mandag den 19. juli 2010
Arghhhh
Jeg har problemer med mit dyre Polar-ur! Arghhhh - det er bare så irriterende!
Under GUCR begyndte det at dugge under glasset i nederste højre hjørne efter de mange timers regn, og det kom igen, da jeg løb i Malmö, hvor jeg svedte meget pga. varmen. Jeg har svært ved at undvære uret, mens jeg træner mod 24 timers løbet, så jeg håber, at Polar er samarbejdsvillig. Uret er kun 1 år gammelt, så garantien dækker heldigvis endnu.
Jeg er ellers rigtig glad for mit ur, der er et RS800cx. Det bedste er naturligvis, at jeg aldrig skal tænke på batterilevetiden. Det var faktisk grunden til, at jeg skiftede til Polar med footpod. Det har også et kæmpe software/analyse-program, som jeg slet ikke har sat mig ind i. Jeg bruger bare de mest alm. funktioner.
Det kan ikke oploade til diverse kort-sider, så jeg kan se min rute (muligvis hvis man bruger GPS-dimsen, men den ejer jeg ikke), men det brugte jeg såmænd heller ikke med min Garmin Forerunner. Jeg laver små noter omk. dagens rute på Pro Trainer, og det er fint til mig. Jeg har intet behov for at se turen på kort, for jeg kender den jo i virkeligheden :-)
Efterskrift: Jeg fik en mail fra Polar, at jeg var velkommen forbi deres servicekontor i Holte (5 km fra min bopæl), så ville de se på uret med det samme. Det er nu blevet affugtet, og så håber jeg, at det løser problemet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Der er ikke noget så irriterende, som når tekniktingene svigter. :-( Men optur, når producenten selv kontakter dig med afhjælpning af problemet. :-) Det er da service.
SvarSletGode ture til dig i varmen, Maybritt.
Mange hilsener :-)
Polar er altid god for fin service.
SvarSletDa jeg indleverede mit til batteriskifte (på marathonmessen i Hamburg), opdagede de en lille utæthed ved en af knapperne - og vupti så havde de skiftet hele "huset" på uret UDEN beregning.
De kalder jeg kanonservice.
Vil du godt hjælpe mig med at forstå forskellen på sportsdrik - Gatorade - og isotonisk drik.
SvarSletJeg har nu set Gatorade som ifølge etiketten indeholder protein og kulhydrat i større mængder og Isotonisk drik som mere indeholder salte (og kulhydrater?).
Hvad er godt hvornår? Feks ser jeg at der til løb står at der er Gatorade i depoterne - altså ment som energi og er derfor bedst som energi tilskud ved langt løb? Isotonisk drik er så bedre til (lange?) løb hvor man sveder meget og derfor har brug for at få elektrolyt balancen i orden?
Hvad sker der hvis man løber langt og har brug for både energi og salte....?
Hej Kirsten
SvarSletJeg kender ikke Gatorade, så jeg kan ikke udtale mig om produktet, så du må nøjes med lidt generelt om energidrikke (ikke at jeg er den store ekspert!)
Hypotoniske drikke optages hurtigere end isotoniske drikke, men begge dele bruges som energidrik. Nogle drikke er tilsat protein for at fremme kroppens genopbygning under mange timers sportsudøvelse, f.eks. Maxim Pepto-Pro og High5 4:1.
Jo varmere det er, jo svagere skal din sukkerkoncentration være. Under alm. løbeforhold laver man drikken på 6-8%. Svagere under meget varme forhold, da kroppen har brug for væsken og ikke kan optage den store mængde kulhydrat alligevel. Den kan laves op til 10% under kølige forhold.
Jeg har brugt High5, men jeg er meget dårlig til at drikke det gennem længere tid, da jeg får kvalme af den søde smag. Derfor vil jeg teste om jeg kan nøjes med High5 Isogel + vand under lange løb.
Det er vigtigt at få salt, hvis man sveder meget. Jeg bruger selv produktet 'Salt-sticks'.
Jeg håber, du kan bruge ovenstående til noget, ellers spørg igen :-)