Jeg er selv lidt overtroisk omkring at udtale mig om forventninger til et betydningsfuldt løb, og det var derfor med lidt rysten på hænderne, at jeg kastede spørgsmålet ud til de 5 herrer på landsholdet. Når Helga Bang blev forbigået, skyldes det, at jeg kender herrerne, men jeg har aldrig mødt Helga Bang (andet end når hun har passeret mig under et 6 timers løb), og derfor tænkte jeg, at de 5 var lettere at få til at udtale sig overfor mig. 3 har jeg hørt fra, og de 2 andre har det nok som jeg ;-)
Som udgangspunkt er de nok alle enige med Poul Petersen, der skriver, at han håber at ramme dagen og sætte ny personlig rekord. Standardbemærkning :-D
Men til gengæld har Poul bidraget med et bud på en verdensmester, så ham vender jeg tilbage til.
Carsten Eriksen, der debuterer på landsholdet, er (heldigvis for bloggen) mere åben.
Han skriver: Jeg er super glad for at være kommet på holdet og samtidig føler jeg mig slet ikke fortjent til pladsen – men jeg tager udfordringen og håber på det bedste. Egentlig føler jeg ikke noget pres udefra og rent mentalt erjeg også ved at være klar. Planen er at jeg vil under 8 timer og går efter 7.48, da detpasser med et snit på 4.40/min, som jeg tror passer mig fint. jeg tør ikke rigtig satse mere, da jeg ikke har løbet så mange 100 km løb endnu. Dette er kun mit 3. 100 km løb. Da jeg løb i Bramming, havde jeg godt med overskud, da jeg kom i mål, og planen må være, at jeg bruger alt krudtet – det er trods alt VM/EM. Angående vejret, så måtte det godt være varmere, da jeg har lidt problemer med at holde varmen og får tit lidt ondt i maven, når det er for koldt. Jeg har haft lidt problemer med min højre lægmuskel, men ikke mere, end at når den er varm, så mærker jeg ikke noget. Måske er det på grund af den lidt hurtige optrapning. Men havde jeg ikke ondt der, så havde jeg nok ondt et andet sted.
Carsten skriver også hvordan han kom i gang med ultraløb: Det er Søren Rønn, som er skyld i, at jeg er begyndt at løbe ultraløb. Første gang jeg mødte ham, fortalte han, at han skulle løbe 6 timersløb. Jeg tænkte at han var en gal mand, men næste tanke var ”kan han, så kan jeg også”. Siden er det blevet til mange godt træningsture og løb sammen med ham.
Det må man jo i høj grad sige, at Carsten kan. Velkommen på ultralandsholdet!
Til sidst er der en trist nyhed. Charley Prødel har valgt at blive hjemme fra VM pga. en langvarig skade, som han til det sidste havde håbet at slippe af med, men i dag har han truffet den tunge beslutning at trække sig.
Tilbage til Pouls bud på en kommende verdensmester! Han tror på en god ven fra det amerikanske landshold Michael Wardian . Læs evt. denne spændende artikel fra Washington Post. Poul skriver, at Michael Wardian har fået trænet godt op til VM, så det er nok ikke noget dårligt bud.
I går omtalte jeg svenske Jonas Buud. Han har blogget lidt om sit kommende VM.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar