En fiasko/succes

Fiasko: jeg fik ikke løbet i 24 timer.
Succes: men jeg fik trods alt sat ny personlig rekord på 12 timer med 95, 96 km. Faktisk rundede jeg 96 km, men jeg manglede 18 sekunder i at fuldføre en omgang mere på 0, 3904 km, så jeg må "nøjes" med nærved og næsten.

Hvad gik galt? Efter cirka 4 timer begyndte jeg at få ondt i højre hofte, præcis ved marathon for nylig. Jeg valgte dog at løbe videre uden at sige noget i håbet om at det ville gå over. Det gjorde også i 1 1/2 times tid efter vendingen ved 6 timer. Den ændrede løberetning tog presset af hoften for en tid, men kun for at vende grusomt tilbage. Denne gang valgte jeg at lægge kortene på bordet og sige som det var.

Jeg fik sat mig ned, og Jesper anbefalede let selvmassage af underben, lår og hofte for at tage spændingen i benet. Det gjorde jeg et par minutter og luntede derpå videre. Det skete med ca. 15 minutters mellemrum, og som et lyn fra en klar himmel fik jeg ondt i indersiden af venstre lår, da jeg rejste mig efter 2. eller 3. gang. Hvis hoften havde gjort ondt, var det intet at regne for den kniv, der var solidt plantet i mit lår! Sådan føltes det i hvert fald. Pauserne forsatte. Massagen forsatte. Intet hjalp.

Efter ca. 9 1/2 timer af løbet traf jeg beslutningen om at have fokus på 12 timer, hvor jeg stadig kunne nå en PR, og hvis jeg var heldig ville smerten forsvinde undervejs. Det gjorde den ikke...

Det er skæbnens ironi, at den baglårsskade, jeg havde i højre lår før løbet, mærkede jeg overhovedet intet til. Nu sidder jeg med en lidt ambivalent følelse efter løbet, for målet blev ikke nået, men jeg fik trods alt et resultat med hjem.

Lige nu sidder jeg i Helsinki lufthavn og glæder mig til at komme hjem. Hjem til et godt rødvin og overvejelser om den kommende tid.