mandag den 28. januar 2013

Ikke et ord om håndbold

De 6 foredrag med den lovende titel 'Nå dit ambitiøse mål på rekordtid' hos 'Løberen' begynder i aften i Jylland og kommer i næste uge til Sjælland. Det eneste foredrag, der stadig har få ledige pladser, er i Aalborg på torsdag. Resten er udsolgt, selv i Lyngby hvor der ellers er rykket til større lokaler pga. interessen.

For et par uger siden omtalte jeg, at jeg har testløbet den nye korte strømpe fra CEP, der kommer i handlen d. 1. februar.



Jeg har indsendt et evalueringsskema til CEP, og dermed kan man jo sige, at mit arbejde er færdigt. Jeg er bare ikke færdig med at løbe med strømpen. Langt fra!! Faktisk har jeg ikke løbet i andre mærker, siden jeg begyndte testen.

I begyndelsen følte jeg, at den var lidt for stor og skulle justeres på plads for at sidde helt rigtigt, men som med alle andre løbestrømper (i hvert fald samtlige mærker jeg har løbet med) trækker de sig lidt sammen efter 4-5 x vask, og nu sidder de helt perfekt. Med en gammelt dansk udtryk kan man sige, at de passer som fod i hose :-)

De er virkelig behagelige at løbe i, og samtidigt holder de fødderne varme i kulden. Jeg har endnu ikke haft kolde fødder efter en løbetur.

Mange slås med smerter fra akillessenen, men da jeg aldrig har haft dette problem, kan jeg desværre ikke fortælle, om jeg oplever en effekt af den ekstra støtte.

Mht. farven kan jeg fortælle, at det par, jeg fik tilsendt, ikke svarer til CEP´s reklamefoto. Mine er sort/grå, og jeg vil derfor gå ud fra, at de vil blive solgt i 2 farver.

Og så ikke et ord om håndbold   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar