Et perfekt arr. med et knap så perfekt resultat

Hjemme igen med lidt skuffelse i bagagen. 172,658 km er ikke godt nok, når målet er 200+! Men som tingene udviklede sig, bliver jeg nødt til at være tilfreds. Lad mig starte med at sige, at selve arr. var noget nær perfekt. Der har været noget kritik af ruten på Kondis, men jeg var meget tilfreds med den. Lange lige strækninger. Ja, der var ujævnheder (som på de danske ikke-vedligeholdte veje), men arr. havde gjort, hvad de kunne. Nogle huller var cementeret op; de værste steder var tegnet op med kridt, og de små brosten samt depotområdet (som også var på brosten) var dækket af en lang filttæppe, der var sømmet godt fast. Fint telt med 2 borde samt mikroovn til holdet! Det var solskin, da vi begyndte og solskin, da vi sluttede. Den forudsete regn udeblev helt - og det var varmt!!! Så taktikken blev at holde tempoet nede og drikke meget de første mange timer af løbet. Arr. havde sørget for, at der fra starten blev uddelt våde svampe på ruten, så man kunne blive afkølet. At de 2 gange begyndte at uddele sodavandsis på den meget varme eftermiddag var verdensklasse!!! Nå, men jeg skal vel til det...mit eget løb! Jeg havde haft en perfekt opladning: fantastisk torsdag på mit eget hotel, og fredag mødte jeg det danske hold på det hotel, vi havde bestilt via arr. Jeg havde haft gener fra ryggen siden onsdag morgen, men det forsvandt helt under løbet :-) Men anklen, som kun var 90 % klar ved afrejsen, blev min skæbne. Det gik rigtig fint de første 28 km: jeg løb diciplineret (vigtigt i varmen), drak rigeligt og følte mig rigtig godt løbende. Så kom de første problemer! Pludselig vendte den skarpe smerte i anklen tilbage. det er lidt svært at beskrive den. Det føles som knive skærer i den - som hvis man løber på en kraftigt forstuvet fod, er vel det nærmeste, jeg kan komme en beskrivelse. Men jeg vidste efter en prøvetur herhjemme, at det måske ville gå over, hvis jeg gik lidt. Så jeg gik en omgang på 15-20 min., og så kunne jeg faktisk løbe igen. Men ak - det var en stakket frist :-( Efter 55 km kom smerterne tilbage, og nu forsvandt de ikke igen! Jo, de 2 gange hvor jeg tog Ipren, men da virkningen kun holdt 1 time, og de kun kan tages x 3 dagligt, opgav jeg idéen igen. Det var on and off, hvornår jeg kunne løbe, så jeg prøvede med jævne mellemrum, og i begyndelsen gik det OK, men efter 14 timer var det definitivt slut! Jeg var helt ude af stand til at løbe længere!!! Så jeg havde et valg: ville jeg udgå som i Seoul, eller ville jeg fuldføre løbet med et dårlig resultat? Jeg valgte at følge et slogan fra Gatorade: "You have a choice. You can throw in the towel, or you can use it to wipe the sweat off of your face." :-) Så jeg gik og jeg gik og jeg gik... forsøgte fra tid til anden at løbe, men det var helt udelukket! Åh hvor blev jeg træt hen på morgenen; slingrede ned af ruten. En af de svenske deltagere bemærkede det... en af officials bemærkede det - spurgte bekymret om jeg var OK, hvortil jeg kunne svare, at jeg var OK, men meget træt! I det hele taget var arr. meget opmærksomme på løbernes tilstand, og 3 gange måtte ambulancer sættes ind. Fra man så en løber ligge ned, gik der kun få min. til ambulancen var på stedet! Sådan skal det være! Der er så mange indtryk fra sådan et løb, så jeg har svært ved at få det hele med: Lars, der lå til medalje langt hen i løbet, til han blev skadet og fik kæmpekrise og tilsidst opgav. Sharon og Jon Harald, der begge måtte trække sig med skader. Henrik Olsson der fik verdensmesterskabet til Skandinavien - FANTASTISK :-D Grattis Sverige! Jeg oplevede det som et perfekt arr.! Modtagelsen, åbningen hvor vi kom op på scenen, løbet med et depot i topklasse, sejrsceremonien, selv om det var hårdt at holde sig vågen til den begyndte kl. 12. Jeg var heldig at få et bad og lidt hvile hos nordmændene, der boede lige op til banen :-) Nu er jeg hjemme igen - lidt skuffet, men en kæmpe oplevelse og mange erfaringer ringere! Og de 200+ napper jeg senere i år ;-)