Nogle gange ønsker jeg, at jeg bare var alm. motionist! Ønsker at jeg kunne nøjes med 5-10 km 3-4 gange om ugen. Især på dårlige dage lover jeg mig selv, at det er det sidste ultraløb, jeg træner imod, og fremover skal jeg max. løbe marathondistancen!!
Selve løbetræningen er ofte på 10-15 timer om ugen, og så kommer alt det udenom: omklædning, bad, vask af løbetøjet, spisning osv. Transport hvis jeg skal til konkurrence.
Mest af alt fylder det mentale! De mange tanker om træningen, der næsten aldrig går, som jeg ønsker. Jeg synes ofte, at jeg træner for lidt og for langsomt.
Mange tror, at det altid er en glæde at træne. Det er det som regel også, når jeg er kommet ud af døren, men min kamp for at få skoene på er præcis lige så vanskelig som alle andres. Den er måske bare lidt anderledes. Jeg løber sjældent ture under 15 km, så hvis lysten ikke er på sit højeste pga. vejret, træthed, travlhed el. lign., så kan det være svært at komme afsted, velvidende at jeg ikke kan nøjes med ½ times træning. Det er dog et punkt, som jeg arbejder med, hvilket jeg har været inde på før.
Jeg kan godt lide, at Chris MacDonald flere gange har udtalt, at han ikke synes, det er superfedt at træne hver dag. Faktisk nyder han det kun et par gange om ugen, mens han resten af gangene gør det, fordi det er sundt for krop og sjæl, og det har han det godt med. Det er præcis sådan, jeg har det!!
Den ene dag leder jeg efter nye spændende udfordringer, og den næste dag er jeg parat til at droppe ultraløb til fordel for korte distancer, som jeg kan løbe i nærområdet.
Man siger, at løb er en billig sport, og at det i princippet kun koster et par gode sko. Den tornerosedrøm er jeg revet ud af for længst!!! Mine sko holder 1½ - 2 måneder, så det er godt, jeg kan købe dem til ½ pris i UK, og Nike er såmænd nogle af de billigere sko på markedet.
Derudover kommer udgifterne i forbindelse med diverse konkurrencer i ind- og udlandet. Derfor skal de vælges med omhu, og det faktum, at jeg er begyndt at løbe mere i udlandet, har betydet, at jeg ikke løber ret meget i Jylland mere. Det savner jeg!
Lige nu kan jeg kun se 10 uger frem. Når løbet i Schweiz er overstået, så skal jeg slappe af og kun løbe 40-50 km om ugen...tror jeg nok!
Ja, det är konstigt. Jag både vill och inte vill träna och springa långt. Ibland längtar jag bara efter ett "vanligt" liv men sen vill jag istället träna ännu mer.
SvarSletUha, det lyder som om du rigtig trænger til at læne dig op ad en eller anden og få et stort knus der kan får dig til at føle at du ikke er helt alene i dit løb! Hermed sender jeg et støtteknus fra det høje nord!!
SvarSletDu har nok glemt det, men vi motionsløbere har det ofte lige præcis som dig, bare i meget mindre målestok rent ambitionsmæssigt.
Nej vi gider heller ikke altid løbe, selv om det er kortere distancer og tider - for os føles de lige så lange som dine..... Og at løbe fylder også meget mentalt: kroppen vil ikke hvad hovedet vil; vi ville ønske vi kunne det du kan; vi gør det også mange gange for sundheden og nyder det ikke; hvornår og hvordan skal det passes ind i familielivet (for når man ikke frembringer resultater som du kan familien have svært ved at se vigtigheden i at gennemføre et program); vi bliver skadet fordi vi er uerfarne.
Men så læser vi en blog som din og forstår hvorfor vi løber. For vi opdager at vi får lov til at smage en lille bid af det du oplever, vi lever højt på dine resultater, glædes med dig og føler med dig når det er svært. Du bliver en rollemodel der motiverer os - du viser os vigtigheden i at sætte et mål og at holde ved.
Ultraløberen er alene når det gælder, men du har en stor støttegruppe bag dig!
Kh Kirsten
Hvor er det bare godt skrevet Kirsten! Jeg kunne ikke være mere enig!!
SvarSletJeg træner til mit første marathon. Jeg er midt i de hårdeste uger af mit program, og jeg synes bare det er HÅRDT. Jeg tænker meget over lige nu hvorfor det egentlig er så vigtigt for mig at løbe det marathon, når det ville være så meget lettere at lade være. Noget af det der får mig til at snøre løbeskoene alligevel, er at følge en løber som dig May-Britt, og det er skønt, at vi ikke kun kan læse om alle de gode dage, men at vi også kan se at det heller ikke altid er så enkelt for dig. Jeg tænker også "hvis jeg bare ikke havde meldt mig til det marathon, så kunne jeg nøjes med småture og løbe som jeg ville". Men i virkeligheden er det jo det her jeg vil, ellers gjorde jeg det jo ikke. Så uanset hvilket niveau man løber på, kan man altså i perioder drømme om noget andet.
Vi må holde ved i varmen, og håbe at det snart veder igen.
Mange hilsner
Heidi
Hej May-Britt.
SvarSletDin blog er skøn at læse. Selvom jeg (endnu) ikke løber ultraløb, kan jeg på mange punkter identificere mig selv i det du skriver. Og er der noget mere rart end at vide, at man ikke er alene om at være helt tosset :o)?
Jeg bruger også oceaner af tid på at løbe. Løber stort set heller aldrig under 15 km. Det meste af min fritid, vælger jeg at bruge på at løbe og på at deltage i diverse løb og meget af min sommerferie nu, går også op i løb (til manges forundring)...
Jeg kan følge dig. Til tider ville jeg også ønske at kunne spænde skoene og løbe 5 km og lade det være det. Men på den anden side, er det ikke hvad jeg ønsker. Jeg køber mig også fattig i sko (og har de første 5 par at skifte med - helt tåbeligt), tøj og tilbehør, ja sågar også energiprodukter, så løb er dyrt, dyrt, dyrt, men samtidig utrolig fantastisk og givende og alle pengene værd!.
Jeg glæder mig meget til at følge din træning op mod Schweiz og til at læse om selve løbet, som du med garanti klarer til bravur. Men det der med at slappe af med 40-50 km om ugen bagefter ... det tror jeg kun holder en uges tid ... skal vi vædde :o)?
Rigtig god træning mod løbet og pøj pøj.
Mange sommerhilsener
Henriette
Tak for de opmuntrende ord :-)
SvarSlet