Uheldene ramler ned over vores herrelandshold. Først måtte Peter Paldan og Frederik Lassen melde fra pga. skader. I går meldte Charley Prødel fra. Han har skrevet til mig, at den oprindelige skade faktisk var næsten væk, men at han fik en fiberskade i læggen i tirsdag og derfor valgte at trække sig.
Samme tirsdag blev Poul Petersen også ramt af en lægskade. Man skulle tro, der var en læg-virus på omgang hos vores herrer! Poul har fået behandling onsdag og torsdag, men det er tvivlsomt, om det er nok. Han stiller til start, men han er også realistisk og ved, at det formodentligt ikke holder til 100 km.
Det er brandærgerligt, både for de skadede løbere og for landsholdet. Så det er bare at krydse fingre for, at Martin, Carsten og Ole rammer dagen.
Lidt om min egen situation: Jeg har tænkt meget over Karinas kommentar fra i mandags, om jeg kan være overtrænet eller stresset? Jeg er helt sikkert ikke overtrænet, men stress kan meget vel være årsagen til 'sammenbruddet' i søndags. Uden at jeg vil gå i detaljer, fordi det hører under privatsfæren, så skete der nogle ting i forbindelse med min mors sygdom og død for et par måneder siden, der har været hårdt psykisk, altså udover selve dødsfaldet. Der er nogle ting, jeg bliver nødt til 'at lade gå', fordi handlingerne ikke står til at ændre, men det har haft nogle konsekvenser, og jeg har truffet nogle valg, som er svære.
Også familieforøgelsen har fyldt rigtig meget, især fordi det er et meget ungt par, der blev forældre, så jeg har nok været lidt nervøs. Heldigvis har det vist sig, at de er et meget ansvarsbevidst ungt par, og de drager vidunderligt omsorg for deres nyfødte barn, så den uro kunne jeg have sparet mig.
Tingene løser sig ikke fra den ene dag til den anden, men det hjælper meget at være blevet bevidstgjort om, hvor blokeringen ligger, for så kan jeg gøre noget ved det!
Tiden løber, men I kan være ganske rolige - jeg løber med, og jeg skal nok blive klar til VM! Fordi jeg kan og jeg vil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar