tirsdag den 25. februar 2014

Den nærmeste fremtid

Jeg indrømmer, at jeg har været meget vred, skuffet, bitter og frustreret, og jeg har haft lyst til at råbe det ud over hustagene, men hvem har glæde af det? Jeg har altid prøvet at holde bloggen fri for personlige angreb, og det vælger jeg efter mange overvejelser at holde fast i, selv om hele historien om Espoo dermed ikke kommer frem. Intet står til at ændre omkring løbet eller resultatet, men fremtiden kan jeg gøre noget ved, og det gør jeg. Derfor er dette de sidste ord, I kommer til at høre om J. på denne blog!

Hvad sker der fremover? Af flere grunde har jeg sagt fra til GAX 100 miles, som forhåbentligt bliver erstattet af 24 timers løbet i Delmenhorst, hvis arr. giver mig lov til at overtage Lars Moses startnummer. Jeg vælger stadig at se bort fra 24 timer på Bornholm pga. arbejdsseminar samt holdstafetten ugen efter DM. Desuden giver det mig en ekstra måned at blive klar i.

Jeg overvejer igen, om jeg skal tilknytte en træner, men det er et økonomisk spørgsmål, som jeg ikke er helt afklaret med endnu. Vil ellers meget gerne.

I går havde jeg meget ømme lår, men allerede i dag er det næsten væk, og jeg har løbet de første 11 km i et vejr, der lover at foråret er på vej. Hvad er der så at være vred over? :-) 


2 kommentarer:

  1. Hvem er J, hvad er der sket i Finland som har gjort dig vred?

    SvarSlet
    Svar
    1. J. er Jesper, der var betalt for at være med som "hjælper", og som jeg skriver, har jeg valgt ikke at skrive om den del af turen.

      Slet