Restitutionstræning

Jeg har haft en uge med restitutionstræning. Hvad sådan en uge indeholder, bør være meget individuelt, tilpasset den enkelte løbers program. Formålet er at give kroppen en ekstra mulighed for at genopbygge og blive stærkere.

Ugen skal planlægges med udgangspunkt i træningsmængde og intensitet. Efter min mening bør man ikke nødvendigvis skære ned på mængden, hvis man skærer ned på intensiteten, men ofte vil det give følelsen af en 'let' uge, at man har løbet færre km end vanligt, og man skal aldrig undervurdere den mentale betydning af dette. Det kan give lyst og overskud til at tage fat igen, når ugen er slut.

Jeg fører regnskab med min træning på Polar Pro Trainer 5, der følger med som software til mit ur. Man glemmer ofte, hvornår en skade sidst lod sig mærke, eller hvornår man havde en 'dårlig' dag mentalt. Er der for mange 'dårlige' dage, bør man tænke over, om man er i overtræning. Jeg bruger altid min træning 4 uger baglæns og især de sidste 8 dage. F.eks. aner jeg ikke hvor mange km jeg løber om året. Det interesserer mig heller ikke!

Jeg kan se på mit skema, at det er 5 uger siden, jeg sidst mærkede noget til min knæskade fra GUCR, og det har fået coachen til at trække vejret igen.

Træningen er trappet op stille og roligt, som den bør efter en knæskade. De første intervaller og den første konkurrence har fundet sted, og derfor er det tid til en uges roligere træning. Jeg har valgt at skære ned på intensiteten, så jeg har ikke løbet interval eller konkurrence i denne uge, og den længste tur har været på 22 km. Mængden ligger lige i underkanten af 100 km.

Jeg har valgt at introducere nye elementer i træningen, så jeg føler, der trods alt sker noget. Jeg har trænet morgenløb (hvilket automatisk giver et roligt løb!) samt tekniske øvelser. Tekniske øvelser er anderledes og kan være belastende for kroppen, og det er derfor fint at indøve dem i en uge uden intervaller.