I morgen aften skal jeg deltage i Løberens Trail Løb Træning i Rude Skov. Vi bliver vist mange deltagere, for holdet er meldt udsolgt, og vi skal løbe i 3 grupper: "Jeg er helt grøn"-gruppen, "Jeg har prøvet det før"-gruppen samt "Jeg er erfaren"-gruppen.
Træningen indeholder løb på trailruten samt en ½ times øvelser på Høbjerg:
Op- og nedløbsteknik
Teknik på flade tekniske stykker
Diverse styrkeøvelser af lårene via løb opad bakke fx:
Spring med samlede ben opad bakke
Hink på et ben opad bakke
Løb hurtigt men kontrolleret opad
Squats på toppen af bakken
Jeg tror, jeg vil løbe i "Jeg har prøvet det før"-gruppen, for jeg har lidt erfaring fra mange ture i Nørreskoven langs Furesøen. "Jeg er helt grøn"-gruppen skal løbe på de store skovstier, og det kan jeg godt finde ud af, og jeg skal jo gerne lære noget i løbet af de 2 timer.
Instruktører er Andreas Carlsen, der er Salomon-sponseret løber samt Kim Greisen. Manden, der blandt mange andre vilde konkurrencer, fuldførte en 20-dobbelt triathlon i oktober 2011.
Jeg ved, at jeg har en forhøjet skadestendens i skoven, så det gælder om at være forsigtig. Jeg skal jo nødigt misse endnu et 24 timers løb pga. en skade!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar