Det er mandag, juleferien er slut, og hverdagen begynder på alle måder; både arbejdsmæssigt og træningsmæssigt.
Jeg planlægger ingen konkurrencer før marts, hvor jeg regner med at løbe enten Sydkystmaraton eller Skövde 6 timer. Med 'konkurrence' mener jeg et løb, hvor jeg stiller op for at få en god tid/distance. I april løber jeg 50 km i Vallensbæk som sidste konkurrence før 24 timers løbet i maj.
Ved siden af kommer som tidl. omtalt træningsmarathons samt evt. længere ture med andre løbere. I Aarhus talte jeg med Kent Møller om mulig deltagelse i ture i Jylland, såfremt DUUL arr. fællesløb. Jeg har været med på en tur fra Grenå - Aarhus (før min søn flyttede til området), som var rigtig god, så jeg håber, de kommer med nye tiltag i 2013.
Jesper og jeg fik reddet venskabet på målstregen, så mon ikke der også bliver nogle ture med ham, når han genvinder lysten til løbe?
Men lige nu er fokus på at generhverve den form, der bragte mig på landsholdet, og så må jeg jo se, om det rækker endnu en udtagelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar