Det er været et år præget af store tab, lykkelige stunder og et løbeår, der langtfra gik, som jeg håbede på. Min mors uventede død efter 8 dages sygdom i februar; mit afbud til landsholdet og dermed VM i maj pga. en langvarig bruskskade i anklen; min fars død pga. lårbensbrud og efterfølgende komplikationer i oktober. December har været præget af et venskab, der styrtbløder og muligvis ikke overlever. Årsagen kommer kun os to ved, men grunden til at jeg nævner det er, at der er tale om den person, der har betydet allermest for mit liv som løber. Min mentor, coach og træningsmakker.
Intet kan opveje tabet af mine forældre, men selvfølgelig var det meget opløftende, at jeg knap 2 mdr. efter min mors død og kort tid efter mit afbud til landsholdet blev farmor til Aksel.
Mit år som løber blev i meget stor grad præget af de personlige begivenheder, for selv om løb fylder rigtig meget i mit liv, er det ikke alt, og min familie har altid haft første prioritet, og det er i år gået ud over træningsindsatsen. Derfor er der heller ikke gode resultater, jeg kan prale af.
Gudskelov har der også været positive sider i 2012. Først og fremmest er jeg meget glad for, at Newline valgte at blive min sponsor, først med løbetøj og siden også med løbesko. Jeg er ikke typen, der siger ja til at løbe i udstyr, jeg ikke bryder mig, bare fordi det er gratis. Newline var det første mærke, jeg købte som løber i form af et sæt med jakke og vindtights i 2005, og det er mærket, jeg altid er vendt tilbage til efter at have strejfet rundt mellem andre mærker. Newline er altid åbne for mine henvendelser om nyt tøj, sponsorgave til foredrag osv, og jeg håber virkelig, at jeg kan betale dem tilbage i form af gode resultater i 2013!
Jeg er også så heldig, at jeg af og til bliver spurgt, om jeg vil afprøve forskelligt udstyr, og så længe det ikke er i konflikt med min aftale med Newline (ikke at der er nogen nedskreven aftale, men jeg føler en stærk moralsk forpligtigelse), siger jeg ja tak, hvis det kan bruges i min træning. Jeg er klar over, at jeg bliver spurgt pga. bloggen, så min tak går også til jer læsere - uden jer var der ingen interesse! :-)
Nogle vil sikkert gerne vide, hvor mange km jeg har løbet i år, men her må jeg bliver et svar skyldigt, for jeg aner det ikke, og det interesserer mig heller ikke! Jeg har ikke behov for at vide, om jeg har løbet 1000 eller 4000 km siden januar, for jeg kan ikke bruge det til noget. Jeg kigger altid max. 4 uger bagud, for det har indflydelse på min nuværende form - og nej, den er ikke for god, men det bliver den!!
Mål for 2013: PR på 24 timers løb - min foretrukne distance.
Tiden må vise, hvor rekordforsøget skal finde sted. Jeg skal snart træffe en beslutning omkring min deltagelse i GUCR, som er uforenelig med 24H i Schweiz. Kan og vil jeg vente med at løbe 24 timer til september? Eller dukker en helt 3. mulighed op?
Hej May-Britt
SvarSletJa, efter at have fulgt din blog gennem 2012 kan vi vist alle skrive under på at det måske ikke har været det bedste år for dig, hverken sportsligt og på det mere personlige plan, og begge hænger vel egentlig ret tæt sammen.
Vi skal alle herfra, men man bliver aldrig helt klar til det, og slet ikke når det kommer så hurtigt som det har gjort med dine forældre.
Jeg forsøger at huske på, at selve det er somom alt "rotter" sig imod mig, så er der måske en mening med det, og jeg, når jeg kommer igennem og ikke hvis jeg kommer igennem, vil være en langt stærkere person og mere erfaren.
Jeg var for en uges tid siden til et foredrag med BS Christiansen, og han er fantastisk med en retorik. Han sagde faktisk, at have man f.eks. et venskab, som ikke gik så godt, så skulle man tage denne tunge klods op af livets rygsæk, kigge på den og gøre op med sig selv om det skulle forsøges reddes, eller om det skulle smides væk. Gemmer man det sammen med alle de andre "problemer" så vil det tynge en ned under overfladen, og så drukner man, og holder op med at leve for sit eget liv. (Håber det giver mening)
Men glæder mig til at følge dig videre i 2013. Du har været til stor inspiration for mig, og jeg håber jeg engang for tiden, til at gøre dig kunsten efter som ultraløber, for som jeg siger: Jeg bliver aldrig en hurtig løber, men jeg elsker at løbe langt.
Pøj pøj
Godt nytår
Kasper
Hej Kasper
SletTusind tak for din opmuntrende hilsen. Det værdsætter jeg meget :-)
Jeg vil meget gerne opleve et foredrag med BS, men det er endnu ikke lykkedes for mig at opdrive et åbent foredrag. Jeg er helt enig med ham i, at man skal vurdere, om venskaber giver energi eller dræner dig.
Dejligt at du har lyst til hænge på i det nye år, og jeg må være det perfekte eksempel på, at man behøver ikke være hurtigt for at blive ultraløber. Jeg plejer at sige "Kan man ikke løbe hurtigt, må man løbe langt" :-)
Godt nytår og Keep Running,
May-Britt
Hej May-Britt
SvarSletJeg er jo-som du ved- også en af de mange, der læser din blog.
2 så store tab er ikke bare noget man overstår på kort tid,
men af egen erfaring ved jeg, at vores fælles lidenskab-løb- ikke løser alle problemer, men det renser alligevel ud og man tænker på en anden måde, når man løber og ser måske tingene på en lidt anden måde,når man er hjemme igen.
For mit eget vedkommende har jeg desværre været skadet i ca 6 uger nu, men er dog langsomt kommet i gang.
Jeg vil ønske dig et rigtig godt nytår May-Britt med håb om mange gode løbeoplevelser i 2013 :-)
Mange hilsener
Erik, Rødovre AC
Hej Erik
SletJeg er ked af at høre, du har været skadet. Jeg håber, du bliver klar til 100 km i april, hvis det indgår i din plan for 2013.
Mon ikke vi ses til et løb eller to næste år?
Rigtig godt nytår,
May-Britt