Det er min dag

Jeg er ikke så vild med at have fødselsdag. Ikke fordi det generer mig at blive ældre, men fordi jeg som mangeårig alenemor har holdt de fødselsdage, jeg skal holde! Men derfor har det nu alligevel været dejligt at modtage søde hilsner dagen igennem.

Jeg har nemlig været online hele dagen, fordi jeg modtog en noget foruroligende mail kl. 01.17 fra min datter, der er på vej hjem fra Japan. Der var problemer med hjemrejsen uden nærmere forklaring, og så sidder mor herhjemme og bekymrer sig, fordi der er total tavshed mange timer frem...

En af hilsnerne var fra Bjørn H. i Norge, der skrev, at det er min dag. En regnvejrsdag?? Ved nærmere eftertanke så passer dagen faktisk perfekt på mig: den har været temperamentsfuld! Jeg er ingen blid sommerdag med svalende vind. Jeg er en dag fuld af regn, blæst og opklaring :-)

Den musikalske hilsen kom fra Mette i Sdr.jylland. Jeg er jo en poptøs, så Young at Heart  med Bluebells kunne ikke passe bedre :-)

Den mere alvorlige hilsen kom fra Jesper, der melder om regn i Malmø. Ultratræning og nattur - behøver jeg sige mere?

Den største og bedste overraskelse kom fra mine børn. Ingen af dem er hjemme i dag, så jeg havde kun regnet med en opringning, men pludselig ringede det på døren, og en mand stod med en smuk buket blomster.

Det er først, når ens børn er flyttet hjemmefra, at man for alvor finder ud af, om man har klaret jobbet som forælder, og jeg synes faktisk, jeg er sluppet rigtig godt fra opgaven. Det er egentligt den bedste gave, jeg kan få :-)

Og min datter er iøvrigt nået frem til Stockholm og er dermed på vej hjem i god behold...

Svup svup

Så blev det regnvejr for alvor! Det vælter ned, og i løbet af et øjeblik er både tøj og sko gennemblødte. Det var heldigt, at coachen havde pålagt mig at løbe intervaller i går pga. den fælles natlige ultratur i weekenden.

Der stod 3 x 2 km intervaller på planen, og man kan roligt sige, at der blev sagt mange grimme ord, mens det stod på! Det var dog en formildende omstændighed, at solen var fremme, og at der var forholdsvis få mennesker i parken, mens jeg løb. Der var et par børnefamilier, og de søde små børn var så venlige at sige 'nåååj hvor løber hun stærkt'. Det hjalp gevaldigt på humøret :-D

Om aftenen var jeg så uheldig at hamre lilletåen ind i mit køkkenbord, så nu har jeg en temmeligt hævet, meget øm og smølfeblå tå, der ikke er så vild med at have sko på. Hvor er det godt, at jeg har 'ultrasko'. Jeg køber altid sko med god plads til foden, der hæver lidt under de lange løb. Det betød nemlig, at jeg sagtens kunne løbe 10 km i dag. OK, jeg kan godt mærke tåen, men det er bestemt til at holde ud.

Apropos sko så har jeg i dag fået leveret nye sko  fra England. Sammen med skoene får man i øjeblikket en gratis T-shirt + et par løbesokker. Alt dette for den famøse sum af 405 kr. inkl. levering. Hvis man ikke har behov for en løbetest, er det tåbeligt ikke at købe i UK! Læg lige mærke til den gennemførte levering af gaverne, der matcher skoene perfekt ;-)

Til sidst en lille anbefaling: I går var der en trist historie i nyhederne om en københavnsk løber, der blev påkørt og dræbt under en løbetur i Jylland. Politiet måtte efterlyse pårørende, fordi hun ikke havde ID på sig. Road ID er en let måde at have personlige oplysninger på sig. Jeg skrev lidt om mit armbånd i et indlæg sidste år.

De basale ting

Tåbe!! Det er det eneste ord, der dækker i disse dage! At ignorere vigtigheden af ordentlig kost, rigeligt væske og tilstrækkelig søvn er det samme som at skyde sig selv i foden, og det er jo ikke videre smart som løber :-]

Der skal strammes op omkring den sunde kost, og jeg skal være opmærksom på at få drukket vand nok. Søvnen er et kapitel for sig i mit tilfælde pga. nattevagterne. Fra mandag til fredag sover jeg i blokke, hvilket gjorde coachen nervøs i en periode, men for det meste får jeg omkring 8 timer sammenlagt i døgnet. Chris MacDonald (og mange andre) lægger meget vægt på rigeligt søvn, og jeg har ved tidl. lejlighed spurgt ham, om man kan dele søvnen op, hvis man bare får de 8 timer i døgnet, og det svarede han bekræftende på.

Jeg overvejer (igen :-]) at melde mig til undervisning i crawl til vinter. Forhåbentligt vil jeg så komme afsted og få svømmet 1 gang om ugen, hvilket min ryg vil have godt af, og så ved man jo aldrig omkring den forjættende triathlon...

Uha - jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg fik tildelt Rasmus Henning den lidet flatterende (efter hans standard) tid 8.52 i Roth. Han fuldførte naturligvis i tiden 7.52 - så skulle det være på plads. Han kan opleves i LIVE på nettet, når han kæmper om VM-titlen på Hawaii d. 9. okt.

9 uger er ingen tid

Der er kun 9 uger til løbet i Schweiz, og jeg føler mig langt fra klar! Der venter selvfølgelig stadig 7 ugers stigende træningsmængde, men alligevel...

Jeg har opgivet at løbe Ebberup Marathon d. 11.sept. Det kan ikke lade sig gøre at tage derover om morgenen med DSB, og det bliver for dyrt, hvis jeg skal have overnatning. Der skal trods alt bruges en del penge på turen til Brugg senere på måneden. Alternativet er Powerade Halvmarathon, som arr. af Sparta, men jeg synes, at 280 kr. for et startnr. er alt for dyrt, så det dropper jeg nok også! Så er der kun tilbage at løbe en hurtig tur alene, siger Jesper - yeah right!! Hvor god er jeg lige til at presse mig selv 42,195 km?? :-]

Det er faktisk det sidste lange træningspas, der skal falde på plads, og de, der har fulgt bloggen gennem længere tid, ved, at jeg ikke kan fordrage, at den slags ting ikke er i orden i god tid - meget god tid.

Det er egentligt lidt underligt, for når jeg deltager i konkurrencer, er jeg faktisk ret tålmodig, og det generer mig ikke, at jeg bliver passeret af mange løbere i begyndelsen. Måske hænger det sammen med noget af det første, Jesper lærte mig: 'Lad dem bare styrte afsted. På et senere tidspunkt kommer langt de fleste tilbage til dig, fordi de har lagt for hurtigt ud'. Den læresætning har jeg båret med mig rundt til alle konkurrencer, og den giver ro, når alle blæser ud af startblokken!

Det kribler, når jeg læser om folk, der deltager i ultraløb for tiden: Voyageur50, La6000D, Erik Nossum i 'Norway Run' eller den kommende weekends Swiss Alpine 78K.

Måske er jeg mere klar til 24 timers løb end jeg tror?

Efterskrift: Jeg har fået tilbudt kost og logi hos Lasse Andersen fra Fyn, så jeg kan deltage i Ebberup Løbspromenade. Det tager jeg med stor glæde imod :-)

Ugens mål blev nået

Morgenens restitutionstur bragte ugens planlagte km i mål, så i den retning var det en unødig bekymring i ugens løb. Men det bør altid vække lidt eftertænksomhed, når man bliver træningstræt.

Det hjælper også på humøret og træningslysten at få vendt tingene med coachen. Kombinationen af fælles løbeture, samtaler om løst og fast samt masser af is er ubetalelig :-D

Coachen var ikke udpræget enig i min beslutning om at løbe 5 km og 10 km konkurrence med kun 1 uges mellemrum, men på det punkt var jeg ikke til at rokke. Det kommer til at gå ud over intervaltræningen, fordi begge dele er hårdt for kroppen. Planen er derfor justeret en smule på det punkt, men ellers kører jeg videre med det planlagte skema.

:-)

Jeg var spændt på, om gårsdagens fornemmelse af at være kommet gennem den lille krise holdt i dag, men det var der slet ingen grund til.

I morges tog jeg uden tøven skoene på og løb en lille restitutionstur med bøger på biblioteket og tjek af min datters lejlighed, mens hun og kæresten er på ferie i Japan.

Hjem og slappe af og se den spændende enkeltstart i Touren.

Kl. 18 mødte jeg Jesper i Farum til en tur ved Farum Sø og Furesøen. 25 km i det dejligste vejr :-)

Nu skal vi have pastaparty og lave træningsplanlægning. Jeg har et par ting, jeg ønsker justeret på planen, og så må jeg se, om coachen er enig.

At træne eller bare løbe

Normalt nyder jeg at træne mod et større løb, men ind imellem bliver det for meget. Så er det, jeg drømmer om et 'normalt' løberliv...

Symptomerne: Når alle dage føles som træning og alt går op i tempo, distance, teknik og intervaller. Når jeg bare har lyst til at kaste løbeskoene hen i et hjørne. Når jeg glemmer, hvorfor jeg løber!!

Mange oplever disse følelser i en eller anden form fra tid til anden, og man må finde sin egen måde at takle problemet på.

Det, der virker for mig, er at løbe. Løbe uden tanker om store mål. Glemme at jeg bagud med ugens km, og at jeg ikke har orket at træne intervaller. På med musikken og ud i det blå i et roligt tempo, mens kroppen finder sin egen rytme. Løbe langs gyldne marker og i den grønne skov. Synge med på de mest banale popsange. Nyde synet af græssende køer og galopperende heste.

Jeg tænker på folk, der inspirerer mig. Ofte er det mennesker indenfor andre sportsgrene.

Triathleten Rasmus Henning, der netop har vundet i Roth i 7.52 og den 5. bedste tid nogensinde på en ironman. Vi har mødt hinanden flere gange, og jeg ved, han følger mit løb, når der står lidt i lokalavisen (jeg blev meget glad og lidt stolt, da han fortalte mig det). Foruden at være en fremragende idrætsmand er han en meget sympatisk mand og en dygtig foredragsholder, så slå endelig til, hvis i har chancen for at høre ham.

Tennisspilleren Rafael Nadal har en mental styrke, som imponerer mig. Ham bruger jeg eksempel på en, der aldrig giver op.

Jeg tænker også på små historier, jeg falder over. I den forgangne weekend blev der afholdt British Open i golf, og især lørdagen var præget af et meget kraftigt blæsevejr. Så kraftigt at spillet blev indstillet i en periode. Om søndagen fortalte kommentatorerne en pudsig historie om en af deltagerne. Jeg fik aldrig fat i navnet, men det er sådan set også ligegyldigt for pointen.

Historien gik på, at da spilleren var ung, var han til træning i sin klub. Det begyndte at blæse kraftigt op, og træneren indstillede træning. Den unge mand blev imidlertid på banen for at træne. Træneren spurgte ham, hvorfor han forsatte? Han svarede: "Jeg træner til British Open", og nu var han der. Det synes jeg er en fantastisk historie :-)

Da jeg kommer hjem, har jeg stadig ikke fået trænet intervaller, og jeg er stadig bagud med ugens km, men jeg har fundet det, jeg ledte efter: glæden over at løbe, og det er jo i virkeligheden det eneste, der tæller!

Nogle gange...

Nogle gange ønsker jeg, at jeg bare var alm. motionist! Ønsker at jeg kunne nøjes med 5-10 km 3-4 gange om ugen. Især på dårlige dage lover jeg mig selv, at det er det sidste ultraløb, jeg træner imod, og fremover skal jeg max. løbe marathondistancen!!

Selve løbetræningen er ofte på 10-15 timer om ugen, og så kommer alt det udenom: omklædning, bad, vask af løbetøjet, spisning osv. Transport hvis jeg skal til konkurrence.

Mest af alt fylder det mentale! De mange tanker om træningen, der næsten aldrig går, som jeg ønsker. Jeg synes ofte, at jeg træner for lidt og for langsomt.

Mange tror, at det altid er en glæde at træne. Det er det som regel også, når jeg er kommet ud af døren, men min kamp for at få skoene på er præcis lige så vanskelig som alle andres. Den er måske bare lidt anderledes. Jeg løber sjældent ture under 15 km, så hvis lysten ikke er på sit højeste pga. vejret, træthed, travlhed el. lign., så kan det være svært at komme afsted, velvidende at jeg ikke kan nøjes med ½ times træning. Det er dog et punkt, som jeg arbejder med, hvilket jeg har været inde på før.

Jeg kan godt lide, at Chris MacDonald flere gange har udtalt, at han ikke synes, det er superfedt at træne hver dag. Faktisk nyder han det kun et par gange om ugen, mens han resten af gangene gør det, fordi det er sundt for krop og sjæl, og det har han det godt med. Det er præcis sådan, jeg har det!!

Den ene dag leder jeg efter nye spændende udfordringer, og den næste dag er jeg parat til at droppe ultraløb til fordel for korte distancer, som jeg kan løbe i nærområdet.

Man siger, at løb er en billig sport, og at det i princippet kun koster et par gode sko. Den tornerosedrøm er jeg revet ud af for længst!!! Mine sko holder 1½ - 2 måneder, så det er godt, jeg kan købe dem til ½ pris i UK, og Nike er såmænd nogle af de billigere sko på markedet.

Derudover kommer udgifterne i forbindelse med diverse konkurrencer i ind- og udlandet. Derfor skal de vælges med omhu, og det faktum, at jeg er begyndt at løbe mere i udlandet, har betydet, at jeg ikke løber ret meget i Jylland mere. Det savner jeg!

Lige nu kan jeg kun se 10 uger frem. Når løbet i Schweiz er overstået, så skal jeg slappe af og kun løbe 40-50 km om ugen...tror jeg nok!

Testløbene før 24 timers løbet

Så er planen for diverse testløb ved at falde på plads. På de korte distancer planlægger jeg at løbe 5 km i Sorgenfri + 10 km i Herlev i august. Desuden løber jeg Novo Nordisk løbet, hvis Anne, som jeg plejer at køre med, melder sig klar efter ferien.

I slutningen af august løber jeg 6 timers løb i Vodskov.

Det sidste løb, jeg har ledt forgæves efter, var et marathon 2. weekend i september. I går annoncerede ultraløber Ole Cramer Ebberup Løbspromenade d. 11.september, så det er jo perfekt. Nu skal jeg bare finde ud af, hvordan man kommer til Vestfyn en tidlig lørdag morgen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, deltager jeg nok i Powerade halvmarathon i Kbh. i stedet for.

Arghhhh

Jeg har problemer med mit dyre Polar-ur! Arghhhh - det er bare så irriterende!

Under GUCR begyndte det at dugge under glasset i nederste højre hjørne efter de mange timers regn, og det kom igen, da jeg løb i Malmö, hvor jeg svedte meget pga. varmen. Jeg har svært ved at undvære uret, mens jeg træner mod 24 timers løbet, så jeg håber, at Polar er samarbejdsvillig. Uret er kun 1 år gammelt, så garantien dækker heldigvis endnu.

Jeg er ellers rigtig glad for mit ur, der er et RS800cx. Det bedste er naturligvis, at jeg aldrig skal tænke på batterilevetiden. Det var faktisk grunden til, at jeg skiftede til Polar med footpod. Det har også et kæmpe software/analyse-program, som jeg slet ikke har sat mig ind i. Jeg bruger bare de mest alm. funktioner.

Det kan ikke oploade til diverse kort-sider, så jeg kan se min rute (muligvis hvis man bruger GPS-dimsen, men den ejer jeg ikke), men det brugte jeg såmænd heller ikke med min Garmin Forerunner. Jeg laver små noter omk. dagens rute på Pro Trainer, og det er fint til mig. Jeg har intet behov for at se turen på kort, for jeg kender den jo i virkeligheden :-)

Efterskrift: Jeg fik en mail fra Polar, at jeg var velkommen forbi deres servicekontor i Holte (5 km fra min bopæl), så ville de se på uret med det samme. Det er nu blevet affugtet, og så håber jeg, at det løser problemet.

Restitutionstræning

Jeg har haft en uge med restitutionstræning. Hvad sådan en uge indeholder, bør være meget individuelt, tilpasset den enkelte løbers program. Formålet er at give kroppen en ekstra mulighed for at genopbygge og blive stærkere.

Ugen skal planlægges med udgangspunkt i træningsmængde og intensitet. Efter min mening bør man ikke nødvendigvis skære ned på mængden, hvis man skærer ned på intensiteten, men ofte vil det give følelsen af en 'let' uge, at man har løbet færre km end vanligt, og man skal aldrig undervurdere den mentale betydning af dette. Det kan give lyst og overskud til at tage fat igen, når ugen er slut.

Jeg fører regnskab med min træning på Polar Pro Trainer 5, der følger med som software til mit ur. Man glemmer ofte, hvornår en skade sidst lod sig mærke, eller hvornår man havde en 'dårlig' dag mentalt. Er der for mange 'dårlige' dage, bør man tænke over, om man er i overtræning. Jeg bruger altid min træning 4 uger baglæns og især de sidste 8 dage. F.eks. aner jeg ikke hvor mange km jeg løber om året. Det interesserer mig heller ikke!

Jeg kan se på mit skema, at det er 5 uger siden, jeg sidst mærkede noget til min knæskade fra GUCR, og det har fået coachen til at trække vejret igen.

Træningen er trappet op stille og roligt, som den bør efter en knæskade. De første intervaller og den første konkurrence har fundet sted, og derfor er det tid til en uges roligere træning. Jeg har valgt at skære ned på intensiteten, så jeg har ikke løbet interval eller konkurrence i denne uge, og den længste tur har været på 22 km. Mængden ligger lige i underkanten af 100 km.

Jeg har valgt at introducere nye elementer i træningen, så jeg føler, der trods alt sker noget. Jeg har trænet morgenløb (hvilket automatisk giver et roligt løb!) samt tekniske øvelser. Tekniske øvelser er anderledes og kan være belastende for kroppen, og det er derfor fint at indøve dem i en uge uden intervaller.

Forandringens år?

Vi har sommeren 2010, og alligevel er det allerede nu tid til at begynde overvejelserne om sæsonen 2011. Der er mange ultraløb, der er eftertragtede, og man skal være hurtigt ude med sin tilmelding, hvis man vil med. Det betyder, at man skal overveje, hvad man vil løbe og have datoen for åbning af tilmelding noteret i kalenderen.

Tiderne skifter, og forandringens vinde blæser måske over Birkerød...

Om 10 uger skal jeg løbe 24 timers løb, og det glæder jeg mig meget til. Jeg har ikke løbet 24 t. siden maj 2009, og jeg glæder mig til at se, om 1½ års erfaring kan munde ud i et bedre struktureret løb samt en PR. Målet er helt klart at komme over 200 km.

Men bagefter? Her er jeg meget i tvivl! Uden at skulle trampe mere rundt i GUCR så kan jeg godt lide tanken om at opleve et land gennem løb. Jeg har det på samme måde med marathons, der er én lang strækning i stedet for flere omgange. At opleve Hamburg gennem løb var en stor oplevelse.

Så det er meget muligt, at 2011 vil byde på distanceløb i stedet for timeløb (nu kommer der nok en mail fra Kent ;-) ), og at jeg dermed dropper VM igen.

Jeg ved, at nogle vil undre sig over, at jeg ikke sætter landsholdet som det højeste at løbe. Måske er jeg for gammel til at lade mig dupere at den slags. Selvfølgelig er det en kæmpe oplevelse at løbe mod de bedste i verden, men det sammenhold, jeg oplever under andre ultraløb, giver mere til totaloplevelsen.

Under VM holder truppen sig meget for sig selv. Naturligvis småsnakker man med andre løbere, man kender, men i det store hele er man sammen som gruppe. Når man stiller op som enkeltperson til andre løb, blander man sig på en helt anden måde med andre løbere, og under selve løbet er det oplagt at snakke med andre undervejs.

Der er - og skal være - stor forskel på mentaliteten til en konkurrence som VM og et alm. ultraløb. Så er det op til den enkelte løber at vælge, hvad man vil.

Jesper og jeg ser bestemt ikke ens på dette spørgsmål!! Har man kvalificeret sig, løber man VM. End of story!!

Nu er der bare den lille krølle på halen, at Jesper stopper som min coach efter Schweiz. Han har sagt ja til at træne en anden kvindelig landsholdsløber, hvilket jeg har fuld forståelse for, men det betyder samtidigt, at jeg trækker mig. Det har vi også forskellig holdning til...

Venskabet forsætter, og jeg bliver den danske forbindelse under 2. del af World Run 2. Jeg vil stadig diskutere træning og løb med ham, men træningsplanlæggerfunktionen falder fra. 

Hvilke løb overvejer jeg? Ultrabalaton, Thames Ring 250 miles, Western States 100. Forslag til gode løb modtages gerne :-)

Titans set for battle in Paris

Jeg valgte at løbe på arbejde igen torsdag aften. Det er til at holde ud at løbe kl. 21.30 og næste morgen kl. 07. Det er naturligvis liiige et par grader for varmt, når temp. på begge tidspunkter er 21 ;-)

Hvis vi taler om udholdenhedstræning, vil det være bedre at løbe 26 km på 1 tur, men fordelen ved at dele træningen op i 2 pas á 13 km er, at kroppen tvinges til at restituere hurtigere. Den lærer, at 'nu er hun blevet sindsyg igen, og hvis jeg skal følge med, skal der dælme arbejdes hurtigt'!! En fordel, når man løber 24 timers løb, hvor kroppen genopbygger, mens man løber - den forsøger ihvertfald...

Især torsdag er perfekt som 'løb til job-tur', for turen hjem fredag morgen betyder, at jeg kan hvile i min. 24 timer, før weekendens træning begynder.

I aften er der Diamond League fra Paris, og aftenens højdepunkt er mødet på 100 meter mellem Usain Bolt og Asafa Powell:
Som der står på stævnets hjemmside: "Titans set for battle in Paris. Bolt vs Powell tops stellar list of electrifying face-offs"
TV2 Sport kl. 20.00

Kom så din dovne krop!

Egentligt kan man undre sig over, at jeg løber! I følge Jesper brokker jeg mig altid over vejret: så er det for koldt eller for varmt, for blæsende, det regner, for meget sne. Han mener, at jeg er tilfreds to dage om året :-]

Det er meget muligt, at manden har ret. Jeg har det allerbedst, når det er 16-17 gr. og sol med let skydække og en mild vind, der tørrer sveden af panden, mens jeg løber. Hvor ofte har vi den slags dage i DK??

Jeg bryder mig heller ikke om at løbe om morgenen, fordi min krop føles mere tung end senere på dagen. Jeg har det bedst med at løbe om eftermiddagen.

Jeg løb på arbejde i går aftes, og derfor skulle jeg selvfølgelig også løbe hjem til morgen. Kl. er kun 07, og det er allerede 21 gr. Luftfugtigheden er høj. Jeg bliver stukket af 30 myg, da jeg skal tisse i skoven. Geels Bakke på 578 meter og med en stigningsprocent på 3,7, som øjeblikket efter følges af Holte Bakke på 550 meter og en stigningsprocent på 4,5% føles som Mount Ventoux. Jeg er naturligvis senere hjemme end vanligt, så nu bliver det alt for varmt at sove, når jeg har badet og fået morgenmad. Jo, der er rigeligt at brokke sig over sådan en torsdag morgen!

Men det forunderlige ved at løbe er, at man får løftet sit humør, hvad enten man vil det eller ej. Trods al min brok over vejret, ondt her og der, diverse faldskader, tunge ben og 1000 andre klager, så har jeg ikke fortrudt 1 sekund eller 1 km, jeg har tilbragt med løbeskoene på. Det er netop at færdes i naturen i al slags vejr, der gør løb så fantastisk. At følge årstiderne og mærke dem på sin krop. Men det skal naturligvis ikke forhindre mig i at blive ved med at brokke mig... ;-) 

Den sidste kilometer

Kender i det, at der er nogle udsendelser eller bøger, man så forfærdelig gerne vil se/læse, men man skal have overskud til at komme i gang?

Sådan har jeg haft det med Brian Holms bog om kræft Den sidste kilometer , og nu er jeg begyndt på bogen. Den er hudløst ærlig, og den gør ondt at læse, fordi den rører ved min egen dybe frygt for at blive ramt af en livstruende sygdom.

Der bliver vist noget at tænke over på aftenens løbetur...

Træningsweekend i Malmö

Jeg var inviteret på lang træningstur, grillmad og fodboldfinale hos coachen. Mit progam lød på 35-40 km, og da det også passede ind i Jespers planer, var det jo perfekt. Hvad der var knapt så perfekt, var vejret! Det var simpelthen for varmt!! Nå ja, ikke for min Afrikavante medløber, men bestemt for en dansker, der er vant til væsentligt køligere grader.

Skulle vi løbe i de køligere (haha) morgentimer?? Nej nej, vi skulle starte kl. 14.30, mens der ikke var en sky på himlen, og temp. havde passeret 30 gr. :-]
Turen var planlagt til 2 sløjfer á 21 og 15 km, så meget optimistisk - og meget dumdristigt - løb jeg uden væske på første del af turen. Jeg har løbet et hav af ture på 25-30 km uden væske...i køligere vejr!! Men da vi have aftalt at løbe forbi Jespers lejlighed efter 1. sløjfe, tænkte jeg, at jeg kunne drikke væske til den tid.

Det gik ud af de små veje i det skånske i bagende sol. Der var vel sammenlagt 200 meter med skygge på de 21 km! Det luftede med en varm vind, hvilket hjalp lidt, men andre steder stod luften helt stille. Brokkede jeg mig over varmen? I ét væk! Mens Jesper snakkede løs om 50 gr. i Afrika. Meget meningsfyldt konversation ;-)

I begyndelsen gik det naturligvis fint, men efter 15 km havde jeg solgt min sjæl for en flaske vand. Endelig nåede vil lejligheden, og hvad hører jeg? 8½ minuts pause før vi skal ud på 2.del. Skønne ord, mens sveden løb ned af mig, og jeg hældte over 1 liter væske indenbords + et par salttabletter.

Nå, jeg giver mig jo ikke så let, så vi begav os ud på 2. del mod stranden, og denne gang havde jeg en flaske vand med i hånden. Efter 4 km havde varmen gjort den mere end lunken og nærmest udrikkelig. Heldigvis kunne der tappes frisk vand ude ved stranden, før turen gik hjemad. 36,5 km i en bageovn - tak for turen Jesper!!
Behøver jeg at skrive, at Jesper lige tog et par ekstra km for at ende på 40 km? Who cares? Jeg ville bare have et koldt bad!!

Vi skulle have grillet til fodboldfinalen, men et kraftigt regn- og tordenvejr kom over Malmö en times tid efter, vi var kommet hjem, så det blev indendørs spisning ledsaget af torden og lyn i baggrunden. Spansk sejr, så lidt opmuntring bød dagen da på :-)

Mandag morgen kunne vi nå en rolig tur på 10 km, før turen gik mod Danmark. Jeg havde frygtet, at gårsdagens stunt med dehydrering ville have indflydelse på benene i dag (den slags kan have lange eftervirkninger), men de føltes gode. Varmen var stadig slem, men det er lidt lettere at overse, når der kun er tale om en lille times træning.

Varmedynen

Det er officielt hedebølge i Danmark! Lige nu sidder jeg på min dejlige altan og nyder varmen og den skønne udsigt, spiser pasta og blogger. Jeg føler mig henført til en sydeuropæiske tilstand med total nydelse af livets sløvhed, når det er bedst.

Prisen er naturligvis, at det er hårdt at løbe. Personligt lyder jeg som en astmatiker, når jeg har lidt fart på i varmen! Sveden hagler af mig, og det er tæt på et problem (ok et luksusproblem), hvornår jeg skal tage bad bagefter, for jeg eftersveder længe i varmen.

Jeg omtalte for en uges tid siden 'Norge på langs' med Erik Nossum og Peter Reitveld. Midt på 8. etape har Peter trukket sig ud af løbet!
Grunden skulle være noget med planlægningen, men den har han vel selv været med til, samt at al fokus er på Erik. Løbet foregår i Norge, så hvad havde han tænkt sig???
Jeg håber, at mange vil benytte hjemmesidens kontaktlink  og sende Erik en opmuntrende hilsen, så han fuldfører løbet. Hvis i vidste, hvor stor mental betydning det har at mærke folks opbakning, når man er presset, vil i ikke tøve med at sende en hilsen, også selv om i ikke kender Erik!

Personligt ventede der mig en glædelig mail til morgen. Resultatlisten fra mandagens Novo Nordisk Løbet er kommet, og det viser sig, at jeg vandt dameklassen på 10 km. Man vinder ingen præmie til løbet, men med en sejr, en ny PR samt en lodtrækningspræmie klager jeg ikke. Det er første gang, jeg vinder en 10 km, og der var trods alt 17 kvinder til start på distancen. Nr. 2 blev en sød, slank teenager (15-16 år vil jeg tro) fra Bagsværd Atletik Klub, som ellers plejer at løbe fra mig. Sidst jeg deltog i løbet, slog hun mig med ½ minut.

Og nu tilbage til at nyde livets sløvhed...

Sprinterkongen er tilbage

Usain Bolt er tilbage efter sin fodskade, og i går aftes løb han Diamond League i Lausanne. Tal om en sportsstjerne med X-faktor! En ener på sit felt. En showman, der spiller op til sit publikum. En atletisk krop, så Gud burde skamme sig, hvis han har smidt støbeformen væk!

Jeg bliver aldrig træt af at se klippet  med hans fantastiske verdensrekord på 9.58 - han er bare fra en anden planet!

I går havde jeg tusind gøremål, og atletikstævnet ville jeg ikke gå glip af, så træningen kom til at blive en løbetur til arbejdet. Jeg har altid nydt at løbe til arbejde, mens det er en helt anden sag at løbe hjem! Kroppen virker træt efter nattevagten, men faktisk gik det overraskende godt i morges. Temp. var allerede oppe på 20 gr. kl. 07, så måske er det ovenikøbet en fordel at træne til og fra arbejde, mens hedebølgen står på.

Det bliver der nu ikke noget af på søndag, hvor der er træningstur med coachen. 40 km i sommervarmen med efterfølgende fodboldfinale. Vamos Espana :-)

Nogle dage...

Nogle dage er jeg bare ikke indstillet på at løbe! Det har sjældent noget med vejret, træthed, travlhed eller andre sjove ting at gøre. Jeg gider bare ikke! Nu er det bare sådan, at der ikke så forfærdeligt mange uger til løbet i Schweiz, og derfor arbejder jeg meget på at bearbejde en ret alm. ultraløberindstilling: at det ikke kan betale sig at klæde om for 5 km. Jo, det kan!! 5 km er stadig mere end 0 km, og mentalt har det stor betydning for mig, om jeg har været afsted trods det, der vel kun kan betragtes som dovenskab, eller om jeg valgte sofaen. Sådan en dag er det i dag, og derfor tog jeg et af mine små tricks i brug: jeg løb hen til boghandleren for at købe gavepapir. Man kan næsten altid finde en eller anden lille opgave, som man alligevel skulle have løst, og så kan man jo lige så godt kombinere tingene. Jeg har afleveret bøger på biblioteket, købt mælk, sendt breve osv. på den konto. Man bliver jo sjældent særligt svedig af en løbetur, som man nærmest ikke gider og derfor ikke ligger den store energi i, så det kan ikke genere nogle, at man lige lægger vejen forbi en skranke. Noget helt andet: det er blevet offentliggjort på IAU´s hjemmeside, at VM i 24 timers løb finder sted d. 25.-26. juni 2011 i Brugg, Schweiz.

Haren og skildpadden

Hvis jeg løb som en hare i går, og det gjorde jeg efter egen standard, hvilken er den eneste standard, man kan bruge til noget, så gik der totalt skildpadde i den i dag! De mange km cykling (til løbet + til arbejde) + NN-løbet sad i benene, så det gik laaaangsomt under dagens træning. Restitutionstræning er det pæne ord for den slags træning ;-) Men det ville også være underligt, hvis benene ikke var mærket af løbet, så det tog jeg nu helt roligt, og i stedet for nød jeg glæden over at have haft et godt løb. Det er meget sjældent, jeg løber 5 og 10 km løb, fordi det nærmest går under betegnelse tortur i mit løbeleksikon, men mon ikke jeg prøver formen af på et par flade løb i de nærmeste måneder? Det har kriblet i mig for at skrive 22.21 som ny PR på 5 km, fordi jeg har fået bekræftet fra DAF-opmåleren af ruten (Peer, der også løb i går), at 5 km-mærket stod korrekt. Men det går ikke!! En PR kan ikke sættes under konkurrence, hvor der ikke er off. tidstagning. Under nogle løb (f.eks. Hamburg Marathon) er der off. tidstagning ved halvmarathondistancen (målmåtte), og tiden kan derfor bruges off. Men min tid i går blev taget på mit eget løbeur, så selv om den i pricippet er taget på en DAF-opmålt 5 km tur, kan jeg kun bruge den som vejledning mht. mit niveau på distancen pt., men det er nu heller ikke så ringe endda ;-) Der er ikke vinderpræmier i Novo Nordisk Løbet, men til gengæld er der masser af sponsorgaver, hvilket udløser en gave til hver 5. løber i mål, og jeg var heldig i går at modtage en T-shirt i en flot koboltblå farve. Jeg har vist tidl. skrevet, at prisen for deltagelse er kun 40 kr., og med over 100 deltagere hver gang på 5 og 10 km er der god grund til at prøve løbet.

Novo Nordisk Løbet

Ugens intervaltræning er erstattet af en 10 km konkurrence. Den 1. mandag aften i sommermånederne afholdes Novo Nordisk Løbet rundt om Bagsværd Sø. Jeg har deltaget 3 gange tidl., og min bedste tid er 46.24 sat i juni 2009. Anne, som jeg plejer at køre med, holder sommerferie, så jeg cyklede de 15 km til Bagsværd Rostadion som opvarmning. Det var en lun, men overskyet aften, så vejret var perfekt. Guldfirerens Eskild Ebbesen var også til start, men ham så jeg nu ikke meget til, da skuddet lød, og jeg tror ikke, han var bag mig ;-) Ruten er kuperet, især i begyndelsen, hvor der løbes i skoven, før turen går rundt om søen. Tiden blev 45.16 og dermed en forbedring på 1 min. 8 sek., så jeg er meget tilfreds, og det gjorde cykelturen hjem lidt lettere. Faktisk er det ny PR på 10 km, hvilket også er på tide, da den tidl. er sat i 2007. Jeg markede min tid ved 5 km, og de sidste 5 km på den DAF-opmålte rute blev løbet på 22.21, hvilket ville være ny PR på 5 km ;-)

