Vi var jo blivet stillet både sne og hagl i udsigt hele påsken, men det slap vi for i det jyske, men koldt var det, især pga. vinden der bare ikke ville lægge sig! Jeg havde iført mig tæt-på-vinter garderoben til løbet. Dvs. vintertights, skiundertrøje, langærmet trøje samt tynd vindjakke og halve handsker. Det sidste fortrød jeg gevaldigt de første 6 km, hvor jeg troede, mine fingre ville falde af pga. kulde, hvilket især var tosset, fordi jeg havde alm. handsker liggende i min sportstaske. Men kroppen varmer op indefra og ud, og da min kernetemp. var ok, gik den videre med at varme hænderne op, og resten af løbet var det rigtig fint med de halve.
Feltet startede samlet med en kort prolog: 1 omgang for ½-mar. og 2 omg. for mar., efterfulgt af omgange på 4 km med henholdsvis 5 og 10 pr. distance. Jeg startede op bagerst i feltet med ham, der skulle blive min trofaste løbemakker i 3½ ud af de knap 4 timer, jeg brugte på løbet: Vagn Kirkelund. Mere om hullet i parløbet senere..
Et stort felt, der blev splittet efter 1,2 km, og pludselig var der nærmest ingen løbere i nærheden, fordi en gruppe var stukket af godt trukket af den senere vinder på ½ mar. Carsten Eriksen, ultralandsholdsløber på 100 km og 24 timer, der løb flotte 1.23.38. Så er kursen lagt før VM d. 22. april! Jeg havde en fornemmelse af, at Vagn og jeg lå midt i feltet, men jeg havde ingen idé om, hvor de øvrige kvinder var i forhold til mig. Den slags har jeg ellers altid styr på!
Vagn og jeg løb samme tempo, og derfor blev det naturligt at følges ad, mens snakken gik om Als Rundt, som Vagn har løbet 2 gange; hans næste store løb i Grækenland Olympia Race (tror jeg nok, det hedder) samt selvfølgelig også lidt om VM i september. Vi løb i perioder med andre løbere, som kom til og senere faldt fra. Efter 18 km måtte jeg en tur i skovkanten, og Vagn løb naturligvis videre. Det gør man, og så er det op til én selv at løbe op igen, men da jeg valgte ikke at bryde min gode rytme, tog det mig næsten 5 km at indhente de 2-300 meter, jeg kom bagud. Derefter fulgtes vi resten af vejen hjem.
Omkring 30 km får jeg at vide af en anden løber, at der ligger en kvinde foran mig, men ikke hvor langt foran. Det registrerer jeg selvfølgelig, men da jeg ikke går efter sejren, men en tur i et godt og stabilt tempo, betyder det ikke noget, og det siger jeg til Vagn. Vi løber videre, og i slutningen af næstsidste runde overhaler jeg en kvinde. Vagn konstaterer, at så må jeg ligge nr. 1, og da vi løber et højere tempo, kan den i princippet løbes roligt hjem.
Derfor var det lidt af en overraskelse, da der pludselig dukkede endnu en kvinde op foran mig et par hundrede meter ude på sidste omgang. En ung kvinde, der så godt løbende ud, men det var Vagn og jeg åbenbart også, for vi fik hurtigt et hul, satte farten lidt op og med en stærk løber ved min side var det intet problem at løbe sejren hjem i tiden 3.51. Der var ingen præmie, men det vigtigste var også den mentale sejr. Godt nok var vi kun 4 kvinder i løbet, men en sejr er en sejr, og det styrker altid selvtilliden :-)
Det kostede 75 kr. at deltage (50 kr. for ½ mar.), og depotet bugnede af lækre sager! Slik og kager i uanede mængder, cola, energidrik og vand. Der manglede absolut intet, og stemningen var i top hos alle. Ruten gik gennem Grenaa Plantage, og der var heldigvis læ på hovedparten af ruten.
Et arr. til 5 stjerner ud af 5 mulige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar