søndag den 16. februar 2014

Flere forberedelser

Jeg er i gang med at arr. fælles transport fra Espoo arena til Helsinki lufthavn efter løbet. Yellow Line tilbyder kørsel til fast takst ved bestilling på forhånd, og jo flere vi er i taxaen, jo billigere bliver det pr. person. Så er den del af hjemrejsen klaret. Jeg gruer stadig for det sidste stykke af vejen (forudsat alt går godt under løbet), togturen fra lufthavnen til Birkerød med skifte på Nørreport. Men den tid, den kamp..

Der er også blevet vekslet til lidt euro, da jeg er typen, der helst vil have nogle kontanter med på rejse. Måske lidt gammeldags ;-)

Det dér unævnelige går heldigvis fremad, så jeg er forsigtig optimist nu.

En rolig løbetur på 1 times tid. Erantis og vintergæk vælter op af jorden, og fuglene synger lidt højere. Mon foråret er på vej?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar