Weekenden har stået i krisens tegn. Pludselig virkede det håbløst at satse på VM. Sågar marathon virkede uoverskueligt! 1 år med diskusprolaps og ½ år med hælspore, suppleret med 6 ugers ledbåndsskadet ankel satte alle mulige negative tanker i gang. Måske jeg skulle slå mig til tåls med at løbe på motionistplan 2-3 gange om ugen? At være tilfreds med ture på 10 km?
Pludselig følte jeg også et unødvendigt pres over at skulle løbe op til andres forventninger. Jeg ved godt, at alle siger, at man kun skal løbe for ens egen skyld, og jeg er helt enig i, at glæden for at løbe er fundamental, men jeg føler, at når jeg er så heldig at være udtaget til landsholdet, skal jeg også stå til regnskab for andre. Jeg bliver jo en del af et hold, og vi ønsker alle at løbe det bedste/længste, vi kan, både for vores egen skyld, men også for at repræsentere Danmark godt indenfor ultraløb. Det lyder muligvis som noget sludder for de fleste, men ikke desto mindre er det sådan, jeg har haft det de sidste par dage. Det gik såmænd så galt, at jeg overhovedet ikke fik løbet fredag, lørdag og søndag. Mega krise!!
Heldigvis kan man kravle op af sorte huller og tage skeen i den anden hånd - eller bare tage løbeskoene på! Kl. 08.57 stod jeg løbeklar (og I ved, at jeg hader at løbe tidligt på dagen) med mod på at vende bøtten. 18,5 km i sol, hagl og en lille smule sne. Den mentale side er igen i +, og hvis jeg går ned på den kommende lørdags marathon, satser jeg på, at gode løbevenner hiver mig igennem de 42,195 km, for nu skal nr. 49 i hus og det første efter hælsporen i november måned.
Hvor er det bare sejt altså! :)
SvarSletSÅDAN !!! Det er næsten dejligt at vide at sådan en løbetossehaj som dig også har kriser, det giver håb for sådan nogle motionsløbere som mig - synes bare at mine kriser tager længere en 24 timer ;-)
SvarSletGod vind og god asfalt :-)
Palle
Altid godt at kravle op af et sort hul (som vi alle kan ramle ned i) og komme igang igen - sådan! Meeen ... at 8:57 er tidligt, sætter jeg nu en del ?? ved ;)
SvarSlet@ Mivsel: Tak :-)
SvarSlet@ Palle: Sådan har jeg det faktisk med alle andre, der løber mange marathons og ultraløb. De har med garanti aldrig kriser! Men selvfølgelig har de det. Det er bare ikke noget, der bliver talt ret meget om. Jeg vælger at skrive om det (og det er ikke første gang), fordi det er en del af min historie som løber på godt og ondt. Heldigvis mest godt :-)
@ Michael: Jeg er udpræget eftermiddagsløber, så kl. 08.57 er ualmindeligt tidligt efter min mening ;-)
hey May-britt, for næsten 2 år siden, da jeg var ganske grøn og stod foran mit første halve M, havde jeg pludselig krise kunne ikke slæbe mig igenem 5 km. der fik jeg et svar på Dourun.dk, der lød at sådan er det ind imellem, kroppen og hjerne rotter sig sammen og bilder dig ind at det er helt umuligt, men et par hvile dage og stille og roligt igang igen så er den der!! -kloge ord ik`sandt ?? det var nemlig dine, og ved du hvad jeg kom s** videre og videre !!
SvarSlethjernen er dum nok til at skabe bomber og misiler, men også klog nok til at plante blomster og skabe solenergi ..og nogle gange er driller den bare...
-eller måske lavede din hjerne bare aprilsnar ??
SvarSletHar jeg virkelig sagt så kloge ord??? Så skal jeg vist til at lytte mere til mig selv ;-)
SvarSletTak for den dejlige hilsen.