Ok, nu er jeg officielt ved at dø af luftmangel, for jeg holder stadig vejret! Det bliver ikke værre, men egentligt heller ikke bedre med min højre fod. Jeg glæder mig til at få en prognose af min fysioterapeut Vibeke. Hende stoler jeg på, og hun er god til at få presset mig ind i hendes tætbookede liste af patienter, så jeg hurtigst muligt bliver 100% klar igen.
Desværre er der en konkurrence, der skal løbe af stablen, før vi ses, og trods Oles gode råd bliver det ikke der, jeg holder mig tilbage. I ½ år har mine kolleger trænet til 6 timers stafetløbet på lørdag, og jeg svigter ikke ved at holde igen på tempoet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar