fredag den 28. september 2012

Spartathlon er i gang!

Så er løbet fra Athen til Sparta i gang! 246 km på max. 36 timer med 75 checkpoints og 6 tidsgrænser hvor man bliver taget ud af løbet, hvis man ikke er fremme, inden depotet lukker.

I år har vi 4 danske deltagere bl.a. Andreas Carlsen, der var med som instruktør på trailturen med 'Løberen'. Adgangskravet til løbet er 100 km på max. 10:30t. eller have løbet et min. 200 km non-stop løb indenfor de seneste 3 år inkl. deltagelsesåret. Der lukkes for tilmelding d. 31. maj, eller når ansøgertallet når 350, og det gør det som regel længe før maj. Så hvis du vil med næste år, er det med at komme ud af starthullerne, når tilmeldingen åbner!

Her kan du følge alle løberne. 

Bedste danske placering er Lars Skytte Christoffersen, der i 2009 løb sig ind på en forrygende 2. plads i tiden 24:32:00.
 
Kong Leonidas møder den danske ultrakonge

Præmieoverrækkelse

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar