Ole Stougaard der kom på banen med et fantastisk tilbud, Newline der stadig vil sponsere tøj og sko samt Garmin der også siger ja til fortsat støtte i form af Garmin Forerunner 620. Også tak til alle jer læsere der har givet udtryk for, at I stadig hænger på :-)
Og nu til det seriøse - I Form Løbet 10 km!
Det er Dag 1 i min træning under Ole Stougaard, og som tidl. omtalt skulle det indledes med I Form Løbet 10 km på Frederiksberg. Programmet sagde pace 04.35/km, hvilket betyder en sluttid på 45:50 min. Inderst var jeg lidt nervøs for, om jeg kunne leve op til tempoet, for i mine ører er 04.35/km altså hurtigt! Jeg har det jo allerbedst, når jeg løber 05.30/km. Kunne jeg leve op til Ole´s forventning? Især med udsigten til 2 gange op ad Valby Bakke!
Jeg mødte op ved Newline-standen, som jeg havde aftalt med Karina, der står for sponsorater, marketing osv. hos Newline. Hun havde allerede hentet mit startnummer, så jeg havde tid til at snakke med hende samt gå lidt rundt og kigge på de andre stande. Her fik jeg bl.a. en snak med chefredaktør på I Form Karen Lysager Horve, som jeg har mødt til Skodsborg Marathon ved en tidl. lejlighed.
Til forskel fra tidl. år var det muligt for mænd at deltage i år, hvilket 6-700 havde benyttet sig af. Man starter i grupper af 1000 løbere med 1½ min. mellemrum, og da jeg fik placeret mig i 1. startgruppe, betød det, at de sidste deltagere (5 km walk) var startet få min. før, jeg passerede 5 km mellemtiden og løb ud på 2. omgang. Det betød også, at 2. omgang blev noget langsommere end 1. omgang, fordi jeg skulle løbe en del zik-zak. Det er betingelserne til sådan et løb, men når man gerne vil teste formen, kan det virke en anelse frustrerende. Og så kunne Valby Bakke selvfølgelig også mærkes, da den skulle passeres for 2. gang. 1. omgang 22:36 og 2. omgang 23:07. Sluttid: 45:43 min.
Nr. 2 ud af 68 fuldførende i min aldersklasse er meget tilfredsstillende, og den hurtigste tid var 41:44, så hende havde jeg under alle omstændigheder ikke nået - endnu ;-)
Efter løbet fik jeg en længere snak med Flemming Andersson, der også løb for Newline. Han er ultraløber og skal løbe Tor des Geants senere på året. 330 km og 24.000 højdemeter.
Jeg havde en dejlig dag, og jeg følte, at benene var gode. Jeg er så klar til at starte rejsen mod hurtigere tider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar