Nu begynder træningen mod GUCR

På hviledagen i går faldt de mentale brikker endelig på plads. Hovedet meldte sig klar til at påbegynde træningen igen. Det var også på tide! Det passede derfor perfekt, at jeg fik en sms fra Jesper i morges, at han er tæt på at sende første udkast til træningen :-) Jeg er tilbage i dagvagt for en tid, hvilket betyder lidt ændrede træningsforhold. I stedet for at være udhvilet og kunne løbe i de lyse timer, skal jeg nu træne efter 8 timers arbejde (hvor jeg går 8-10 km)og om aftenen. Ugen blev indledt med 10,5 km tempotur. Nå ja - tempo og tempo... Lad os bare sige, at der er et stort udviklingspotentiale ;-) .

De venter stadig

Det er næsten 3 måneder siden, vi kom hjem fra Göteborg 6D. Der var udlovet kontante pengepræmier for alle km over 600 km for kvinder og 700 km for mænd. Desværre blev løbet en underskudsforretning, og det betyder, at løberne stadig ikke har modtaget penge for deres indsats :-( Fra Danmark drejer det sig om Per Brølling, der løb 721,97 km, hvilket ikke kaster det helt store beløb af sig, da beløbet ville stige gradvis pr. km. Meget værre er det for Lars Skytte Christoffersen, der løb ny nordisk rekord på 853,37 km. Her er det tale om mange penge! Hvis jeg husker rigtigt, skulle 800 km udløse 1000 euros, og Lars løb altså 53 km ud over denne grænse, hvilket bringer hans gevinst op på over 10.000 kr. Jeg kan godt forstå, at Lars ikke er tilfreds med den lange ventetid. Jeg håber, at K-G snart får afsluttet dette mellemværende, så alle er tilfredse, og der bliver basis for et nyt arr. fra K-G´s side. Det er trist for alle parter, at løbet får dette efterspil. Min hovedpine er heldigvis ikke af økonomisk art, med mindre man regner med prisen på rødvin :-/ .

Langs Furesøen

For at retfærdiggøre aftenens kalorieindtag til løbeklubbens julefest har jeg haft løbeskoene på. En dejlig tur langs Furesøen :-) Mange ruter opstår lidt tilfældigt, men der knytter sig en lille historie til min tur rundt om Furesøen. Da jeg begyndte at løbe, løb jeg ofte i Vaserne, der er en del af ruten rundt om Furesøen, men jeg kendte ikke turen hele vejen rundt. Ruten er lidt kompliceret, da man ikke løber langs søen hele tiden, men også skal gennem et villakvarter i Holte. Som jeg tidl. har beskrevet, mødte jeg Jesper Olsen i begyndelsen af dec. 2006, og da han skulle holde jul hos sine forældre, der bor ca.6 km fra mig, tilbød han at vise mig turen lillejuleaftensdag. Noget af en udfordring for mig, da der er 20 km rundt, og jeg havde max. løbet halvmarathon! Men man siger jo ikke nej, når Danmarks kendte ultraløber tilbyder en fælles træningstur :-D Det gik heldigvis fint, og siden da har det været en tradition, at vi tager turen rundt d.23. eller 24.12. Sidste år var Jesper som bekendt i Mellemøsten i julen, men det afholdt os ikke fra 'juleturen', der bare blev løbet virtuelt. Vi aftalte starttidspunkt og løb turen sammen mentalt. Sådan bliver det også i år :-) Mens jeg var ude at løbe, blev der sat verdensrekord i Birkerød Svømmehal . Lotte Friis satte ny rekord på 1500 m. fri. Træningen er slut for i dag, og nu er det tid til at skifte mine tights ud med 'Den lille sorte' ('.') .

Dovenskab

Sommetider tænker jeg, om jeg er den eneste ultraløber, der i perioder mister lysten til at træne? Jeg hører aldrig om andre løbere, der har svært ved at få bundet skoene. De løber km efter km hver eneste dag, og alt er bare herligt! Så sidder jeg her i Birkerød og kan bare ikke komme ud af døren. Som mange motionister ved, er det sværeste skridt det, der fører ud af døren. Selv om jeg løber meget og langt, har jeg det på præcis samme måde. I bund og grund er jeg jo bare en alm. motionist, der tilfældigvis har en krop, der kan holde til at løbe langt. Ikke hurtigt, men langt. Af samme grund har jeg et hav af sekundære placeringer i forskellige løb. Jeg er ret nem at slå på den korte bane :-) De sidste dages tavshed skyldes eftertænksomhed. Der har været meget opmærksomhed omkring min person det sidste års tid. Medierne har elsket historien om min sene start med at løbe og den triste baggrund. At jeg løber ultraløb har været et ekstra krydderi. Min begrundelse for at sige ja til at medvirke i alle disse interviews var, at jeg fik lov til at gøre reklame for ultraløb, og man kan jo roligt sige, at emnet har fået stor opmærksomhed. Der har været flere portrætter i TV af forskellige løbere: Kent Møller, Kim Rasmussen, Poul Christensen, Lars Skytte Christoffersen osv. Men følelsen af at være lidt over-eksponeret kan ikke rigtigt slippe mig. Jeg vil helst ikke være en person, folk er trætte af at høre om! "Hun fører sig frem, men præsterer hun nogle resultater? Nej" Derfor har jeg de seneste dage overvejet at lukke for bloggen, men på den anden side har jeg fået mange positive hilsner, både via mails og personligt til løb, og det får mig til at blive ved. At være en inspiration for andre er en gave, jeg værdsætter meget, og sådan en gave kasserer man ikke bare. Måske en 'slut-på-sæsonen'-depression? Måske jeg bare skal få snørret de sko og løbe det hele væk? ;-) .

When the going gets tough...

Fotos: Dan Schleimann (han debuterede i samme ultraløb som mig i Vamdrup 2007:-) ) Dan har taget et billede tæt på afslutningen af 6 timers løbet i Grenå. Det viser med al tydelighed hvor udkørt, jeg var! Fuldstædig tom i blikket. Min eneste tanke var, om løbet aldrig fik en ende. Jeg syntes, uret gik usædvanligt langsomt. Nogle vil synes, at det er vanvittigt at forsætte, hvis man har det sådan, men jeg vælger helt bevidst at forsætte, fordi det i sidste ende give bonus på den mentale konto. For mig handler ultraløb om at prøve grænser, og med mindre jeg bliver skadet, nægter jeg at kaste håndklædet i ringen. Så hellere nøjes med et mindre godt resultat. Jeg ved godt, at jeg i lørdags (lige efter min hjemkomst) skrev, at jeg ville have trukket mig, hvis jeg røg ned på 4.pladsen. Det tænkte jeg mange gange, mens jeg løb, men jeg er ret sikker på, at det ikke var sket, for inderst inde betyder det ikke noget hvilken placering, jeg får, men om jeg vinder kampen over mig selv. Om min viljestyrke er stærk nok. Kan jeg endnu en gang besejre den lille stemme, der siger: "Du er gal. Så STOP dog!!!" 47 ud af 111 løbere kom over 60 km. Ganske flot :-) Til sidst et billede fra præmieoverrækkelsen: i hvid skjorte vinderen Annedorthe Mahato, i rød jakke mig , i sort trøje nr.2 Mette Fallesen. Notér den smukke buket blomster. Reklamen lyver ikke. Blomster virker ;-) .

En dag under dynen

Kulderystelser og ømhed i hele kroppen har sendt mig under dynen i dag. Heldigvis er der sport i TV, og så ligger jeg og nyder synet af de smukke blomster :-) Betyder sygdom, at der ikke bliver tænkt løb? Nej! Mål og delmål for foråret er afsendt til Coach Jesper, så han kan sætte et skema op, der gør mig hurtigere i 2010. 1. delmål: Ny PR på 6 timers løb i Randers d.13.3. Nu skal jeg bare blive frisk i en fart... .

Mod al sund fornuft

Endnu en gang må jeg konstatere, at jeg er alt for nem at lokke! På mystisk vis fik jeg med meget kort varsel startnr. til Grenå 6 timers løb. Et løb, jeg ellers havde meldt fra, fordi jeg blev overbelastet i baglårene for 4 uger siden under 6 timers løbet i Albertslund. Derfor løb jeg socialt marathon for 1 uge siden. Hvem kunne vide, at det ville strømme ind med afbud til Grenå pga. sygdom og skader??? 1 kuperet marathon og 2 x 6 timers løb på 4 uger er vist liiiige i overkanten. Desuden har jeg en fornemmelse af, at min datters influenza kan have smittet mig. De første to timer gik fint, men pludselig blev jeg ramt af en altoverskyggende træthed. For første gang nogensinde under et løb overvejede jeg seriøst at ligge mig i vejkanten og sove! Benene blev som bly, let slingrende løb, og en mystisk tendens til at sparke mig selv over knysten er ikke normalt, selv når jeg er allermest presset under et løb. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg kom igennem de sidste 4 timer. Den eneste grund til at jeg blev i løbet var, at jeg vidste, jeg lå på 3. pladsen, og den ville jeg trods alt ikke opgive frivilligt. Så jeg aftalte med mig selv, at jeg ville forsætte, til jeg røg ned på 4. pladsen, for jeg vidste med sikkerhed, at jeg havde intet at skyde tilbage med, hvis jeg blev overhalet. De sidste 2 timer løb jeg fra omgang til omgang. 6 omgange tilbage, 5 omgange tilbage...sidste omgang! På forbløffende vis lå jeg stadig på 3. pladsen, da løbet blev blæst af. 63,379 km kan jeg bestemt ikke være utilfreds med på en dag, hvor ingenting kørte de sidste 4 timer. En velfortjent sejr og flot ny PR til Annedorthe Mahato, som på forhånd var min favorit til sejren. Poul Petersen tog sejren hos herrerne. Stor tillykke til dem begge :-) Præmierne er meget flotte i Grenå. For en 3. plads vandt jeg 1000 kr. og en stor buket blomster. Desuden vandt jeg 3 gode flasker rødvin i lodtrækningen, så kampen, stædigheden og tåbeligheden blev rigeligt belønnet denne lørdag på Djursland. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg havde kørelejlighed til Korsør med Jørgen og Jakob fra Falster. Jeg var helt færdig fysisk og mentalt, da løbet sluttede. Nu er jeg tilbage i Birkerød, og i morgen skal jeg ikke løbe 1 meter! .

En opfordring med bivirkninger

Bortset fra Rudersdal Marathon har jeg holdt træningsmængden nede, som Jesper anbefalede. Jeg er nu ikke sikker på, at det var verdens bedste råd, for dovenskaben sniger sig ind, og vægten stiger. Det er tid til at komme i gang igen! Der er kun et halvt år til GUCR, så det er nu, jeg skal begynde genopbygningen af ultraformen. Jeg ved godt, det lyder lidt underligt, at formen skal genopbygges, når jeg netop har løbet marathon. Men pt. er formen kun så jeg kan gennemføre et marathon uden problemer, men der mangler fart og overskud. Nå ja, der var jo noget med 64 km på 6 timer for 4 uger siden, så helt skidt er det måske ikke, men mentalt er det ikke godt! Som så meget andet er det at løbe også en vane. I hvert fald når det er november-vejr! Når jeg er i lavtræning, bliver det hurtigt en glidebane mod ikke at træne. Kender vi ikke alle: 'I morgen begynder jeg'? En måde at komme i gang igen på kan være at føre motionsdagbog. Chris MacDonald har netop lanceret en dagbog på sin hjemmeside. Mon man så kan sige, at man har Chris som personlig træner? ;-) Jeg bruger Polars Protrainer, men i de dovne perioder er jeg rigtig god til at ignorere de blanke træningsfelter. Mange ultraløbere træner uden de store problemer dag efter dag. Sådan har jeg det desværre ikke. Jeg har op- og nedture mht. træningslysten, og da ultraløb helst skal forblive en glæde, tager jeg ind imellem disse ultraløbepauser. Men i morgen må jeg i gang... .

Lidt efter lidt

Lidt efter lidt kommer der oplysninger, om hvad jeg kan forvente, når Coach Jesper får mulighed for at hjælpe med træningen fra midten af dec. 10-15 km tempoture (hmmm), intervaltræning (aaghhh) og lange ture med rygsæk. Jeg er lidt i tvivl om min Camelbak er for tung. Jeg bruger den, når jeg løber ture over 30 km, men når vi taler om 233 km, tæller hvert et gram. Jeg skal jo også have en jakke, et regnslag, og (vigtigst af alt ;-) ) lidt chokolade med. Skiftetøj, nye sko og pandelampe kan jeg få lagt ud i et depot, men på den anden side har jeg hørt om forsinket baggage, så måske det er en god idé at have lampen på mig hele vejen? Ekstra vægt... Jeg har fået en mail, at der bliver arr. dobbelt-marathon i Greve d. 5.+ 6.12. Jeg har sagt, at marathon- og ultrasæsonen er slut for 2009, men det var før, jeg fik mailen ;-) Pga. starttidspunktet er jeg imidlertid afhængig af samkørsel, så tiden må vise, om jeg deltager. .

Det 1. offer

Min datter blev hjemmets 1. offer for H1N1. Forhåbentligt bliver hun også det eneste! Det betød, at jeg måtte vælge mellem at løbe eller styrketræne for ikke at være for længe væk hjemmefra. Jeg valgte styrketræningen. Min ryg har det heldigvis fint igen, og som ventet har jeg ikke længere smerter i hælen. De 2 kort over ruten fra Birmingham til London er kommet med posten. Puha - der er langt, når man ser det på print! 5,5 marathons på max. 45 timer. .

Sidste kursusdag

Kursus 4 'Løbeskader' afholdes i dag kl.10-20, og derefter er jeg uddannet løbetræner i DGI-regi. Siden jeg var til pilates forrige onsdag har jeg haft lidt gener i min ryg. Jeg tror ikke, den kan klare de yderstillinger, som man kommer i under pilates. Nogle dage kan jeg mærke det mere end andre, og jeg har bestemt kunne mærke det i går aftes og i nat efter at have løbet marathon. Ømhed over lænden og det mærkes i hælen. Jeg har ondt, når jeg træder ned på foden. Jeg har prøvet det før, så jeg ved, det forsvinder i løbet af en dag eller to. At det mærkes i hælen, har noget at gøre med hvor i ryggen, der har været tryk. Så ikke mere pilates - nu nøjes jeg med styrketræning og spinning. .

Rudersdal Marathon

I dag blev der afholdt Rudersdal Marathon for 8. gang. Altså det store officielle marathon med 149 tilmeldte. En flot fremgang for løbet, der havde 35 deltagere, da det blev introduceret. Fredag aften havde jeg været til portvinsmagning, så det var ikke fordi jeg sprang ud af sengen og sagde: YES - jeg skal løbe marathon i dag! Men afsted kom jeg, og faktisk gik det over al forventning. Ingen kriser, ingen ømme lår og vigtigst af alt: overskud hele vejen. Løbet er krævende, og hver gang er der løbere, der undervurderer ruten. At nogle vælger at debutere til dette marathon, kan man kun tage hatten af for. Vi havde 3 løbere i vores 4.30-gruppe, og de kom begge flot igennem trods lidt krise de sidste 7-8 km. Men de fulgte flot med gruppen. Ikke noget med at hænge nede bagi. Ingen (næsten ingen ;-) ) klager. De fulgte bare med oppe foran og kom i mål i fin stil. Hjertelig tillykke med debuten :-) Som sædvanlig var der flotte gaver fra sponsorerne: 4 Garmin-ure i lodtrækning, og til alle løbere var der 1 orange t-shirt fra Craft, en buff (se billede) og lidt lækkerier i form af cola, proteinbar og Twix. Desuden en flot ny-designet medalje med Rudersdalrutens logo på. Har man lyst til at prøve et socialt marathon, kan jeg kun opfordre til at man tilmelder sig næste løb d.2.maj 2010.

De lange ture

Der er mange meninger om, hvordan man bygger en træningsperiode til et ultraløb op. Altså et af de rigtigt lange: 100 miles, 24 timer osv. Jeg synes, man skal bygge det op efter, hvad man har det bedst med både fysisk og mentalt. Den ene metode er ikke mere rigtig end den anden, når bare man respekterer de 'alm. retningslinier' om fornuftigt stigning i mængde, ordentlig restitution, sund kost og nok søvn. Min holdning er, at turene ikke må være længere, end at du kan restituere forholdsvis hurtigt. I praksis betyder det, at mine længste ture op til GUCR vil blive på 6-8 timer. Hvis sandheden skal frem, så havde jeg det lige oppe at vende med Coach Jesper, for jeg puslede med tanke om et 100 km løb kunne være relevant i slutningen af marts, altså ca. 8 uger før GUCR.Der er altså temmelig langt fra et træningspas på 60-80 km til en konkurrence på 233 km! Men jeg vidste jo næsten, hvad han ville svare, så jeg tilføjede, om 6-8 timer var max. for optimal træning? Svaret var:"Det lyder som om, du har fanget princippet ;-)". Når træningen for alvor går i gang efter nytår, vil der være en tur på min. 30 km hver uge. Ofte vil jeg tage den i form af et cannonball marathon; altså et lille hyggeligt marathon sammen med de andre multi-marathon-løbere, hvor tiden ikke er vigtig. Jeg håber, at Tor (Rudersdal Cannonball), Jerk og Morten (Skodsborg Cannonball) får stablet nogle stykker på benene i løbet af foråret :-) Hvis jeg skal løbe en længere tur end de 6-8 timer, skal det være med et specifikt formål, som da jeg deltog i "1. Allermöher Triple Marathon" som træning til 6 dages løbet. 127 km på samme dag er jo langt over min 'anbefaling', men det løb jeg for at se, hvordan min krop ville reagere, når den fik pauser. Kunne jeg komme i gang igen fysisk og mentalt? Jeg fik så meget erfaring i dette triple-pas, og det er simpelthen et af de træningspas, jeg har lært allermest af! Jeg har truffet den endelige beslutning at udskyde Barcelona marathon til 2011, og i stedet for deltager jeg i Randers 6 timers løb d.13.3. DUUL kommer snart med datoer for deres fælles træningsture i foråret, og det kan jo være, de passer perfekt ind i min træning. Så skal jeg til Århus til lidt løb og fællessang :-D .

Nu må jeg snart have lært det!

Så sidder jeg igen med ømme lår efter spinning i går. Jeg bliver vist aldrig klogere! Jeg burde selvfølgelig have droppet timen i går, når jeg vidste, at jeg skal løbe marathon lørdag. Godt der er tale om et socialt marathon, så tempoet er forholdsvis roligt. Efter jeg har fået startnr. til GUCR overvejer jeg kraftigt at udskyde Barcelona Marathon til 2011. Barcelona, Hamburg og GUCR på 3 mdr. er ikke billigt, og da Barcelona er dyrere end Hamburg, bliver det nok det, der bliver ofret. .

Sved på panden

Jeg lægger fortrinsvis al min træning (styrke, løb, spinning) om eftermiddagen, så jeg har aftenen fri til familien og andre aktiviteter. Jeg vil derfor kun deltage på spinninghold, der slutter senest kl.18, så vi ikke skal spise alt for sent. Der er desværre andre, der har fået samme idé, så disse hold bliver hurtigt booket. Det betyder, at jeg er langt nede på ventelisterne også i næste uge, men derefter har jeg fået booket mig tids nok til at have fået plads hver mandag kl.17-18 og fredag kl.16.30-18. Jeg havde jo ikke regnet med at skulle starte op igen før efter løbet i Grenå. Onsdag er den eneste dag, hvor tiden ikke betyder det store, da min datter er på arbejde fra kl.16-20.30. Derfor kunne jeg med god samvittighed tage afsted kl.16 for at lave styrketræning efterfulgt af spinning og til sidst en tur i sauna. En dejlig træningsdag :-) Spinning er en helt anden form for motion end løbeturene, hvor vinden sørger for at sveden ikke driver ned af ansigtet. Til spinning sveder man meget! Det vænner man sig til, og faktisk er det en fed fornemmelse. Ofte har jeg selskab i centret af de dygtige svømmere fra SIGMA. Det er imponerende at se deres fysiske form. De laver armbøjninger på en måde, jeg ikke tør drømme om! De er i kanonform, og jeg nyder at se deres måde at træne på. Man kan lære meget af at se dem lave deres mave/rygøvelser på gulvet. På lørdag løbes Rudersdal Marathon. 114 deltagere, der løber sammen i 3 tidsgrupper. Et socialt marathon og meget hyggeligt. En måde at se de gamle løbevenner på og samtidigt en mulighed for at møde nye. Oprindeligt var jeg ikke tilmeldt (pga. Grenå), men H1N1 har afstedkommet nogle afbud, så jeg har været heldig at få lov til at købe et startnr. alligevel. Normalt er der ikke mulighed for eftertilmelding til dette løb. Løbet støtter op om klimaforhandlingerne, der snart påbegyndes i København. Her er Tor Rønnows begrundelse: "GARMIN Rudersdal marathon finder sted d. 14 november under tilnavnet HOPENHAGEN marathon, og giver derved støtte til den kampagne, som forhåbentligt vil være med til at påvirke, at udfaldet af klimatopmødet i København falder ud med et godt resultat. GARMIN Rudersdal marathon finder sted i meget naturskønne omgivelser, og skal vi, menneskeheden som heldhed, i de kommende generationer fortsat have mulighed for at glædes ved livet og naturen, så er det vigtigt, at der verdenspolitisk træffes rigtige og handlekraftige beslutninger NU ! Som navnet på løbet og kampagnen indikerer, så er det vores HÅB, at vi har klodens skønne natur og dermed arternes og menneskehedens livsgrundlag intakt i mange generationer frem. Derfor løber vi HOPENHAGEN marathon d. 14 november 2009 på RudersdalRuten." Sådan et tiltag bakker jeg meget gerne op om! .

De første forberedelser

Der er nogle ting, jeg lige så godt kan få ordnet nu, mens træningen er på et minimum. De fleste vil sikkert synes, at det er i alt for god tid, men jeg har den holdning, at jo færre ting, jeg skal tage mig af, når træningen trappes op, jo bedre. Arr. af GUCR forlanger, at man køber de 2 landkort, der dækker Grand Union Canal. Jeg har bestilt dem i U.K. for ca. 125 kr. inkl. forsendelse. Mht. pandelampe så var jeg helt på bar bund. Pga. mit natarbejde træner jeg som regel i de lyse eftermiddagstimer, og jeg har derfor aldrig sat mig ind i emnet. Heldigvis er der altid god hjælp at hente på Dourun, og jeg har fået anbefalet en lampe til 399 kr. Egentligt havde jeg bestemt mig for at låne en, men 399 kr. er en overkommelig pris, og man ved jo aldrig, om jeg skal deltage i andre ultra-natløb senere ;-) Så langt, så godt... .

Interessante detaljer

Interessante detaljer dukker nu op omkring GUCR. Nogle kendte jeg, men havde ikke tænkt nærmere over. Andre kendte jeg ikke til. 1. Løbet betegnes som Englands hårdeste non-stop ultraløb. Alle pauser over 40 min (powernap, spisning, tøjskift) betyder, at man anses for udgået af løbet. Ups! 2. Jeg vidste, at der kun er 9 depoter undervejs, men at de fordeler sig meget ujævnt, havde jeg ikke lige tjekket. Det svinger mellem 18 og 32 km! Det betyder, at der som minimum skal løbes med væskebælte eller rygsæk. Jeg foretrækker rygsæk, og jeg har flere gange løbet Rudersdalruten på 42,2 km med min Camelbak, men der er godt nok langt op til 233 km! Måske jeg skal lægge lidt mere styrketræning ind for skuldrene? 3. Kent fortæller mig, at det er en god idé at træne i trail-terræn, da der er meget ujævnt nogle steder. Jeg har en lidt svag ankel efter en forstuvning for 30 år siden. Så jeg må i gang med træning på vippebræt. Sådan et har jeg heldigvis selv, så det er bare at balancere lidt på det under TV-Avisen. Lad mig komme med en kort introduktion til DUUL: "De Ustyrlige Ultra Løbere" er en gruppe løbegale mænd fra Århus. Der har været flere medlemmer, men af deres hjemmeside fremgår det, at der nu er 4 tilbage, og alle 4 er jeg så heldig at kende: Kent Møller, Per Hjort (manden, der som regel løber med blå paryk), Kim Smitt og Søren Skytte. DUUL er kendt af de fleste marathonløbere som arr. af Århus Natmarathon, der i år måtte lukke tilmeldingen, da de ramte 300 tilmeldte. Gruppen er kendetegnet ved deres altid gode humør, skøre påfund (bl.a. Fængselsmarathon), depot i verdensklasse (her er alvorlig risiko for seriøs blodsukkerstigning) samt deres trang til at synge, når de keder sig på de lange ture. De arr. jævnligt lange træningsture, som alle er velkomne til at deltage i. Turene opslås på deres hjemmeside. DUUL havde sidste år 3 løbere med i GUCR, så de bliver en vigtig informationskilde for mig, og heldigvis er de altid villige til at dele ud af deres viden. Jeg regner med at deltage i 1-2 af deres træningsture, hvor vi kan tale om løbet. Lige nu træner jeg, efter råd fra Jesper, kun ture på 10-15 km. Det er dejligt i en kortere periode at løbe ture, hvor der kun skal hives 1 times tid ud af dagen. Selv om jeg elsker at løbe, så er det ind imellem hårdt at skulle finde 2-3 timer om dagen, når der skal trænes mod de store løb. Efter nytår ved jeg, at der kommer ugentlige ture på marathon eller længere. .

Min coach i Mozambique

Endnu en gang er det lykkedes at lokke Jesper Olsen til at være coach :-) Selv om jeg tror, han er en smule skuffet over, at jeg dropper VM, har han sagt ja til at hjælpe mig med træningen til GUCR. Jeg har efterhånden ret godt styr på opbygningen til 24 timers løb, men jeg er mere (læs: helt) på bar bund, når der er tale om et ultra-distanceløb, hvor tiden er den afgørende faktor. Inden jeg spørger Jesper om hjælp, overvejer jeg altid to ting grundigt: 1. Han forventer en helhjertet træningsindsats - er jeg klar til det? 2. Jesper stiller selv kun op i konkurrencer for at yde sit allerbedste. Det betyder ikke, at han vinder, men hans konkurrence-gen gør, at han vil gå meget langt for at gøre det. Hvis han skal hjælpe mig, skal jeg være indstillet på samme indsats. Stiller jeg op for 'at deltage' eller for 'at gøre mit bedste'? Nu skal det ikke fortolkes som at jeg tror, jeg kan vinde løbet! Langtfra!!! Men jeg vil gøre, hvad jeg kan for at få en god tid, og her kommer Jesper ind i billedet. Han skal lære mig at løbe et distanceløb. Hans PR på 100 km er 6.58 og 100 miles er 15.26, så han ved godt, hvordan man træner til den type løb. Allerede i den første sms er der varslet hurtige 10 km løb og intervaller! Puha - Jesper ved godt, hvordan jeg har det med intervaller :-/ Men når jeg har valgt at bede om hans hjælp, gør jeg naturligvis, hvad der bliver sagt... Men lige nu er jeg blevet bedt om at holde mig lidt i ro. Max 60 km om ugen i en måneds tid for at restituere kroppen helt og samtidigt blive fyldt op med indebrændt træningslyst. Da jeg jo alligevel skal i gang med spinning x 2 og styrketræning x 3, passer det mig faktisk fint. Det giver mig tid til at implementere de nye træningsformer på fornuftig vis, før jeg går løs med ultratræningen. Forbindelsen til Mozambique er ikke den bedste pt. Den svinger fra 'ikke god' til direkte 'dårlig', men omkring 15.12. skulle han være i 'mobilt terræn' videre frem, og så starter optrapningen via sms fra Afrika. Der er virkelig tale om træningsvejledning over ultradistance :-D .

GUCR

Pasta for løbere. Kan købes på www.foska.com :-) Det var svært at falde i søvn i går aftes. Det var helt tilfældigt, at jeg så, at jeg havde fået startnr. til GUCR (som Grand Union Canal Race forkortes). Vi var blevet lovet en be- eller afkræftende mail om deltagelse på mandag, men pludselig stod resultatet af lodtrækningen på løbets hjemmeside :-) Selv om min deltagelse får nogle omkostninger i forhold til andre løb, så glæder jeg mig helt vildt. Prøv at goggle billeder på ordene Grand Union Canal, så ved du hvorfor! Løbet finder sted 16 dage efter VM, som derfor bliver uden min deltagelse. 6 dages løbet på Bornholm ligger 14 dage efter GUCR, så det er også sat på stand-by. Desværre har jeg ikke Lars Skytte´s formidable kapacitet til 2 store løb på 3 uger, så jeg har måtte vælge. Der ligger en åben mulighed for deltagelse i DM på 24 timer d.18.juni., hvis jeg har overskud. Det tager jeg først stilling til, når jeg vender hjem fra London. Så mine damer og herrer - bloggens fremtidige indhold (i hvert fald de næste 6,5 måneder) ligger klar: Den kommer til at handle om de fysiske, mentale og praktiske forberedelser til den store udfordring: GUCR. Og her er tale om en udfordring, der både fascinerer og skræmmer mig! Et distanceløb efter kort. Jeg, der er kendt for at løbe forkert, hvis det er muligt! Jeg, der ikke kan læse et landkort og ikke ved, hvordan jeg finder ud af hvilken vej, det skal vende, så jeg løber i den rigtige retning. Hvis man bare skulle løbe med kanalen på samme side hele vejen, var det til at finde ud af, men man skal krydse sluserne flere sted, og jeg har hørt om løbere, der glemte dette og løb for langt, eller de løb pludselig i modsat retning efter at have krydset kanalen. Det sker, når man er træt og derfor uopmærksom. At vælge et distanceløb er for mig en stor udfordring. At løbe 233 km efter et kort er direkte angstprovokerende. Er der noget at sige til, jeg glæder mig? :-D .

Skadesfri

Foto: Little Venice, London Efter søndagens 10 km i Hillerød, hvor jeg kunne mærke lidt til skaden i baglåret de sidste par km, nøjedes jeg med styrketræning + pilates i 3 dage for at give ro til den sidste heling. Det var en god beslutning, for jeg har løbet helt smertefrit i går (15 km) og i dag (13,4 km). Straks melder tanken sig, om jeg trak mig for tidligt fra 6 timers løbet, men gjort er gjort! En mail fra Jens Vedersø Larsen (atetikkens Venner) bekræfter, at der afholdes 6 timers løb i Randers d.13. marts. Et perfekt tidspunkt, hvis jeg ikke var i Barcelona :-( Søndag d.7. marts løber jeg som bekendt Barcelona Marathon, og planen er at holde ferie i byen bagefter. Muligheden er selvfølgelig, at jeg rejser hjem om fredagen via Jylland (mon man kan flyve fra Barcelona til Jylland?), løber i Randers om lørdagen og så vender hjem til Nordsjælland. Det vil såmænd ikke være nogen dårlig løsning, for det betyder korte løbeture efter marathon og dermed god tid til at nyde byens seværdigheder :-) Og så er det tid til at offentliggøre forårets store løb i 2010! Jeg har fået startnr.til Grand Union Canal 145 mile Race 233 km langs den engelske kanal fra Birmingham til London. Der var ca. 270 ansøgere til de 100 pladser: 60 løbere med support og 40 pladser uden support. Jeg har ingen hjælper med, så jeg har været meget heldig at få en af de få 'unsupported' startnr. Fra Danmark deltager også Kent Møller fra DUUL. Kent har deltaget 2 gange tidl. uden at fuldføre. Faktisk er det kun lykkedes for en dansk løber: Søren Skytte, der blev nr.12 i år. I år fuldførte kun 34, så det er et hårdt løb! Jeg bliver den første danske kvinde, der prøver kræfter med løbet :-) 2 nordmænd og 7 svenskere deltager også. .

Det er svært

Jeg har det svært med at have meldt afbud til løbet i Grenå. Da jeg havde truffet beslutningen i går aftes, sendte jeg med det samme en mail til Søren, der er arr., inden jeg kunne nå at fortryde. Og fortrudt - det har jeg! Mange gange! Men det er det mest fornuftige i det lange løb. Og så må jeg lide ved tanken om, at et hav af gode løbevenner slutter sæsonen af sammen uden mig :-( Jeg har kun løbet 1 marathon siden 6 dages løbet, nemlig Rudersdal Cannonball In memoriam René Fasting. Det må snart være på tide at finde sammen med de øvrige marathon-tosser, hvis de vil lukke mig ind i varmen igen :-) Samtidigt leder jeg efter et nyt 6 timers løb i foråret. Det fremgår ikke af 'Atletikkens Venner's hjemmeside, om der afholdes løb i Randers i marts som de foregående år. Løbet i Vamdrup afholdes ikke længere. Måske der popper et nyt op? Helst i slutningen af marts/begyndelsen af april. Hvis nogen hører noget, så send mig lige en mail... .

Ændring i planerne

Jeg har meldt afbud til 6 timers løbet i Grenå. Baglåret er stadig ikke helt OK, og jeg har derfor ikke trænet ordentligt i et par uger. Der er ingen grund til at løbe nogen risiko for en længerevarende skade, så jeg vælger at melde fra allerede nu. Det giver samtidigt en anden løber tid til at forberede sig ordentligt. Der er 15-20 løbere på ventelisten, så det bliver intet problem at finde en erstatning for mig. Jeg har været til pilates i aften. Det er rystende så usmidig kroppen bliver af langdistanceløb, når man ikke laver udstrækninger. Jeg har ikke været til spinning efter løbet i Albertslund for at undgå samme gener i Grenå, men med den nye plan er der nu åbnet op for at genoptage denne træningsform. Det er en lidt mærkelig fornemmelse, at ultrasæsonen 2009 er slut. Det er endnu ikke 100% sikkert, hvordan 2010 kommer til at se ud, men da jeg er typen, der helst træner frem mod et specifikt mål, skal jeg snart beslutte mig. Nu venter nogle måneders grundtræning. Det betyder mindre træningsmængde løbemæssigt (ca. 70-80 km ugentligt), fokus på stryketræning af hensyn til min ryg samt spinning som supplerende konditionstræning. Jeg skal også, trods den truende jul, have mere fokus på kosten. Jeg kan tydeligt mærke forskel på min træning og mit mentale overskud, om jeg spiser fornuftigt eller ej. Et par råd fra Chris MacDonald vil jeg tage op. Jeg vil skifte lidt af den daglige kaffemængde ud med grøn the. Vi har en thehandel i byen, så der er rig mulighed til at prøve sig frem mellem de mange smagsvarianter. Så er der broccoli! Der er tilsyneladende nogle kræftforebyggende stoffer i broccoli, og et mindre dagligt indtag (3 buketter) skulle være nok. Heldigvis er jeg en af de mennesker, der faktisk godt kan lide broccoli, så det bliver ikke noget problem. Men rådet om 1 spsk. Möllers Tran dagligt får han mig altså ikke med på! Jeg holder mig til min fiskeolie i kapsler ;-) .

HU AHH

Foto: Michael Guldbøg (fra C.M. hjemmeside) I går aftes var jeg til foredrag med Chris MacDonald . Han er vel nok den person, der står stærkest i folks bevidsthed som motivator for sund kost og motion med henblik på at forbedre folkesundheden. Inden jeg skulle afsted, var stemningen mest: Gider jeg nu høre ham igen? Han er i TV hvert andet øjeblik for tiden, og det kan blive lidt for meget. Men billetten var købt, så jeg tog afsted med nogle veninder, og det fortrød jeg ikke! Chris MacDonald er en meget energisk (han står ikke stille mange sekunder), engageret, humoristisk (vi grinede meget!) og dygtig foredragsholder. Det skinner tydeligt igennem, at han brænder for at få folk i gang med livsstilsændringer. Ingen løftet pegefinger, men mange gode råd om hvor vigtigt det er at prioritere sund kost, motion og nok søvn ind i dagligdagen. Men det ved i jo allesammen ;-) Foredraget skulle have varet 2,5 timer, men Chris stoppede først efter 3 timer, og der havde kun været knap 10 min. pause. Foredraget blev holdt via FOF, så det var til at betale: 195 kr. for god og lærerig 'underholding'. Kan varmt anbefales :-) .

Nogle gange...

Nogle gange falder 10-øren lidt sent! Det er 8 uger siden, jeg kom hjem fra Göteborg, og inderst inde har jeg hele tiden været skuffet over de 2 døgn, hvor jeg kun løb 85 km. Jeg havde regnet med at kunne opretholde et snit på 100 km pr. dag. Først i dag - så længe efter - kan jeg se, at det trods alt ikke så dårligt at løbe 2 marathons på én dag. At nedturen skete allerede på 2.dagen, tror jeg er et udslag af den manglende forplejning fra søndag kl.20 til næste morgen kl.08. Det passer såmænd meget godt, at det tager ca. 2 døgn at få genopbygget et brugbart energiniveau, når man næsten konstant er i bevægelse. Fra dag 4 var jeg oppe på 100 km dagligt igen. Det forbedrer naturligvis ikke min indsats, men det hjælper mig mentalt, at der (måske) er en naturlig forklaring på mit dyk. Det sker ikke én gang til! Næste gang er jeg forberedt og har medbragt gels (som Lars havde) og anden 'nødforplejning' i tilfælde af, at depotet svigter. En million andre ting kan gå galt, men det, man selv kan gøre noget ved, skal man være forberedt på! Et andet tip: Jeg slap ikke for et par vabler under løbet, men her hjalp noget flydende plaster, som Lars havde med. Det virkede fantastisk. Købt i Aldi for næsten ingen penge. Rutinerede ultraløbere har åbenbart et mindre husapotek med ;-) .

Newline Skovmarathon - 10 km distancen

Foto: Birkerøddernes Løbeklub's yngste deltager Viktor Hastrup, der løb 10 km i den meget flotte tid 39.51. Det rakte til en 2. plads i aldersklassen 0-14 år, en 7.plads hos herrerne og en 8.plads all-over af 651 deltagere. Stærkt løbet Viktor :-) Pudsigt nok er hans startnr. = Birkerøds postnr. St. Dyrehave i Hillerød lagde den smukkeste efterårsskov til den 13. udgave af Skovmarathon. Jeg så mange gode løbevenner, der naturligvis alle skulle løbe marathon, men man har vel en rygrad af stål, så jeg holdt fast i den korte distance. Jeg fik uden problemer lov til at skifte fra halvmarathon til 10 km. Det var meget mærkeligt at se alle de andre starte på 42,195 km - uden mig :-( Der er ingen tvivl om, at det var den rigtige beslutning. Jeg mærkede dét, der nu må betegnes som ømhed, i baglåret under hele turen. Lidt mere ømhed på den sidste km, så hvis jeg i begyndelsen af løbet var sikker på, at jeg nok i det mindste skulle være blevet på halvmarathon, skiftede jeg i hvert fald mening igen ;-) 10 km var det helt rigtige valg, fordi den efterlod en fornemmelse af, at det går hurtigt fremad nu, og samtidigt havde jeg følelsen 'Bare jeg skulle løbe længere'. Mental sult på at løbe langt igen! Tiden blev 49.29. Dvs. 4.57/km og dermed 20 sek. langsommere pr. km i forhold til Gribskovløbet for 14 dage siden. Disciplineret løbet :-) Placering: nr.2 af 49 kvinder i aldersklassen 45-49 år / nr.16 af 325 kvinder / nr.144 ud af 651 deltagere. Det er da ikke så ringe af en småskadet løber :-D Der går nok en lille uges tid, før baglåret er 100% i orden, men jeg er ikke længere i tvivl om, at jeg nok skal blive klar til 6 timers løbet i Grenå. Spørgsmålet er kun i hvilken form? .