fredag den 22. maj 2009
Beslutningen er taget
Jeg har fået flere bekymrede henvendelser efter jeg har skrevet om min deltagelse i 24 timers løbet i morgen. Ingen har skrevet forgæves, for alle oplysninger jeg får, går naturligvis med ind i de overvejelser, jeg har!
Men beslutningen er truffet, og jeg tager til Bornholm. Jeg er fuldstændig klar over, at jeg kan risikere at måtte udgå efter kort tid, men så må det være sådan! Så kan jeg bare nyde de andres kamp fra sidelinien ;-)
Nogle spørger sikkert sig selv, hvad formålet med turen så er?
Det har intet med DM-titlen at gøre. Den kamp har jeg for længst afskrevet - den kommer til at stå mellem Mette Pilgaard, som er storfavorit, og Bornholms egen repræsentant Lillian Rasch Madsen, der havde et godt 12 timers løb i Århus. Hun er debutant på 24 timer, så der venter sikkert et par mentale 'overraskelser' i nattens løb. Hvis hun kommer godt igennem dem, kan det blive til hvad som helst :-D
Det, jeg skal bruge løbet til, er forberedelse til 6 dages løbet i august! Der er kun lidt over 3 mdr. til denne start, så det er sidste udkald for deltagelse i et 24 timers løb og dermed høste mere erfaring med at være i gang i lang, lang tid; herunder løb om natten.
Jeg har allerede aftaler om lange træningsture i den kommende tid, men ingen af dem kommer i nærheden af 24 timer!
Jeg har en helt klar aftale med mig selv (og andre ;-) ), at jeg stopper, hvis jeg får ondt. Jeg fuldfører ikke for enhver pris!
Jeg har ikke haft smerter siden i mandags. Tidl. havde jeg også smerter ved trappegang (naturligt når læsionen sidder i ankelleddet), men det mærker jeg heller intet til længere.
Løbet kan følges her
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar