torsdag den 15. juli 2010

Kom så din dovne krop!

Egentligt kan man undre sig over, at jeg løber! I følge Jesper brokker jeg mig altid over vejret: så er det for koldt eller for varmt, for blæsende, det regner, for meget sne. Han mener, at jeg er tilfreds to dage om året :-]

Det er meget muligt, at manden har ret. Jeg har det allerbedst, når det er 16-17 gr. og sol med let skydække og en mild vind, der tørrer sveden af panden, mens jeg løber. Hvor ofte har vi den slags dage i DK??

Jeg bryder mig heller ikke om at løbe om morgenen, fordi min krop føles mere tung end senere på dagen. Jeg har det bedst med at løbe om eftermiddagen.

Jeg løb på arbejde i går aftes, og derfor skulle jeg selvfølgelig også løbe hjem til morgen. Kl. er kun 07, og det er allerede 21 gr. Luftfugtigheden er høj. Jeg bliver stukket af 30 myg, da jeg skal tisse i skoven. Geels Bakke på 578 meter og med en stigningsprocent på 3,7, som øjeblikket efter følges af Holte Bakke på 550 meter og en stigningsprocent på 4,5% føles som Mount Ventoux. Jeg er naturligvis senere hjemme end vanligt, så nu bliver det alt for varmt at sove, når jeg har badet og fået morgenmad. Jo, der er rigeligt at brokke sig over sådan en torsdag morgen!

Men det forunderlige ved at løbe er, at man får løftet sit humør, hvad enten man vil det eller ej. Trods al min brok over vejret, ondt her og der, diverse faldskader, tunge ben og 1000 andre klager, så har jeg ikke fortrudt 1 sekund eller 1 km, jeg har tilbragt med løbeskoene på. Det er netop at færdes i naturen i al slags vejr, der gør løb så fantastisk. At følge årstiderne og mærke dem på sin krop. Men det skal naturligvis ikke forhindre mig i at blive ved med at brokke mig... ;-) 

1 kommentar:

  1. Jeg tror at brokkeriet er en del af vores træningsmekanisme - vi skal jo have vores frusration over at lave noget så vanvittigt som at løbe ud på en eller anden måde. For når først man er bidt af at løbetræne så kan man ikke holde op!

    Vi ved jo også at uden løbet brokker vi os endnu mere, det er noget med at vælge mellem to onder...

    Så vi finder noget at "før-frustrere" over så som vejret, bakker der venter forude eller andre ting vi nu kan finde på. Derefter snører vi skoene og får den løbeoplevelse som gør at vi bliver ved - og nyder hvert øjeblik (næsten - botset fra bakkerne, intervallerne og myggene).

    Bliv endelig ved med at brokke dig, det giver os andre inspiration til vores brokkeri ;-)

    SvarSlet