søndag den 24. maj 2009

Der kom en grankogle i vejen

Det bliver et meget kort indlæg om DM, for jeg er træt efter en lang hjemrejse, som Bornholmer Trafikken desværre fik forlænget med 1 time :-( Den korte version er, at det gik rigtig godt de første 80 km. En lille smule uro i anklen fra tid til anden, men absolut ingen smerter! Meget fornuftigt tempo for ikke at provokere noget. Når natten falder på, bliver der mørkt i skoven trods de ophængte lamper. Ved 23-tiden træder jeg på en nedfalden grankogle; desværre med det resultat at jeg vrider om på den skadede venstre fod. Vrider simpelthen i anklen, og straks melder problemerne sig! Med det samme får jeg ondt, når jeg løber. Jeg kan gå, og det gør jeg et stykke tid, men jeg havde på forhånd aftalt med mig selv, at jeg ville ikke gå et halvt løb igen som i Bergamo. Jeg ville på ingen måde udsætte mig selv for risikoen for en forværring af skaden, hvilket smerter ville være et tegn på. Ved 23.30 tiden skifter jeg sko, og jeg fortæller løbsarr. Kim Rasmussen om mine problemer og nævner, at jeg håber, at det løberetningskift, som finder sted hver 6. time, vil gavne foden. En ændring af løberetningen betyder samtidigt en ændret belastning af foden. Kim er så venlig, at han lader skiftet ske kort tid efter (det skulle være sket indefor den næste ½ time under alle omstændigheder), og i en times tid går det godt. Jeg kan løbe igen :-) Men det er en stakket frist! Smerterne vender tilbage, og der er kun én grund til, at jeg ikke trækker mig med det samme: jeg vil have de benhårde nattetimer med! De er en kamp at komme igennem, og jeg har brug for erfaringen til kommende løb. Det begynder at blive lyst ved 04.30, og så vælger jeg at sige, det er nok. Jeg kan kun gå trods gentagne forsøg på at løbe. Der er intet formål med at gå, selv om jeg med 7,5 timer igen vel ville kunne gå ca. 35 km og dermed opnå en 2. eller 3. plads. At få en podieplacering til et DM med ca. 150 km er for mig ligegyldigt! For mig skal sejre vindes med gode resultater som sidste års DM for kvinder, hvor jeg blev nr. 3, og alle 3 podieplaceringer løb PR og landsholdskvalificerende distancer. Den 3. plads er jeg stadig meget glad og stolt af :-) Mettes 1. plads kan der ikke rokkes ved. Den er fuldt fortjent, og 185 km kun 3 uger efter VM er flot! Mette har et meget højt bundniveau :-) På herresiden blev landsholdskollega Lars Skytte Christoffersen er solid nr. 1 med 230 km! Christian Frimann og Thomas Steenberg lå længe tæt, men Christian er en af de stædigste løbere, jeg kender, og han bider fra sig, når det gælder. Jeg var aldrig i tvivl om, at 2. pladsen var hans! En lige så flot 3. plads til Thomas, der forbedrede sig med knap 20 km i forhold til sidste år. Et helt igennem vellykket arr. på Bornholm. Der manglede intet i depotet; selv lagkage blev vi budt på :-D Og lun pizza kl. 14 - mums! Kim fortalte iøvrigt, at der bliver arr. 6 dages løb på klippeøen d. 13.6.2010, så interesserede kan allerede nu reservere ferie til næste år ;-)

1 kommentar:

  1. Jeg er sikker på at det var en klok avgjørelse å gi deg med 7,5 timer igjen. Resultatat ville likevel ikke blitt tilfredsstillende for deg, og da er det bedre å bli helt bra i foten. Så at du kom godt i gang og var spent på om det likevel skulle gå veien....
    Det med konglen minner meg om Per Gunnar som i samme løypa klarte å snuble tre ganger i samme lille sten for et par år siden. "LIten tue kan velte stort lass" sier viu om slikt i Norge.

    God bedring - lÿkke til med nye løp. Forøvrig er jeg veldig imponert over Tina's løp !!!

    SvarSlet