Tåbe!! Det er det eneste ord, der dækker i disse dage! At ignorere vigtigheden af ordentlig kost, rigeligt væske og tilstrækkelig søvn er det samme som at skyde sig selv i foden, og det er jo ikke videre smart som løber :-]
Der skal strammes op omkring den sunde kost, og jeg skal være opmærksom på at få drukket vand nok. Søvnen er et kapitel for sig i mit tilfælde pga. nattevagterne. Fra mandag til fredag sover jeg i blokke, hvilket gjorde coachen nervøs i en periode, men for det meste får jeg omkring 8 timer sammenlagt i døgnet. Chris MacDonald (og mange andre) lægger meget vægt på rigeligt søvn, og jeg har ved tidl. lejlighed spurgt ham, om man kan dele søvnen op, hvis man bare får de 8 timer i døgnet, og det svarede han bekræftende på.
Jeg overvejer (igen :-]) at melde mig til undervisning i crawl til vinter. Forhåbentligt vil jeg så komme afsted og få svømmet 1 gang om ugen, hvilket min ryg vil have godt af, og så ved man jo aldrig omkring den forjættende triathlon...
Uha - jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg fik tildelt Rasmus Henning den lidet flatterende (efter hans standard) tid 8.52 i Roth. Han fuldførte naturligvis i tiden 7.52 - så skulle det være på plads. Han kan opleves i LIVE på nettet, når han kæmper om VM-titlen på Hawaii d. 9. okt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar