Jeg måtte stå skoleret overfor coachen i dag. Hvad var nu det med løbet i går? Var det i roligt tempo? Øøhh nej, det gik var vist nok lidt hurtigere end aftalt :-]
Men lad mig starte med begyndelsen! Da uret ringede kl. 05, kunne den i forvejen lille lyst ligge på et nærmest ikke-eksisterende sted, men op kom jeg og også afsted med toget kl. 06.12. Der var en del andre marathondeltagere med i Intercity-toget mod Odense, men jeg var træt og brugte tiden til at slappe af.
Toget ankom kl. 08.30, hvor der var shuttlebus til Idrætshallen. Der var vi ca. kl. 08.50, så jeg var spændt på, om jeg ville komme i tidsnød ved nr.udleveringen, men der var så mange udleveringsborde, at der overhovedet ikke var ventetid. Allerede her fik løbet et plus i min bog.
Jeg havde klædt om hjemmefra, fik motereret startnr. på min løbevest og afleverede derefter min bagage i den overvågede garderobe. Igen - ingen ventetid :-)
Jeg havde tjekket temperaturen, før jeg tog hjemmefra, og den meldte om 6 gr. i Odense kl. 05.30. Så jeg tog tubes, knætights, langærmet trøje samt løbevest på. Det skulle vise sig at være alt for meget, for solen hang over byen fra en skyfri himmel under næsten hele løbet, og det var perfekt vejr til kort tights, kortærmet T-shirt og en vest for at sikre mod kulde på kroppen, når den lette, men trods alt lidt kølige vind, ramte i havne- og industriområdet. Jeg ville faktisk smide min vest, og jeg flyttede skyndsomt startnr. fra vest til trøje, men droppede idéen igen, da vi ikke sluttede løbet helt samme sted, som vi startede. Vi startede udenfor stadion og sluttede indenfor, direkte op til hallen med bad og garderobe, så jeg viste, at jeg ikke ville orke at gå tilbage efter min vest. Så den blev på og blev i stedet for lynet op og ned efter vindforholdene.
Starten gik kl. 10, og der var god plads på vejen, så vi slap for den normalt umulige 1. km i klump. Jeg kom simpelthen ind i et flow fra begyndelsen. Et lidt for hurtigt flow, men man bliver jo revet lidt med af stemningen. Pga. varmen bestemte jeg mig for at begynde væskeindtaget lidt tidl. end normalt. Jeg plejer at starte ved 10 km, men denne gang ville jeg tage et glas vand ved 7,5 km. Vandkruset fik jeg, men en klaphat havde så travlt, at han fik slået det ud af hånden på mig, så ingen vand til mig før ved 10 km. Der var alm. væskedepoter med energidrik, vand og frugt hver 5. km, og imellem disse var der vanddepot, så der i realiteten var depot for hver 2,5 km. Super!
Kort efter depotet kom vi til en U-vending, så man løb mod hinanden et par hunderede meter, og pludselig hørte jeg en høj, markant stemme, der skilte sig ud fra mængde. Det kunne kun være én person: Michael 'Hjulbenet' Nielsen. Michael snakker med alle, og især snakker han gerne om folks behov for musik under løb. Michael har indledt sin eget korstog mod mp3-spillere, og det lader han folk hører med fynsk humor. Michael er en hurtigere løber end mig, men han slog over i mit tempo, og så fulgtes vi ad de næste mange km, mens snakken gik, alt imens han opmuntrede publikum undervejs "Tak, vi hører jer selv om vi ikke ser sådan ud" og "Tak for støtten", hvilket selvfølgelig fik folk til at heppe endnu mere på løberne. Det er simpelthen en fornøjelse at løbe med Michael, og tiden fløj afsted. Desværre blev jeg lukket af i rundkørslen mellem 20 og 21 km, og Michael løb væk fra mig, så jeg måtte videre alene.
Omkring 25 km blev jeg overhalet af 3.30t. ballonen, flot anført af Johnny Wulff og Mogens Pedersen fra Nordjylland, som jeg kender fra andre marathonløb. Jeg løb efter dem nogle km, men efter 29 km gik luften ud af min ballon. Pludselig blev jeg stram i ansigten på en måde, som jeg ved betyder, at jeg mangler væske. Meget væske! Så der var kun én ting at gøre: gå ned i tempo og benytte samtlige væskestationer frem mod mål. Væskemangel går ud over tempoet, og jeg mistede fra det ene øjeblik til det andet ca. 30 sekunder pr. km. Det kom til at føles tungt at løbe, men jeg måtte heldigvis ikke ned at gå. Der var ellers en del, der begyndte at gå allerede efter 26 km, og det blev billedet resten af vejen ind. Opløb på stadion, hvor der ventede medalje, rose til damerne, vand, sportdrik, proteindrik, dessertbæger og et glas koldt øl. Mit marathon nr. 50 var i hus.
Jeg var desværre ramt af let ubehag efter det intensive væske- og sukkerindtag de sidste 12 km, så jeg stod over på det meste og gik i bad. Derefter fandt jeg shuttlebussen tilbage til byen og gik på MacDonalds. Der er bare ikke noget, der slår en stor ulækker burger med pommes frites efter et marathon :-)
Jeg har ikke en finger at sætte på løbet. Alt gik perfekt med depoter, vejvisning, ruten (ok, lidt kedelig i industriområdet, men det er svært at løbe 21 km gennem en by uden at nå mere kedelige områder), musikunderholdningen undervejs og de mange opmuntrende tilskuere.
TAK ODENSE. Det kan såmænd godt være, jeg står tidligt op en anden gang for at løbe med :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar