Søndagens løb

Ind imellem er det lidt deprimerende at læse om folk, der deltager i ultraløb i både ind- og udland. Jeg bliver misundelig, fordi jeg også vil løbe langt! Og gerne i en god tid..

Det er tungt at komme tilbage efter en lang periode med korte distancer. Det kræver meget arbejde, både fysisk og mentalt, at blive god igen som langdistanceløber. Nu har jeg den store fordel, at jeg trods alt aldrig har været nødsaget til at stoppe med at løbe, kun drosle voldsomt ned på turenes længde, men alligevel klager jeg! Fordi jeg har det svært med ikke at kunne løbe, som jeg ved, jeg kan, når jeg er i god form. Jeg har svært ved at acceptere, at jeg ikke kan præstere på et tilfredsstillende niveau, men mon ikke den virkelighed banker på døren, når der skal løbes 6 timers løb på søndag?

Da jeg løb marathon i lørdags, havde min længste tur gennem ½ år været på 30 km, og der har såmænd ikke været ret mange af dem! Så hvordan skal det ikke gå, når jeg nu skal løbe et par timer længere?? Bortset fra sidste års udgave af løbet i Horsens, hvor jeg stoppede pga. skuldersmerter efter 50 km, har jeg aldrig løbet under 60 km på 6 timer, men det kan meget vel blive en realitet på søndag. Jeg har det svært med at stille op uden at kunne yde mit bedste, men stiller op gør jeg, og så krydser jeg fingre for, at jeg bliver positivt overrasket.

På den anden side af andedammen kæmper coachen i endnu højere grad med motivationen, og han mangler 2-3.000 km, før han er i mål! Det har han gjort længe, og han savner Skandinavien, især byen, som han i høj grad er faldet for: Malmø. Pt. kigger han efter en lejebolig, når han kommer hjem ca. 1. august, så hvis nogen har gode tips om en ledig lejlighed (gerne fremleje) i Malmø i prisklassen 3-7.000 sv. kr., alt efter størrelse, så giv endelig lyd fra dig :-)