Man skal altid følge sit hjerte

...og mit hjerte banker for timeløbene, så jeg har truffet mit valg: jeg deltager i 6 dagesløbet i Göteborg i september. Ultraløb finder sted i to former: Distanceløb, hvor der løbes fra punkt A til B så hurtigt som muligt; f.eks. 100 km løb eller som Spartathlon 246 km. Alle distancer over 50 km. Timeløb, hvor der løbes længst muligt indenfor en tidsramme; f.eks. 24 timer. Faktisk er der ingen øvre grænse, men min. er 6 timer. Jeg har brugt meget tid på at overveje at løbe et distanceløb. Kimen blev lagt til VM i Seoul, da Mette Pilgaard fortalte om sin deltagelse i Spartathlon; det spirede lidt da Jon Harald og jeg talte en del om at løbe Western States og (igen) Spartathlon, og da Kent Møller fra DUUL holdt en brændende varm tale for det krævende løb, var jeg overvundet. Jeg har brugt denne ferie/restitutionsuge på at finde ud af, hvad jeg allerhelst vil. Ultraløb er så krævende, at hvis man ønsker et personligt godt resultat, når man kaster sig ud i et længere ultraløb, bør man kun løbe 2-3 stk. pr. år! Så man skal vælge sine løb med omhu... Hvorfor jeg foretrækker timeløbene, der foregår på en bane af ca. 400-2000 meters længde, hvor man løber rundt i timevis fremfor de naturoplevelser, som distanceløbene kan tilbyde, er nok uforståeligt for de fleste. Jeg ved ikke, om jeg kan forklare det, så det er forståeligt, men jeg vil gerne prøve :-) Ved distanceløbene ved du, hvornår du er i mål. Det er hårdt, udfordrende, og man er bestemt ikke sikker på at kunne fuldføre et løb. Her er det tiden, der bestemmer, om du sætter PR. Ved timeløbene ved du ikke, før løbet blæses af, hvor langt du når! Her er kampen ikke at passere den næste bakke, men at overvinde sig selv, når man for 120. gang passerer depotet med forsyninger og muligheden for at hvile! At blive på banen, evt. i gående tilstand, når både krop og hoved beder dig stoppe. Fordelen er, at man altid fuldfører et løb - den tilbagelagte distance bestemmer, om du sætter PR. Der er 2 spørgsmål, der går igen, når folk spørger om timeløb: "hvor meget sover man under løbet?" Svaret er så lidt som overhovedet muligt ;-) og så "bliver det ikke kedeligt at løbe den samme korte runde i 24 timer?" Nej, det gør det underligt nok ikke, fordi fokus ikke er banen - den er bare redskabet. Fokus er at komme lettest muligt gennem løbet; dvs. at få tempo, indtagelse af forplejning samt mental styrke til at gå op i en højere enhed. At overvinde sig selv, når kriserne kommer - og DE KOMMER!!! Men de forsvinder også igen. Spørgsmålet er bare hvor hurtigt, og er du stadig inde i kampen, når det sker? Mon dette overhovedet giver mening??? ...