og udgå...
Som det også fremgår af Jespers hjemmeside http://www.worldrun.org/, så er det meget svært at få beskeder hjem for tiden, og jeg havde derfor ikke forbindelse med Jesper i ugen op til løbet, selv om det var aftalen. Men Jesper og jeg har samme indgangsvinkel til mange ting, hvad angår løb, så efterhånden kender jeg hans mening på forhånd, men derfor er det jo stadig rart at få den bekræftet ;-)
Jeg har fået mange dejlige og opmuntrende ord med på vejen fra løbere i Danmark, Norge og Italien. Tak for hvert eneste ord! Hvis i vidste, hvor meget de varmer...
Og tusind tak til Tor for 'trøstepræmien'. Den vil jeg glæde mig til at indløse, når jeg igen er løbende :-D
Løsningen med en flaske rødvin i går... ikke god :-(
Dvs. rødvinen smagte fantastisk, men jeg bliver alt for emotionel af det. Godt jeg drikker meget sjældent. Mit omdømme kan vist ikke klare det ;-)
I denne uge kommer artiklen i Femina. Tænk at jeg har fået et helsidesbillede samt en helsidesartikel. Det burde nok kunne stive selvtilliden lidt af :-)
Velkommen hjem,
SvarSletFulgte dit løb på nettet og kunne jo godt gætte noget var galt. Jeg håber det går bedre med foden?
Hvis det kan være en trøst... jeg er sikker på du har lært en hel masse om mental overvindelse og viljestyrke, som du kan bruge i masser af løb fremover. Af modgang bliver man stærk!
Glæder mig til at læse artiklen i Femina.
vh karina