Jeg valgte at løbe på arbejde igen torsdag aften. Det er til at holde ud at løbe kl. 21.30 og næste morgen kl. 07. Det er naturligvis liiige et par grader for varmt, når temp. på begge tidspunkter er 21 ;-)
Hvis vi taler om udholdenhedstræning, vil det være bedre at løbe 26 km på 1 tur, men fordelen ved at dele træningen op i 2 pas á 13 km er, at kroppen tvinges til at restituere hurtigere. Den lærer, at 'nu er hun blevet sindsyg igen, og hvis jeg skal følge med, skal der dælme arbejdes hurtigt'!! En fordel, når man løber 24 timers løb, hvor kroppen genopbygger, mens man løber - den forsøger ihvertfald...
Især torsdag er perfekt som 'løb til job-tur', for turen hjem fredag morgen betyder, at jeg kan hvile i min. 24 timer, før weekendens træning begynder.
I aften er der Diamond League fra Paris, og aftenens højdepunkt er mødet på 100 meter mellem Usain Bolt og Asafa Powell:
Som der står på stævnets hjemmside: "Titans set for battle in Paris. Bolt vs Powell tops stellar list of electrifying face-offs"
TV2 Sport kl. 20.00
Ingen kommentarer:
Send en kommentar