Hvordan gør man sin fedtforbrænding mere effektiv?
Jeg har skrevet en fortsættelse på bloggen om temaet fedtforbrænding inspireret af et blogindlæg på May-Britt Hansens blog
Det er dejligt, når der er nogle, der får glæde af mine skriverier. I dette tilfælde har Christian Madsen fra Ultrarun.com samlet op på tråden om Torbjørn Sindballes foredrag og skrevet et indlæg om effektiv fedtforbrænding. Indlægget henviser bl.a. til et andet indlæg fra november måned, der også inkludere et link til en podcast på 25 min. om samme emne. Jeg håber, at bl.a. Maia kan bruge dette :-)
Min træning er desværre gået i stå denne weekend pga. utilpashed. Der har været en virus torsdag/fredag på jobbet, og den fik vist ram på mig i løbet af i går. ØV ØV ØV. Det er der bare ikke plads til så tæt på Espoo, men selvfølgelig hellere nu end om 3 uger!
Træningen går ellers fint, men jeg kunne godt have brugt 1-2 mdr. mere for at nå topformen, men sådan føles det vist altid :-)
Til sidst skal det med, at 3 danskere deltager i årets udgave af Yucon Arctic Race, hvor Casper Wakefield som bekendt vandt 430 miles distancen sidste år. I år er den længste tur på 300 miles (480 km), og hvem ligger på de førende positioner? Danskerne Johnny Wulff Andersen med Torben C.G. Jensen på 2. pladsen. Sidste dansker i feltet er Jørgen Leschly Thorsted. De 3 løbere samt deres lidelsesfæller kan følges på Leader Tracker.
Af og til kommer der lidt nyheder og jeg måtte trække på smilebåndet, da jeg læste: Johnny is racing towards Carmacks as I write this. And Torben is not too far behind him. Why are these Danish always in such a hurry?! med en slet skjult henvisning til Wakefields suveræne sejr sidste år. Skal en viking sejre i Canada igen i år? :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar