mandag den 5. juli 2010
Novo Nordisk Løbet
Ugens intervaltræning er erstattet af en 10 km konkurrence. Den 1. mandag aften i sommermånederne afholdes Novo Nordisk Løbet rundt om Bagsværd Sø. Jeg har deltaget 3 gange tidl., og min bedste tid er 46.24 sat i juni 2009.
Anne, som jeg plejer at køre med, holder sommerferie, så jeg cyklede de 15 km til Bagsværd Rostadion som opvarmning. Det var en lun, men overskyet aften, så vejret var perfekt. Guldfirerens Eskild Ebbesen var også til start, men ham så jeg nu ikke meget til, da skuddet lød, og jeg tror ikke, han var bag mig ;-)
Ruten er kuperet, især i begyndelsen, hvor der løbes i skoven, før turen går rundt om søen. Tiden blev 45.16 og dermed en forbedring på 1 min. 8 sek., så jeg er meget tilfreds, og det gjorde cykelturen hjem lidt lettere. Faktisk er det ny PR på 10 km, hvilket også er på tide, da den tidl. er sat i 2007.
Jeg markede min tid ved 5 km, og de sidste 5 km på den DAF-opmålte rute blev løbet på 22.21, hvilket ville være ny PR på 5 km ;-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tillykke May-Britt - Hold da op ...det var igen en kanon flot tid. Hvordan havde du det undervejs? Og tror du det er intervaltræningen, der hjælper dig til så gode tider?
SvarSletJeg selv hader 10 km testløb (men jeg deltager i dem alligevel). Får altid drønondt af mig selv undervejs. Tror jeg skal dø og er i det hele taget utrolig dårlig til at presse mig selv i tempo på de korte ture. Løber aldrig interval af samme årsag. Ville gerne, men kan ikke tage mig sammen. Elsker derimod lange, rolige ture. Jeg har endnu ikke præsteret at komme under 48 min på 10 km.
Du imponerer gang på gang, seje kvinde! Og jeg ta'r gerne imod gode råd :o)
Hilsen
Henriette
Tak Henriette :-)
SvarSletJeg tror også altid, at jeg skal dø under de korte løb! Min puls lå på 175-180 under hele turen (min max.puls er 197). Hvis du spørger min coach, er det naturligvis intervallerne, der hjælper, men jeg har jo trods alt kun løbet 2 stk. siden GUCR, så jeg ved det ærlig talt ikke.
Faktisk troede jeg ikke, det var gået så godt, så først havde jeg noteret min tid til 46.16, hvilket stadig var en forbedring af min tid. Det var først, da Peer (en løbeven, der også deltog) skrev for at høre min tid, at jeg blev opmærksom på den store forbedring. Han skrev, at det ikke kunne passe, at jeg løb 46.16, da jeg var i mål før ham, og han løb 45.36. Så måtte jeg lige nærlæse mit ur :-D
May-Britt. Tænk at du sat så flot en PR på denne rute! Jeg kender den og der er altså mange bakker. Det er virkelig flot. Og det er helt sikkert dine intervaller, som har hjulpet. MEN et 10k løb er en tempo og IKKE intervaller. Nu er jeg jo ikke din coach, men jeg tror ikke intervaller skal erstattes af et 10km løb (nu hader du mig).
SvarSletHej Tracy
SvarSletJeg ved godt, at tempoløb ikke erstatter intervaltræning, men i denne uge har vi aftalt, at jeg løber konk. i stedet for intervaller for at få et indtryk af mit nuværende niveau.
Når det er sagt, så løber jeg faktisk med samme puls, når jeg løber intervaller og 10 km. Det fortæller måske lidt om hvor dårlig jeg er til at presse mig under intervallerne!
Grattis till PB! Jättekul!
SvarSlet