Skæbnen synes åbenbart, at jeg skulle ned og ligge for sidste gang i år - sådan rent bogstaveligt - for som mange andre danskere er jeg nu ramt af sygdom. Et rivejern i halsen, uro i hele kroppen, træthed og let kvalme. Det opsummerer på en bisar måde mit 2012!
Jeg forsøger at tage det med oprejst pande, for nu regner jeg med at have opbrugt min kvote af sygdom og anden form for elendighed på forskud, så 2013 bliver både skade- og sygdomsfri :-)
Jeg er ikke tilhænger af "Det skal bare løbes væk"-holdningen. Jeg har alle tegn på, at min krop arbejder på højtryk for at bekæmpe en infektion, og så sætter jeg den ikke på overarbejde ved at løbe! I stedet for gik jeg en lang tur, mens jeg nød den frostklare luft, der føltes som en kølig klud på panden - vidunderligt.
Af samme årsag har jeg droppet tanken om at løbe marathon i morgen i håb om at blive klar til 6 timers løb om 1 uge i Aarhus. Jeg satser såmænd også på at blive frisk nok til at løbe Änglamark Nytårsløb Halvmarathon i Kbh. på mandag - håbe kan man altid ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar