En rolig tur på 10 km før afrejsen til Jylland. I morgen formiddag drager jeg vestpå for at besøge min søn og svigerdatter til på søndag. Marie havde termin i søndags, så hvis jeg er heldig, kommer mit barnebarn til verden, mens jeg er på besøg. Jeg har tjekket, at de stadig ønsker, at jeg kommer, for hvem gider have svigermor rendende rundt, når veerne sætter ind? Men det vil de gerne, og så drager jeg selvfølgelig afsted, også for at deltage i 'Os der ikke har noget liv'-Marathon i Grenaa Plantage på lørdag. Jeg glæder mig til at møde løbevenner, som jeg ikke har set længe :-)
Tasken er pakket med løbetøj og barselgave - det bliver en uovertruffen weekend, hvis jeg får brug for begge dele!
Hvis du har tid, mulighed og overskud, så når du er hos dem laver du en stor portion gryderet af en eller anden slags.
SvarSletSom de kan tage op af fryseren dagene efter fødslen.
Ikke at skulle lave aftensmad de første dage efter er en skøn ting :)
Det er en rigtig god idé, men det bliver jo ikke så let at købe ind pga. helligdagene :-(
Slet... husk pas ;)
SvarSletGod tur!
Jeps! Visum er også klaret ;-)
Slet