Steve Prefontaine

I går aftes blev der afholdt Diamond league i atletik. Aftenens stævne fandt sted i Eugene, Oregon. Stævnet hedder 'Prefontaine Classic' og er opkaldt efter en af landets mest elskede mellem- og langdistanceløbere Steve Prefontaine (1951-1975). For 3-4 år siden faldt jeg tilfældigvis over filmen 'Without Limits' om Pre og hans lige så kendte coach Bill Bowerman. Manden, der opfandt NIKE-skoen. På et tidspunkt havde han alle amerikanske rekorder på distancerne 2000-10000 meter (2000 m., 3000 m., 2-mile, 3-mile, 10000 m, 6-mile). Han døde i en bilulykke 24 år gammel og på toppen. Stof, der gør ham til en legende. Pre, som han blev kaldt, var en frontrunner. Dvs. han havde det allerbedst, når han lå i front fra starten. Hans tilgang til løb var simpel, og han har bl.a. leveret følgende gyldne citater: "A lot of people run a race to see who is fastest. I run to see who has the most guts, who can punish himself into exhausting pace, and then at the end, punish himself even more. Nobody is going to win a 5,000 meter race after running an easy 2 miles. Not with me. If I lose forcing the pace all the way, well, at least I can live with myself" "To give anything less than your best, is to sacrifice the gift" Mit favoritcitat "You have to wonder at times what you're doing out there. Over the years, I've given myself a thousand reasons to keep running, but it always comes back to where it started. It comes down to self-satisfaction and a sense of achievement" Hvis du falder over filmen, kan den varmt anbefales.

High on life

I øjeblikket har coachen lidt fokus på min søvn eller rettere mangel på samme! Jeg sover for lidt, når jeg er i nattevagt, og derfor holder jeg som regel hviledag om fredagen, hvor søvnunderskuddet er størst. I går gjorde jeg ondt værre med at holde en 'kaloriefest' med is og chokolade. Ikke det klogeste, når man gerne vil holde vægten, evt. tabe 1-2 kg, og samvittigheden havde det ikke så godt, da jeg gik i seng. Den første nat efter de 4 vagter sover jeg som en bevidstløs! I nat blev det til 11 timers søvn, og jeg vågnede fuldstændigt udhvilet netop som en dejlig drøm sluttede. Glad og med et smil på læberne drak jeg morgenkaffen, fik svaret på et par mails og tog så løbeskoene på. Jeg holder meget af at løbe med andre, men mine allerbedste ture har jeg alene. Det er på disse ture, jeg kan skifte humør fra at have lyst til at sparke livet bagi, fordi alt går skævt, til at synes det da trods alt er OK at leve. Det er også på disse ture, jeg kan tage afsted i fint humør og komme hjem 'high on life'. I dag har været en af de sidstnævnte. Det er en smuk sommerdag med en let brise, så man bliver kølet lidt af, mens man løber. 26 km langs marker og i skoven lyttende til musik, jeg holder af. Ind imellem lyder en melodi, der har særlig betydning og bringer glæden op i mig. Jeg elsker disse ture, hvor jeg finder ro i mig selv. Hvor tanker falder på plads. Hvor intet og ingen kan nå mig. Da jeg kommer hjem, ligger der en CD i min postkasse. Den er fra Tracy, der har taget sig tid til at sammensætte noget løbemusik til mig. Den glæder jeg mig til at høre, og bare tanken om at nogen vil bruge tid til den slags, gør mig meget glad. I postkassen lå også den nyeste udgave af mit fagforeningsblad fra FOA. Som jeg tidl. har skrevet, har jeg medvirket i en artikel om at holde en anderledes sommerferie, som i mit tilfælde omhandler løb. Artiklen kan læses på side 23 Nogle dage er livet en drøm i sig selv :-)

Intervaller i sommervarmen

Det er HOT, og det bliver kun værre/bedre - alt efter indstilling :-) Heldigvis blæser der en let brise over Birkerød, så jeg nappede ugens intervaller over middag. Der er tale om korte intervaller, og endnu er antallet ikke større end det er til at holde ud trods varmen. Der er lovet 30 gr. i weekenden, så det er med at finde ruter, der ligger i skygge og have rigeligt væske med. Jeg regner med en tur rundt om Furesøen en af dagene. En af 'bivirkningerne' ved solen er, at man får cykelrytterben og et hvidt mærke, hvor pulsuret sidder. I dag flyttede jeg uret over på højre håndled, hvilket er temmeligt afkavet og kræver lidt tilvænning, men der er allerede en fin markering af uret på venstre håndled, og det skal helst ikke blive værre ;-)