Uvant træning kan give ømme lår, især når der er tale om bakketræning i Rude Skov :-)
Jeg indrømmer gerne, at det ikke er let at komme ud af døren, når kroppen føles lidt ramponeret, men på den anden side er det godt at få løsnet op gennem løb. Der skal lidt ekstra motivation til i den slags situationer, og ofte har jeg brugt 'Postdanmark'-metoden: at bringe breve ud i nabolaget, hvis jeg har noget liggende, som jeg skal overbringe ved lejlighed.
I dag valgte jeg imidlertid en anden variation. En løber fra byen har spurgt,om jeg kender en rute på ca. 10 km, som han kan bruge til sin lille private triathlon-event. Ruten skal helst være flad, men jeg har, trods ivrig søgen, endnu ikke fundet strækninger over 1 km, der er helt flade. Det går altid lidt op og ned af småbakker her i området. Men jeg havde en varieret rundstrækning i tankerne med asfalt, skovstier og et enkelt natursingletrack. En rute, der også går forbi det planlagte depot ved bopælen.
Jeg havde opmålt ruten på IFORMs ruteplanlægger, som til min undren kun blev på 9 km. Undren fordi jeg mente, ruten måtte være længere. Så er der jo kun én ting at gøre: løbe ruten igennem! Og jeg havde ret, for mit ur viste 10,53 km, da omgangen var færdig. Ruteplanlæggeren må have været forvirret over sti-strækningerne samt over golfbanen. Never mind, for det gjorde jo ruten bedre end forventet. Nu kan han 'nøjes' med 4 hele omgange + en lille sejrsrunde på bopælen.
For et stykke tid siden skrev jeg, at jeg overvejede at forære noget af mit løbetøj væk. Der var nok kun få, der opdagede, at min gevinst fra Stadium blev annonceret for et par dage siden, for i løbet af ½ time var det væk, og jeg fjernede indlægget. Jeg synes lige, jeg vil nævne det, hvis nogen tænker, at jeg aldrig fik gjort noget ved tanken :-)
På Garmin Connect kan man også lave ruter under Planlæg - Baner. Det er meget nemmere og mere præcist end Iforms ruteplanlægger :)
SvarSletMvh.
Lisette
Tak for idéen. Den funktion har jeg aldrig brugt.
SletHey
SvarSletjeg anvender altid www.gpsies.com - den er godt nok smart. Når det så er sagt så kan ALT overgå iforms-ruteplanlægger. Forstår simpelthen ikke at nogen gider bruge den - man kan jo ikke engang gemme ruten således at man kan overføre den til sin Garmin.
gpsies kan overføre ruten til dit Garmin ur som en rute og du kan så få den til at vise at om 50 meter skal man dreje til høre/venstre osv.
PalleA
Hej Palle
SletDet lyder godt nok smart :-)
Nu bruger jeg aldrig funktionen med indkodede ruter på mit ur, men der er sikkert andre, der med glæde vil bruge siden.
Af samme grund var det kun iforms hjemmeside, jeg kunne komme i tanke om, da jeg skulle måle op hjemmefra ;-)