Hvad er der galt med Garmin?

Hver gang Garmin skal sende et nyt ur på markedet, bliver leveringen udskudt gang på gang! 310XT, der var annonceret til slut maj, blev først rykket til uge 24, og nu er det igen udskudt til uge 31. Det eneste positive er, at så kan jeg ønske mig det i fødselsdagsgave i stedet for at købe det selv - hvis jeg altså kendte nogle, der gav gaver i den størrelsesorden :-D Det er meget varmt , så jeg venter med at træne til senere i dag. I stedet har jeg kastet mig over Arthur Lydiards bog Running with Lydiard Lydiard var en kendt træner fra New Zealand, der troede på mængdetræning som grundlag for alle løbere. Med mængdetræning taler vi om 160 km uglt med ca. 15 km/t :-D Nu er jeg jo langtfra på niveau med hans olympiske løbere, så mindre kan gøre det for mig, men princippet om mange km på vejene, suppl. med perioder med speedtræning, bakketræning osv. kan jeg bruge. Den supplerende træning er ud over de 160 km grundtræning! Der er flere konkrete programmer i bogen alt efter hvilken distance, man træner til: 100 meter og op til marathon. Værsgo og træn :-D :-D :-D

En god bemærkning

Der blev vist Stockholm Marathon på svensk TV4 i dag, og der kom en god kommentar: "De første 30 km løber man med hovedet, de sidste 12 med benene". Meget bedre kan det ikke siges :-) Endelig er Jesper nået til Kenya efter en lang og meget hård tur gennem Etiopien. Jeg håber, det øger lysten til WR igen, for der er trukket store veksler på den mentale konto i de sidste måneder!

Men jeg tager kampen op!

Indlægget fra i morges blev til vendepunktet. Det var kulminationen på 4 dages 'tungsind' med et massivt indtag af slik, kager og god italiensk rødvin. Ja, skal man forsumpe, kan man lige så godt gøre det ordentligt ;-)

Løbeskoene kom på i eftermiddags, og jeg er i gang igen. Det er ikke, så jeg tripper for at komme ud af døren, men det kommer forhåbentligt hurtigt. Lige nu tager jeg det bare stille og roligt :-)

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er slået noget ud af beskeden om min ankel. Det har betydet, at jeg har bedt om en samtale med den ortopædkirurg, der har overtaget min sag. Jeg vil vide, hvor stor risikoen for tilbagefald er, og betyder min store træningsmængde noget?Heldigvis har jeg fået tid allerede på onsdag.

Det er en mærkelig kombination at planlægge løbesæsonen og samtidigt mangle lysten til at løbe, eller måske handler det i virkeligheden om, at jeg er bange for at få ondt igen, når jeg løber.

Juni måned bliver derfor en måned med fokus på det sjove ved at løbe: løbe det jeg har lyst til på dagen krydret med de planlagte marathons i weekenderne. Så må den mere strukturerede træning frem mod Göteborg ske i juli og august.

Jeg slider mentalt...

Jeg blev kontaktet pr. tlf. af min ortopædkirurg i går eftermiddags. Diagnosen omkring min ankel er endelig stillet: Osteocondrit. Det er noget med et stykke knogle, der dækker over et område, hvor der næsten ikke er noget liv. Eneste løsning: operation! Så han ville viderehenvise mig med det samme. Den ulejlighed kunne jeg imidlertid spare ham, da jeg har været smertefri i 1½ uge bortset fra det ene døgn, hvor jeg vrikkede om på foden på Bornhom, og det havde nok gjort ondt alligevel! Det kom vist lidt bag på ham, men naturligvis skal jeg så ikke opereres. Som han sagde: det er meget sjældent, der tages MR-scanninger af ekstremudøveres fødder, så egentligt ved man ikke, hvordan de ser ud ;-) For en sikkerheds skyld får jeg en ny tid om en måned, som jeg kan aflyse, såfremt jeg ikke får yderligere gener. Hvis anklen kan holde til juni måneds udfordringer, kan den vist holde til det meste :-) Fremtiden? Måske kommer det igen; måske mærker jeg det aldrig mere! Mht. juni måned så har Tor planlagt et Rudersdal Cannonball Marathon d. 13.juni, så nu er der lange træningsture hver weekend i selskab med andre :-D Lige nu slider jeg med motivationen! Jeg er træt af, at jeg hele tiden skal komme tilbage efter skader, specielt fordi de ikke skyldes løbetræningen, men det er den, det går ud over hver gang! Ankelproblemet begyndte for 5 uger siden, og selv om jeg har løbet/gået VM og DM, så har jeg jo ikke trænet ordentligt imellem de to begivenheder, og i denne uge har lysten været lig nul. Det er unægteligt sværere at komme ud og træne, når man føler sig ude af form, end når man føler sig veltrænet. Nu venter 3 fridage, så jeg håber på godt vejr, der kan få mig ud på vejene og i skoven igen. Frem for alt ser jeg frem til næste måneds mange marathons i selskab med landets dejligste marathonløbere :-)

Juli-marathon i København

Det gik jo fantastisk for Barcelona i går, der vandt The Triple: spansk mester, spansk pokalmester og nu også vinder af Champions league! Nå, til noget mere løberelateret! Udbuddet af marathons i juli måned er temmelig begrænset, men heldigvis er jeg faldet ovet et, der finder sted i København d. 26.7. kl. 11.00. Det er World Outgames, der arr. Run for Love Der tilbydes 5 km - 10 km - halvmarathon - marathon, og løbene er åbne for alle. Det passer fantastisk ind i mit program, så den napper jeg, og hvem vil ikke gerne løbe for kærligheden? ;-)

Fodboldaften og lidt til kvinderne, der ikke bryder sig om bold

Det er dejligt, at folk, jeg ikke kender, henvender sig og fortæller, at de synes, jeg er sej :-) Set i den sammenhæng er det knap så flatterende at blive stoppet med cykelkurven fuld af Rittersport (den store plade naturligvis), muffins og chips! Bare jeg ikke ender som Ian Thorpe :-(

Men i aften er der Champions League finale i TV, og 'mit' hold skal spille.

Jeg har gennem flere år holdt med Barcelona i den spanske liga, så jeg håber på et brag af en kamp med Barca som vinder :-D

Måske det en dag lykkes at finde penge på kistebunden til en kombitur: Barcelona Marathon (d. 7. marts 2010) og en kamp på Camp Nou.

Man skal aldrig glemme at drømme ;-)

Seertal

TV2 Nyhederne søndag d. 24. maj kl. 19.00: 765.000. Totalshare: 49. Mon ikke det var mine '15 minutes of fame'? ;-)

Nogle dage er jeg bare for doven

Jeg burde have løbet Rudersdalstafetten i dag, men efter to meget travle arbejdsdage orkede jeg det bare ikke! Sølle 5 km - det er næsten pinligt at skrive, at jeg ikke stillede op; især når jeg har vundet solo-dameklassen de sidste to år. Jeg har fået mange tilbagemeldinger på TV-indslaget. Alle har været positive, hvilket jeg selvfølgelig er meget glad for. Den sødeste kompliment fik jeg af en kollega i dag, der sagde, at mine øjne stråler, når jeg taler om at løbe. Den slags komplimenter kan kvinder som mig godt lide at høre ;-) Programmet for resten af sæsonen falder stille og roligt på plads: Juni måned er som bekendt booket (overbooket?) Juli måned - hmm???? Ingenting planlagt endnu! Det må jeg vist få kigget lidt på!!! August: Strandvejsmarathon og Göteborg 6 D. September: rekreation!!!! (Ups, jeg har vist lovet at overveje at løbe på et stafethold til Mors 100 miles) Oktober: Århus Nat Marathon, hvor jeg skal følges med Lene, der debuterer på distancen (hvis jeg får lavet et ordentligt træningsprogram til hende) November: Grenå 6 timers løb får igen i år lov til at afslutte sæsonen :-) December: Juleferie... Så mon ikke jeg har lov at være lidt doven i dag? ;-)

Hviledag

(Billede: Søren Skytte) En update på anklen: Det var bare det helt rigtige at trække sig 7,5 timer før slutsignalet! I går aftes var anklen øm og stiv, men i dag er der intet at mærke. Jeg er sikker på, at det skyldes, jeg trak mig i tide! Så nu tager jeg en hviledag eller to, før det går løs med træningen til næste måneds løb. Muligheden for, at de mange marathons er en oversatsning, er til stede, men 'hvo intet vover, intet vinder'. Udfordringen er jo til at føle på, og jeg elsker udfordringer :-D Indslaget på Nyhederne i går aftes blev længere, end jeg havde forventet. Jeg synes, det var et godt indslag, og jeg virkede ikke så nervøs, som jeg havde frygtet! Mht. til drømmen om resultatet på 6 dages løbet vil jeg skynde mig at sige, at de 600 km bare er et tal! Jeg har absolut ingen idé om, hvor langt jeg kan nå ud. Måske taler vi kun om 3-400 km, men hvad skal man sige, når man få slynget spørgsmålet ud? Man siger naturligvis det km-tal, hvor pengepræmierne begynder at tikke ind ;-) Til sidst et stort tillykke til Søren Skytte fra DUUL, der som den første dansker har gennemført Grand Union Canal Race på 233 km i tiden 37 timer 37 min, hvilket rakte til en meget flot 12. plads. Kun 34 ud af 86 løbere fuldførte, hvilket sætter Sørens præstation i relief!

Der kom en grankogle i vejen

Det bliver et meget kort indlæg om DM, for jeg er træt efter en lang hjemrejse, som Bornholmer Trafikken desværre fik forlænget med 1 time :-( Den korte version er, at det gik rigtig godt de første 80 km. En lille smule uro i anklen fra tid til anden, men absolut ingen smerter! Meget fornuftigt tempo for ikke at provokere noget. Når natten falder på, bliver der mørkt i skoven trods de ophængte lamper. Ved 23-tiden træder jeg på en nedfalden grankogle; desværre med det resultat at jeg vrider om på den skadede venstre fod. Vrider simpelthen i anklen, og straks melder problemerne sig! Med det samme får jeg ondt, når jeg løber. Jeg kan gå, og det gør jeg et stykke tid, men jeg havde på forhånd aftalt med mig selv, at jeg ville ikke gå et halvt løb igen som i Bergamo. Jeg ville på ingen måde udsætte mig selv for risikoen for en forværring af skaden, hvilket smerter ville være et tegn på. Ved 23.30 tiden skifter jeg sko, og jeg fortæller løbsarr. Kim Rasmussen om mine problemer og nævner, at jeg håber, at det løberetningskift, som finder sted hver 6. time, vil gavne foden. En ændring af løberetningen betyder samtidigt en ændret belastning af foden. Kim er så venlig, at han lader skiftet ske kort tid efter (det skulle være sket indefor den næste ½ time under alle omstændigheder), og i en times tid går det godt. Jeg kan løbe igen :-) Men det er en stakket frist! Smerterne vender tilbage, og der er kun én grund til, at jeg ikke trækker mig med det samme: jeg vil have de benhårde nattetimer med! De er en kamp at komme igennem, og jeg har brug for erfaringen til kommende løb. Det begynder at blive lyst ved 04.30, og så vælger jeg at sige, det er nok. Jeg kan kun gå trods gentagne forsøg på at løbe. Der er intet formål med at gå, selv om jeg med 7,5 timer igen vel ville kunne gå ca. 35 km og dermed opnå en 2. eller 3. plads. At få en podieplacering til et DM med ca. 150 km er for mig ligegyldigt! For mig skal sejre vindes med gode resultater som sidste års DM for kvinder, hvor jeg blev nr. 3, og alle 3 podieplaceringer løb PR og landsholdskvalificerende distancer. Den 3. plads er jeg stadig meget glad og stolt af :-) Mettes 1. plads kan der ikke rokkes ved. Den er fuldt fortjent, og 185 km kun 3 uger efter VM er flot! Mette har et meget højt bundniveau :-) På herresiden blev landsholdskollega Lars Skytte Christoffersen er solid nr. 1 med 230 km! Christian Frimann og Thomas Steenberg lå længe tæt, men Christian er en af de stædigste løbere, jeg kender, og han bider fra sig, når det gælder. Jeg var aldrig i tvivl om, at 2. pladsen var hans! En lige så flot 3. plads til Thomas, der forbedrede sig med knap 20 km i forhold til sidste år. Et helt igennem vellykket arr. på Bornholm. Der manglede intet i depotet; selv lagkage blev vi budt på :-D Og lun pizza kl. 14 - mums! Kim fortalte iøvrigt, at der bliver arr. 6 dages løb på klippeøen d. 13.6.2010, så interesserede kan allerede nu reservere ferie til næste år ;-)

Nu skal jeg afsted

Kl. er 05, vejret gråt og humøret højt, for jeg er klar til Bornholm :-) Aldrig har jeg haft så lidt med til et 24 timers løb. 3 par sko, lidt skiftetøj og ingen forplejning. Normalt har jeg selv energidrik fra High5, chokolade, toastbrød osv. med, men denne gang vil jeg bruge arr.´s depot. Heri ligger en klar signalværdi overfor mig selv - dette løb er ikke som de andre. Her er tale om en træningstur, der afbrydes, hvis der kommer smerter i anklen! Hvis det sker, vil jeg bare glæde mig over at følge DM og 48 timers løberne fra sidelinien. Der er noget specielt over selv at være tilstede og ikke bare følge løbet på nettet :-) Pt. fører svenske Stefan Lindvall, der har lagt hurtigt ud. På Kondis kan man læse, at han går efter 180 km det første døgn og 130 km det andet døgn; dvs. målet er at komme over 300 km. Efter 17 timer har han løbet 157,7 km, så han er godt på vej! Jeg er først hjemme kl. 20.30 søndag aften, hvilket betyder, at jeg går glip af ultra-indslaget i TV2 Nyhederne kl. 19.00. You can´t win them all ;-)

Beslutningen er taget

Jeg har fået flere bekymrede henvendelser efter jeg har skrevet om min deltagelse i 24 timers løbet i morgen. Ingen har skrevet forgæves, for alle oplysninger jeg får, går naturligvis med ind i de overvejelser, jeg har! Men beslutningen er truffet, og jeg tager til Bornholm. Jeg er fuldstændig klar over, at jeg kan risikere at måtte udgå efter kort tid, men så må det være sådan! Så kan jeg bare nyde de andres kamp fra sidelinien ;-) Nogle spørger sikkert sig selv, hvad formålet med turen så er? Det har intet med DM-titlen at gøre. Den kamp har jeg for længst afskrevet - den kommer til at stå mellem Mette Pilgaard, som er storfavorit, og Bornholms egen repræsentant Lillian Rasch Madsen, der havde et godt 12 timers løb i Århus. Hun er debutant på 24 timer, så der venter sikkert et par mentale 'overraskelser' i nattens løb. Hvis hun kommer godt igennem dem, kan det blive til hvad som helst :-D Det, jeg skal bruge løbet til, er forberedelse til 6 dages løbet i august! Der er kun lidt over 3 mdr. til denne start, så det er sidste udkald for deltagelse i et 24 timers løb og dermed høste mere erfaring med at være i gang i lang, lang tid; herunder løb om natten. Jeg har allerede aftaler om lange træningsture i den kommende tid, men ingen af dem kommer i nærheden af 24 timer! Jeg har en helt klar aftale med mig selv (og andre ;-) ), at jeg stopper, hvis jeg får ondt. Jeg fuldfører ikke for enhver pris! Jeg har ikke haft smerter siden i mandags. Tidl. havde jeg også smerter ved trappegang (naturligt når læsionen sidder i ankelleddet), men det mærker jeg heller intet til længere. Løbet kan følges her

En 'Jesper Grønkjær'

Jeg kan simpelthen ikke sidde i Birkerød, når der løbes på Bornholm i weekenden!!!

Så jeg laver en 'Jesper Grønkjær' - meldt ude indtil kort før kampstart for så alligevel at stille op. Dog har jeg ikke samme forventning om succes ;-)

Tværtimod stiller jeg op uden forventning om at kunne gøre noget i kampen om DM-titlen. Det bliver et løb helt efter fodens signaler! Og for første gang har jeg en sovepose med til et 24 timers løb, så hvis jeg får ondt, har jeg mulighed for at hoppe i soveposen.

Jeg stiller op, fordi jeg ikke kan lade være! Absolut ikke i form til et 24 timers løb. Uden ordentlig mental opladning. Ingen særlig kost op til løbet; tværtimod venter en god konfirmationsmiddag om et par timer :-)

Jeg skal med, fordi jeg kan bruge løbet som en ekstra lang træningstur; møde gode løbevenner samt bruge det som forberedelsesløb til 6 dages løbet om 3½ måneder.

Dette er, hvad der sker, når man er ultraløber af hjertet ;-)

Dagen derpå

I går var meget hektisk!

Jeg talte med TV2 ved frokosttid og aftalte, de skulle komme kl. 17; kort tid efter jeg kom hjem fra arbejde.

Kl. 14.30 fik jeg opringningen fra Privathosp. Danmark med resultatet af MR-scanningen.

Nervøsiteten over TV-optagelsen betød, at jeg ikke havde tid til at tænke nærmere over resultatet, og da TV2 var kørt, var jeg dødtræt. Desuden havde jeg intet mærket til anklen under de mange løbeoptagelser...

Men i dag rammer alvoren for fuld kraft!!! DM har hele tiden været et 'måske/måske ikke', men det gør ikke beslutningen om at blive væk lettere. Det gør ondt at opgive drømme!

Der er masser af planer for resten af sæsonen, men lige i aften er jeg trist...

Dårlige og gode nyheder

Drømmen om at løbe DM i 24 timers løb er brast! Jeg har en læsion i brusken i mellemfodsknoglen. Jeg kan ikke komme til ortopædkirurgen før torsdag i næste uge, så indtil videre aner jeg ikke, om der skal behandling til. Jeg løber videre og lytter til fodens signaler! Nå, det var de dårlige nyheder... Den gode nyhed er, at der, hvis alt går efter planen, kommer et lille indslag om ultraløb i TV2-nyhederne på søndag kl. 19. Jeg har tilbragt 3 timer i selskab med en journalist og kameramand, så må ikke der bliver et par minutters indslag? :-)

For de italiensk kyndige

Indlægget om VM på den italienske hjemmeside er nu oppe: Podisti Jeg forstår ikke et ord, men tallene '200' og '28' kan jeg godt regne ud, hvad hentyder til - hmmm. Så står der noget om deltagelse i de nationale mesterskaber - det forbigår vi bare i stilhed. Tilsidst står der, at jeg løber 6 dages løbet i Göteborg :-)

At være klog på andres vegne

Det er så nemt at være klog på andres vegne og så ufatteligt svært med selvindsigt, når man er skadet! I går eftermiddags var jeg på træningstur med Lars og Niels. Lars er under optrapning af træningen frem mod en triathlon i midten af juli, og han har været så uheldig at styrte for ca. 2 uger siden. Han har slået sin skulder og ryg, og han var tydeligvis påvirket af smerter under turen. At jeg selv har en ankelskade, som jeg i den grad prøver at ignorere alvoren i ved stadig at snakke om marathon og 24 timers løb den kommende weekend, forhindrede mig imidlertid ikke i at være efter Lars, fordi han ikke havde søgt behandling endnu ;-) Alle, der har været udsat for en skade, kender tankerne om, at 'det går nok over af sig selv snart'. Vi har hverken tid eller lyst til at gå ned i træningsmængde! Jeg skal til MR-scanning i aften, og af grunde, som en psykiater sikkert vil finde interessante, har jeg stadig ikke kunnet få mig selv til at opgive tanken om konkurrence om 6 dage. Jeg har stadig ondt i ankelleddet, og jeg har lovet mig selv aldrig mere at løbe et ultraløb uden at være skadesfri; en dyrtkøbt erfaring fra VM! Som Niels så pænt udtrykte det:'Nu kan jeg sige, at jeg kender en, der ikke var skadesfri til den planlagte konkurrence, så hun må nøjes med et marathon' Juni måned byder på rigeligt med udfordringer: marathon, dobbeltmarathon og triplemarathon. Der er så mange danske deltagere i triplen, så det nu kan betegnes som et uofficielt DM i triplemarathon :-D Så egentligt er der ikke noget at pive over - andet end vi taler altså om DM i 24 timers løb!!!

Når man vil det hele...

Man bliver afhængig af de daglige træningsture, hvad enten man løber dem alene eller sammen med andre.

Som ultraløber løber jeg rigtig mange af dem alene!!! Når den daglige tur ofte er 1½-2 timer, er det svært at aftale en fast tid med andre. Turen må simpelthen tages, når der er tid i løbet af dagen. Så det er altid dejligt at mødes med andre 'lidelsesfæller' til marathon- og ultraløb :-)

I næste weekend finder to begivenheder sted, og jeg vil gerne deltage i dem begge. Svært når det ene foregår på Bornholm og det andet i København ;-)

Siden jeg kom hjem fra VM, har jeg været indstillet på at løbe DM 24 timer på Bornholm, hvis min ankel når at blive klar. Det vil MR-scanningen i morgen forhåbentligt afklare!

Ellers er der jo København Marathon på søndag. Jeg er ikke så vild med disse store marathonløb (knap 10.000 deltagere), men konkurrencemennesket er ved at være desperat!!!

Hjernen siger Kbh. - hjertet siger Bornholm. Hvad siger lægen???

Triple-marathon i Hamburg d. 27.6. tegner til at blive et gedigent 'danskertræf'. 8 triple-løbere og 1 dobbelt-løber (Tor skal løbe North Sea Beach Marathon dagen efter og 'nøjes' derfor med en dobbelt).

Det er vildt, som den slags griber om sig, når der bliver lavet et indlæg på Dourun :-D

Skift i vejret

Gårsdagens sol er afløst af regn - øv! Jeg har aftalt en fælles træningstur på 20 km med Niels og Lars i morgen. Det er længste tur siden VM, og jeg håber, anklen holder. Når jeg er småskadet, løber jeg ellers helst alene for ikke at presse mig selv, men jeg tager chancen og vil nyde at have et par timers selskab :-) På Kondis.no er der pt. en interessant diskussion i gang. Den handler om adgangskravene til 24 timers ultralandsholdet. I Norge er kravet 200 km for kvinder og 220 km for mænd. Det er skrappere krav end de danske, der er 180 km for kvinder og 210 km for mænd. P-G, der bl.a. har løbet 48 timers løbet på Bornholm i 2008, har rejst spørgsmålet, om kravet er for strengt? I mine øjne er tråden løbet lidt af sporet og er blevet alt for personlig, men selve spørgsmålet er interessant. I Norge yder ultraforbundet, der udtager deltagerne til mesterskaber, delvist tilskud til deltagere og hjælpere ved EM og VM. Derfor er der ikke noget at sige til, at kravene er højere, og man forventer et resultat i den bedre halvdel. I Danmark udtages vi af Dansk Atletik Forbund efter indstilling fra holdleder Morten Pilgaard. DAF yder ingen tilskud til vores lille sportsgren, og vi må derfor selv betale for deltagelse i mesterskaber. IAU udbetaler de såkaldte Travel Grants, baseret på deltagernes PR, og disse dækker normalt opholdet på hotel. Så tilbage er flyrejsen, som vi altså selv betaler. Naturligvis skal udtagelseskriterierne have et vist niveau, men hvis vi havde samme krav som Norge, ville vi ikke kunne sende mange løbere afsted: hos kvinderne Mette Pilgaard og hos mændene Per Brølling og Lars Christoffersen. I Danmark har vi heldigvis lidt mindre krav, så ved de 2 mesterskaber, jeg har deltaget i, har vi været 3 kvinder og 6 mænd afsted :-) Jeg synes naturligvis bedst om den danske model ;-) Man kan selvfølgelig spørge, om det er rimeligt, at man på landsholdsniveau selv skal betale for deltagelsen? Ja, hvis vi vil have mange løbere med! Hvis DAF skulle bare overveje at yde tilskud, ville vi skulle stille med løbere på A-niveau, hvilket for kvinder er 220 km. Mændenes niveau er 240 km, og så har vi ikke længere noget landshold! For mig personligt kan jeg kun sige, at jeg betaler gladeligt for min egen flyrejse for at få den store oplevelse at deltage i et EM eller VM - rimeligt eller ej!

Mens jeg venter...

Jeg har fået tid til en MR-scanning af anklen mandag aften, så jeg håber at have en afklaring, inden det er Kr. Himmelfartsweekend. I mellemtiden træner jeg stille og roligt.

Det er ikke svært at hoppe i løbeskoene for tiden. Vejret er skønt, og selv om der var lidt flirteri med de sneklædte norske fjelde i vinter, så er der intet der kommer op ved siden af de danske bøgeskove! Det er balsam for sjælen at løbe en tur i det grønne, akkompagneret af fuglesang :-)

Så længe jeg ikke har en afklaring mht. anklen, bliver turene ikke længere end 10-15 km. Korte ture for en ultraløber ;-)

Til undersøgelse

Gennem min helbredsordning på Steno skal jeg allerede i aften til undersøgelse af min ankel på Privathospitalet Danmark :-) Jeg håber, de finder en forklaring på problemet... UPDATE: Nu har jeg været til ortopædkirurg, og et træthedsbrud er udelukket :-) Så langt, så godt! Men hvad der så er tale om, vides ikke, og jeg er derfor sendt videre til en MR-scanning, der forhåbentligt kan foretages i begyndelsen af næste uge - med mindre jeg er superheldig, og de har et afbud i morgen ;-) Men held har ikke ligefrem præget dette forløb... En meget forstående læge, der var klar over, at jeg ikke kan forhindres i at træne, og han mener iøvrigt ikke, at jeg vil forværre noget så længe, jeg lytter til kroppens signaler! Så jeg tror, jeg vil trække i tøjet og løbe en lille afstressningstur :-D

Mænd, der lokker og kvinder, der ikke kan sige nej ;-)

Jeg har svært ved at sige nej til udfordringer, og når jeg får en mail, om jeg skal med til triple-marathon i Hamburg d. 27. juni, behøver jeg ikke tænke ret længe, før jeg slår til :-) 3 marathons med start kl. 05, 11 og 17. Meget fin træning til 6 dages løbet! http://www3.your-sports.com/details/index.php?page=1&eventid=2414&lang=en Så stiger humøret gevaldigt trods problemet med anklen...

To skridt frem og et tilbage

Der har været travlt på arbejdet i går og i dag, og jeg har gået meget. Det har været voldsomt for min ankel, der ellers syntes at være i bedring. Jeg har ondt i leddet i dag, og der var smerter under dagens meget korte løbetur :-( ØV - lige nu er der lange udsigter til ultradistancen... Det er underligt som det påvirker psyken. Det er ikke muligt at gå fra et løb på 172 km til at blive ude af form på 10 dage, men det føles sådan!!! Føler mig tung, langsom og fremfor alt irriteret.

Nu bliver det spændende

DM 24 timer på Bornholm d. 23.-24. maj har netop fået et meget spændende præg over sig. Lars Skytte Christoffersen - nr. 3 i Spartathlon 2008: 246 km på 25:29:41 - har skiftet distance og løber nu DM :-)

Hvis han er restitueret ordentligt efter VM (3 uger er meget kort tid), så kan Alex Henriksens 5 år gamle rekord på 245,578 km godt komme under voldsomt pres!!!

- og så har landsholdets holdleder Morten Pilgaard taget udfordringen op og tilmeldt sig DM. Mon Mette hepper på sidelinien, eller stiller hun selv op???

Det ser bedre ud

Lørdag blev til en hviledag af hensyn til anklen. Det var godt, selv om den var svær at holde, når jeg endelig er kommet igang igen efter VM. Jeg arbejder stadig på at komme over mit 'formiddagsløbekompleks'. Det er jo tåbeligt at bilde mig selv ind, at jeg ikke kan løbe om morgenen/formiddagen, for selvfølgelig kan jeg det. Det føles bare bedre om eftermiddagen :-) Blå himmel, sol og en duft af syrener - sådan skal en søndagstur være! 15 km uden det mindste at mærke fra ankel, knæ eller lår. Jeg håber, det holder... Jeg er blevet kontaktet af VM-speaker Fabio Rossi, om jeg vil svare på nogle spørgsmål vedr. løbet til hjemmesiden http://www.podisti.net/2009/ , vistnok Italiens svar på Dourun og Kondis. Naturligvis vil jeg det :-) Jeg har fået flere henvendelser, om jeg skal løbe Mors 100 miles i september? Det skal jeg ikke, fordi jeg 3 uger forinden løber 6 dages løbet i Göteborg. Men nu har jeg fået tilbud om at løbe på et af stafetholdene, hvis jeg har lyst, og det vil jeg bestemt overveje!

Irriterende...

Det er irriterende, at jeg ikke kan slippe helt af med min ankelskade. Det er blevet bedre, men ikke godt nok til at jeg kan træne, som jeg gerne vil. Lidt trist over det, men en sejr over FCK i Parken vil da unægteligt få humøret op ;-) Go tigers!!!

2 års jubilæum som ultraløber

Det er St. Bededag, og det betyder afholdelse af 6 timers løb i Vamdrup. Det var til dette løb, jeg debuterede som ultraløber for 2 år siden. Jeg kan stadig huske 'YES'-følelsen, da jeg passerede 42,195 km og forsatte... Det var STORT :-) 60,72 km blev det til, og jeg var meget træt og meget glad bagefter. Løbet afholdes for 3. og sidste gang i år. 24 løbere er stillet til starten kl. 9, og det kan følges her: http://www.vamdrupmotion.dk/ultra/resultat09.asp Kent Møller lagde en lidt drillende/provokerende kommentar på gårsdagens blog. Tak for den Kent, for den fik mig til at reflektere lidt mere over tingene. Der er flere grunde til, at jeg vælger Göteborg frem for Athen i år: 1. jeg har kendt til løbet længe før, det blev officielt, og da K-G kontaktede mig, gav jeg tilsagn om, at hvis jeg var skadesfri, ville jeg stille op. Den slags løfter har jeg svært ved at løbe fra... 2. 'playing it safe'. Jeg er stadig meget urutineret som ultraløber, og med de mange tidsgrænser i Spartathlon føler jeg mig ikke mentalt stærk nok. Hvis jeg ikke har troen på, at jeg kan gennemføre, stiller jeg ikke op. 144 timer/6 dage giver et resultat - om det bliver godt eller mindre godt har jeg ingen idé om, for det er så langt ude på løberoverdrevet, at jeg slet ikke fatter det endnu! 3. Spartathlon finder også sted til næste år, men hvornår har vi igen et 6 dages løb i Skandinavien? Jeg håber, der er mange nordiske løbere, der vil bakke op om løbet, for oplægget fejler ikke noget! http://www.marathon.se/kgnystrom/6Dinfosve.htm Masser af overvejelser om fremtidige løb, men der skal jo også trænes ;-) Jeg er så småt ved at komme i gang efter VM. Korte ture i roligt tempo. Anklen er stadig lidt sart. Jeg har ikke smerter, men jeg kan mærke, at der ikke skal presses på endnu. Lidt øm i ve. lår og knæ pga. den mindre gode løbestil under VM. Men jeg er i gang :-)

Man skal altid følge sit hjerte

...og mit hjerte banker for timeløbene, så jeg har truffet mit valg: jeg deltager i 6 dagesløbet i Göteborg i september. Ultraløb finder sted i to former: Distanceløb, hvor der løbes fra punkt A til B så hurtigt som muligt; f.eks. 100 km løb eller som Spartathlon 246 km. Alle distancer over 50 km. Timeløb, hvor der løbes længst muligt indenfor en tidsramme; f.eks. 24 timer. Faktisk er der ingen øvre grænse, men min. er 6 timer. Jeg har brugt meget tid på at overveje at løbe et distanceløb. Kimen blev lagt til VM i Seoul, da Mette Pilgaard fortalte om sin deltagelse i Spartathlon; det spirede lidt da Jon Harald og jeg talte en del om at løbe Western States og (igen) Spartathlon, og da Kent Møller fra DUUL holdt en brændende varm tale for det krævende løb, var jeg overvundet. Jeg har brugt denne ferie/restitutionsuge på at finde ud af, hvad jeg allerhelst vil. Ultraløb er så krævende, at hvis man ønsker et personligt godt resultat, når man kaster sig ud i et længere ultraløb, bør man kun løbe 2-3 stk. pr. år! Så man skal vælge sine løb med omhu... Hvorfor jeg foretrækker timeløbene, der foregår på en bane af ca. 400-2000 meters længde, hvor man løber rundt i timevis fremfor de naturoplevelser, som distanceløbene kan tilbyde, er nok uforståeligt for de fleste. Jeg ved ikke, om jeg kan forklare det, så det er forståeligt, men jeg vil gerne prøve :-) Ved distanceløbene ved du, hvornår du er i mål. Det er hårdt, udfordrende, og man er bestemt ikke sikker på at kunne fuldføre et løb. Her er det tiden, der bestemmer, om du sætter PR. Ved timeløbene ved du ikke, før løbet blæses af, hvor langt du når! Her er kampen ikke at passere den næste bakke, men at overvinde sig selv, når man for 120. gang passerer depotet med forsyninger og muligheden for at hvile! At blive på banen, evt. i gående tilstand, når både krop og hoved beder dig stoppe. Fordelen er, at man altid fuldfører et løb - den tilbagelagte distance bestemmer, om du sætter PR. Der er 2 spørgsmål, der går igen, når folk spørger om timeløb: "hvor meget sover man under løbet?" Svaret er så lidt som overhovedet muligt ;-) og så "bliver det ikke kedeligt at løbe den samme korte runde i 24 timer?" Nej, det gør det underligt nok ikke, fordi fokus ikke er banen - den er bare redskabet. Fokus er at komme lettest muligt gennem løbet; dvs. at få tempo, indtagelse af forplejning samt mental styrke til at gå op i en højere enhed. At overvinde sig selv, når kriserne kommer - og DE KOMMER!!! Men de forsvinder også igen. Spørgsmålet er bare hvor hurtigt, og er du stadig inde i kampen, når det sker? Mon dette overhovedet giver mening??? ...

På ønskelisten :-)

Det varer ikke længe, før Garmins nye ur 310xt sendes på gaden. Jeg er meget glad for min Garmin Forerunner 305, men 310xt har en forbedring, der ikke er til at komme udenom som ultraløber: batteriet har en levetid på 20 timer!!! Mange er meget glade for 405-modellen, men trods det pænere udseende end 305, så oplever jeg, at selve funktionsdueligheden er uden forbedring. Så for første gang siden jeg købte 305, overvejer jeg at 'opgradere' mit ur... http://www.youtube.com/watch?v=cXGO3txGFYE

Hvad skal jeg vælge?

Det er ved at være tid til at vælge efterårets mål. Trods et lidt skuffende VM så må jeg jo videre, og der er to løb i spil. To vidt forskellige løb, så jeg er meget i tvivl om hvilket af dem, jeg skal vælge. De falder næsten samtidigt, så det ene udelukker det andet...

Der er 6 dages løb i Göteborg d. 30.8.-5.9. (http://www.barnspring.se/) og så er der det legendariske Spartathlon d. 25.9.-26.9. (http://www.spartathlon.gr/) Spartathlon har efterhånden udviklet sig et 'danskerløb', og i år er der ca. 15 deltagere fra det kolde nord :-)

Tilmeldingsfristen til Spartathlon udløber d. 31.5., så jeg skal snart bestemme mig!

Måske det ender med at blive økonomien, der afgør, hvor jeg tager hen. To VM på ½ år dræner pengepungen. Hvis det bliver tilfældet, skal jeg til Göteborg...

Dagen derpå...

"The miracle isn't that I finished. The miracle is that I had the courage to start."

John Bingham, running speaker and writer

Det har ikke har været et nemt døgn! I de 4 år, jeg har løbet, har jeg aldrig haft en fodskade, og så indtræffer den kun 10 dage før et løb, jeg har trænet meget målrettet mod gennem 3 måneder. Det er surt, og det vil jeg have lov at tude lidt over et par dage, før jeg sætter mig nye mål...

Jesper Olsen ringede, da jeg var kommet hjem. Naturligvis indgik der allerede en lille plan i samtalen, men den forbliver en hemmelighed lidt endnu ;-)

Men det, jeg i første omgang kan bruge til noget, er hans ord om, hvor godt det var, jeg valgte at blive på banen, selv da jeg ikke kunne løbe længere og dermed opnå mit mål!!! Hvor vigtigt det er ikke at vælge den 'nemme' løsning og udgå...

Som det også fremgår af Jespers hjemmeside http://www.worldrun.org/, så er det meget svært at få beskeder hjem for tiden, og jeg havde derfor ikke forbindelse med Jesper i ugen op til løbet, selv om det var aftalen. Men Jesper og jeg har samme indgangsvinkel til mange ting, hvad angår løb, så efterhånden kender jeg hans mening på forhånd, men derfor er det jo stadig rart at få den bekræftet ;-)

Jeg har fået mange dejlige og opmuntrende ord med på vejen fra løbere i Danmark, Norge og Italien. Tak for hvert eneste ord! Hvis i vidste, hvor meget de varmer...

Og tusind tak til Tor for 'trøstepræmien'. Den vil jeg glæde mig til at indløse, når jeg igen er løbende :-D

Løsningen med en flaske rødvin i går... ikke god :-(

Dvs. rødvinen smagte fantastisk, men jeg bliver alt for emotionel af det. Godt jeg drikker meget sjældent. Mit omdømme kan vist ikke klare det ;-)

I denne uge kommer artiklen i Femina. Tænk at jeg har fået et helsidesbillede samt en helsidesartikel. Det burde nok kunne stive selvtilliden lidt af :-)

Et perfekt arr. med et knap så perfekt resultat

Hjemme igen med lidt skuffelse i bagagen. 172,658 km er ikke godt nok, når målet er 200+! Men som tingene udviklede sig, bliver jeg nødt til at være tilfreds. Lad mig starte med at sige, at selve arr. var noget nær perfekt. Der har været noget kritik af ruten på Kondis, men jeg var meget tilfreds med den. Lange lige strækninger. Ja, der var ujævnheder (som på de danske ikke-vedligeholdte veje), men arr. havde gjort, hvad de kunne. Nogle huller var cementeret op; de værste steder var tegnet op med kridt, og de små brosten samt depotområdet (som også var på brosten) var dækket af en lang filttæppe, der var sømmet godt fast. Fint telt med 2 borde samt mikroovn til holdet! Det var solskin, da vi begyndte og solskin, da vi sluttede. Den forudsete regn udeblev helt - og det var varmt!!! Så taktikken blev at holde tempoet nede og drikke meget de første mange timer af løbet. Arr. havde sørget for, at der fra starten blev uddelt våde svampe på ruten, så man kunne blive afkølet. At de 2 gange begyndte at uddele sodavandsis på den meget varme eftermiddag var verdensklasse!!! Nå, men jeg skal vel til det...mit eget løb! Jeg havde haft en perfekt opladning: fantastisk torsdag på mit eget hotel, og fredag mødte jeg det danske hold på det hotel, vi havde bestilt via arr. Jeg havde haft gener fra ryggen siden onsdag morgen, men det forsvandt helt under løbet :-) Men anklen, som kun var 90 % klar ved afrejsen, blev min skæbne. Det gik rigtig fint de første 28 km: jeg løb diciplineret (vigtigt i varmen), drak rigeligt og følte mig rigtig godt løbende. Så kom de første problemer! Pludselig vendte den skarpe smerte i anklen tilbage. det er lidt svært at beskrive den. Det føles som knive skærer i den - som hvis man løber på en kraftigt forstuvet fod, er vel det nærmeste, jeg kan komme en beskrivelse. Men jeg vidste efter en prøvetur herhjemme, at det måske ville gå over, hvis jeg gik lidt. Så jeg gik en omgang på 15-20 min., og så kunne jeg faktisk løbe igen. Men ak - det var en stakket frist :-( Efter 55 km kom smerterne tilbage, og nu forsvandt de ikke igen! Jo, de 2 gange hvor jeg tog Ipren, men da virkningen kun holdt 1 time, og de kun kan tages x 3 dagligt, opgav jeg idéen igen. Det var on and off, hvornår jeg kunne løbe, så jeg prøvede med jævne mellemrum, og i begyndelsen gik det OK, men efter 14 timer var det definitivt slut! Jeg var helt ude af stand til at løbe længere!!! Så jeg havde et valg: ville jeg udgå som i Seoul, eller ville jeg fuldføre løbet med et dårlig resultat? Jeg valgte at følge et slogan fra Gatorade: "You have a choice. You can throw in the towel, or you can use it to wipe the sweat off of your face." :-) Så jeg gik og jeg gik og jeg gik... forsøgte fra tid til anden at løbe, men det var helt udelukket! Åh hvor blev jeg træt hen på morgenen; slingrede ned af ruten. En af de svenske deltagere bemærkede det... en af officials bemærkede det - spurgte bekymret om jeg var OK, hvortil jeg kunne svare, at jeg var OK, men meget træt! I det hele taget var arr. meget opmærksomme på løbernes tilstand, og 3 gange måtte ambulancer sættes ind. Fra man så en løber ligge ned, gik der kun få min. til ambulancen var på stedet! Sådan skal det være! Der er så mange indtryk fra sådan et løb, så jeg har svært ved at få det hele med: Lars, der lå til medalje langt hen i løbet, til han blev skadet og fik kæmpekrise og tilsidst opgav. Sharon og Jon Harald, der begge måtte trække sig med skader. Henrik Olsson der fik verdensmesterskabet til Skandinavien - FANTASTISK :-D Grattis Sverige! Jeg oplevede det som et perfekt arr.! Modtagelsen, åbningen hvor vi kom op på scenen, løbet med et depot i topklasse, sejrsceremonien, selv om det var hårdt at holde sig vågen til den begyndte kl. 12. Jeg var heldig at få et bad og lidt hvile hos nordmændene, der boede lige op til banen :-) Nu er jeg hjemme igen - lidt skuffet, men en kæmpe oplevelse og mange erfaringer ringere! Og de 200+ napper jeg senere i år ;-)

Aabningen af VM

Saa naermer vi os med alt for hastige skridt! Jeg er paa besoeg i info-centret, og det giver mulighed at at skrive et lille indlaeg om, hvad der venter i dag. Foerst skal jeg flytte hotel. Det er tid for det danske hold at samle tropperne :-) Kl. 14.30 skal Morten til 'Technical meeting', hvor alle regler og noedvendige informationer til loebet gives. Kl. 16.30 skal alle holdene moedes i Kongres-centret, hvor den off. aabning finder sted. Derefter er der faelles middag. Tilbage paa hotellet skal der goeres klar til morgen; pakkes loebetoej, sko, energi, musik og hvad vi ellers kan finde paa. Vi skal ogsaa have et lille moede om, hvordan vi bedst kan goere nytte af vores hjaelpere. De er guld vaerd under en konkurrence, hvis tingene koerer. De sparer tid og energi, fordi de soerger for at tingene er klar, naar man kommer i depot. Status for holdet: Brian har et stykke tid haft problemer med sin achillessene, som skal tapes op under loebet. Jeg er (igen) den, der er haerdest ramt: ankelproblemer, der dog er i klar bedring. Jeg maerkede intet under torsdagens traening, men det var kun 5 km - en broekdel af 24 timer! Men det vaerste er desvaerre, at lige foer afgang hjemmefra onsdag morgen, fik jeg problemer med ryggen. Kraftige smerter i ve. balle som da jeg fik min diskusprolaps! Oemhed over laenden. Jeg har ikke ondt, naar jeg loeber, men igen - kan jeg klare 24 timer? Naa, det finder jeg kun ud af paa en maede, saa jeg stiller til start og vil kaempe, saa godt jeg kan :-) Alle andre meldes heldigvis skadesfri og kampklar!!! Solen skinner igen i dag. Lidt blaest. Byen er ved at goere klar til 1. maj fest og VM - det bliver stort :-D PS. Italien har den bedste is :-D