Aarhus Indoor Run

Hvis jeg skal begynde med mit resultat, så står jeg nu noteret til 56,541 km. Lidt uforståeligt, da jeg passede måtten på 56,522 og blev noteret for ekstra 53 meter ved opmålingen = 56,575 km. Ikke at det betyder det fjerneste i mit tilfælde, og det er ikke noget, jeg gider gøre indsigelse over, men det undrer mig. Under alle omstændigheder er jeg over 50 km, som var mit eget minimumskrav :-)

Jeg skal forsøge at gøre historien kort, men I kender mig jo ;-)

Jeg tog til Aarhus om fredagen, fandt klubhuset, fik hilst på andre løbere (bl.a. Per Audun og Kent Møller), pakket ud til natten og fandt morgendagens tøj. Aftenmåltidet indtog jeg med Niels og hans kæreste Lisbeth på en hyggelig italiensk restaurant. Det var dejligt afslappende, og jeg var træt, da jeg kom tilbage til soveposen. Men ak - jeg er vist blevet for gammel til at sove på en tynd madras på et gulv, for jeg sov ikke mange timer :-/  Det må jeg huske til næste gang..

På løbsdagen var der brygget kaffe og lavet et meget fint morgenbord til overnattende løbere. Rigtig hyggelig start på dagen. Ved 8.30-tiden gik jeg de 500 meter til NRGi Arena, hvor jeg fik hilst på mange løbevenner, som jeg ikke har set i lang tid. Jeg fik også hilst på enkelte nye, og jeg nyder at gøre flokken af bekendte større fra gang til gang. Bl.a. hilste jeg på Martin Ehrensvärd, der også er udtaget til GUCR. Det var hans første 24 timers løb, og det gik meget stabilt i de 6 timer, jeg var tilstede. Desværre brød han efter 107 km, og jeg må se at finde ud af hvorfor!

Løbet gik i gang kl. 10.00, og jeg lagde muligvis en anelse for hurtigt ud, men det føltes både godt og let. Efter 2½ timer fik jeg desværre maveproblemer, der betød 5-6 min på det lille hus og en brudt rytme. Den fik jeg aldrig rigtig gang igen, men selve maven fik det bedre efter 40-45 min. Men ak - det var en stakket frist, for jeg blev mindet om, at det ikke er klogt at løbe ultraløb på bagkanten af en influenza. Jeg fik simpelthen problemer med at få luft, når jeg løb. Luften var i forvejen tør i hallen (mere tør end under de tidl. løb  hallen i følge Kent), og mine respirationsveje var måske ikke helt så fri for infektionen, som jeg bildte mig selv ind. Jeg begyndte at hoste, og det trykkede på brystkassen. Ikke nogen alvorlig trykken og heller ingen smerter, men nok til at jeg valgte at gå i en periode.

Den periode brugte jeg til at snakke med venner, der også gik. De skulle alle løbe i 24 timer, så det var mig, der i al venskabelighed blev gjort grin med, fordi jeg gik - tak for opmærksomheden ;-)

På et tidspunkt blev jeg nervøs for, om jeg ville nå mit minimum mål på 50 km, hvis jeg blev ved med at gå, så jeg begyndte at løbe igen. Bare stille og roligt, så respirationen kunne følge med. Meter efter meter gik det fremad, og jeg var glad, da der stod 50 km på tavlen. Så var resten bonus-meter..

Jeg var ellers ikke ret imponeret af tidtagningens service for de aktive. Den første time virkede skemaet på den store mur, hvor løberne selv kunne følge med, slet ikke, og da den endelig kom i gang, var der forsinkelse på, så jeg 9 ud af 10 gange var løbet forbi, før mit resultat kom op på væggen. Man kom først frem på skærmen, når tilstrækkeligt mange nye løbere havde passeret måtten. Jeg ved, at andre også var generet af dette, og efter 3-4 timer så man konstant løbere, der stoppede op ved væggen for at se, hvor langt de var nået.

Jeg kom igennem alle kriser, og jeg følte selv, at jeg sluttede med overskud. Resultatet i sig selv er sådan la-la og langt fra min PR, men pyt med det. Jeg havde en dejlig dag med masser af dygtige hjælpere fra Aarhus 1900 og løbere fra nær og fjern.

Store øjeblikke:
- at mine gode løbeven Niels Høg Henriksen endelig ramte dagen og levede op til sit potentiale som ultraløber og klarede landsholdskravet ved at løbe 2. pladsen hjem med 210,514 km. Det gjorde mig jublende glad.
- at Per Audun Heskestad kom, løb og sejrede. 221,316 km og fik dermed indfriet kravet til det norske landshold. I Norge er der så mange velkvalificerede løbere, at man ikke automatisk udtages til VM, men jeg håber, ultraudvalget er tilfreds med indsatsen.
- at se svenske Petra Skiöld løber så let og effektivt, at hun sluttede på 75,344 km, sølle 500 meter fra den svenske rekord. Mon det er nok til en udtagelse til EM 100 km?
- at Stephan og Rikke kiggede forbi