Helbredet føles en anelse bedre i dag, og den evindelige susen for ørerne er stoppet. Nu slås jeg kun med løbende næse og hidsige nyse-anfald. Godt nok til at jeg ville løbe en tur, og da 10 km i skoven virkede overkommeligt, blev det i trailskoene for at tjekke den omtalte MTB-ruten ud.
Jeg bor ca. 3 km fra ruten, og under normale omstændigheder ville jeg bruge disse km som opvarmning/afjogging, men med lidt sygdom stadig i kroppen mente jeg, at 10 km var rigeligt, så jeg tog bilen til Svaneparken og løb derfra.
De første 5 km gik fint med ok afmærkning. Jeg tabte pusten på både Maglebjerg og Høbjerg, men pyt med det. Efter 5 km skete der noget med de blå pletter på træerne, der markerer ruten. De var væk! Eller jeg kunne i hvert fald ikke finde dem, og jeg kom væk fra ruten. Pludselig stod jeg et forkert sted på Hørsholm Kongevej, og under normale omstændigheder ville jeg være løbet tilbage for at genfinde ruten, men ikke i dag. Godt jeg også havde et kort med (fra Skov-og Naturstyrelsen), for jeg fandt tilbage på ruten, hvor den forsatte lidt længere fremme. Blå prikker :-) Glad forsatte jeg, men så var jeg pludselig løbet i ring! Irriteret og efterhånden også ret kold af at kigge på kort og efter små blå prikker, der ikke var der, valgte jeg til sidst at droppe ruten og løbe den sikre vej tilbage til bilen via Rudersdalruten, den afmærkede marathonruten som jeg har løbet mange gange, og som jeg derfor vidste ville fører mig sikkert hjem.
Jeg ved ikke, hvorfor mit indre kompas er udstyret med en magnet lige ved siden af, så min stedsans forsvinder totalt, og jeg er helt på herrens mark, når jeg løber i skoven. Meget frustrerende!!!
Og nej, det hjalp ikke på forkølelsen :-]
fredag den 28. februar 2014
torsdag den 27. februar 2014
Nu som trailløber - eller noget der ligner
Det begyndte så småt i går, og i dag har det udviklet sig til en mega forkølelse med nysen, hosten og træthed. Den slags træthed hvor man falder i søvn hele tiden. Sådan føles det i hvert fald. Så jeg har hygget mig med med en stor bunke lommetørklæder samt slutningen af "Ekstremløberen". Læs den!
Bogen har fået sat tanker i gang om at løbe mere i skoven, især da Jacob nævner MTB-ruten i Rude Skov. Den skal jeg løbe, når jeg er mere frisk! Jeg bliver aldrig nogen god trailløber, for jeg er alt for bange for at falde eller vride om på foden, men hvorfor skal det stoppe mig? Så må jeg jo bare løbe langsomt! Det falder sammen med, at der er dukket flere muligheder op for at deltage i løb i samme skov, hvor jeg kan deltage gennem Novo Gruppens Løbeklub.
Det første løb, jeg er tilmeldt, er Ruderkongeløbet, hvor jeg er tilmeldt ruten på 21 km. Spørg mig ikke hvorfor det absolut skal være den lange rute. Det skal det bare, men det er vist også mest et "trail light"-løb ;-)
Senere på året følger Salomon Rude Skov Trail, som jeg også regner med at tilmelde mig.
Hvis jeg tør, skal jeg også med på 1. afdeling af Time trial i Det Danske Schweiz, mens jeg desværre er på seminar, når 2. afd. løber af stablen. Her er det nogle seje traildrenge, der står bag, så jeg skal lige tage mig sammen til at trykke "Tilmeld".
Jeg bliver aldrig en god trailløber, men jeg vil meget gerne have noget mere variation ind i min træning, og måske jeg kan lære noget teknik af de dygtige løbere, så jeg slipper af med min skræk for fart og fald i terrænet.

onsdag den 26. februar 2014
"Ekstremløberen"
I går, efter at have set interviewet med Mads Vangsø, kom jeg i tanke om Jacob Juul Hastrups bog "Ekstremløberen" ( Anmeldelse i Aktiv Træning ), som blev udgivet i 2011, men som jeg uforklarlige grunde aldrig har fået læst. Bedre sent end aldrig, og nu er den min ferielekture - altså så længe det varer, for jeg er snart færdig med at læse den. Den er nemlig næsten ikke til at slippe, når man først får begyndt! Jeg lånte bogen på biblioteket, men gode bøger hører til i reolen, så det ender nok med, at jeg køber den.
Gyldendal har været så venlige at ligge et uddrag af bogen ud på nettet. Læs det og se om du også skal på biblioteket eller til den lokale bogpusher :-)
Gyldendal har været så venlige at ligge et uddrag af bogen ud på nettet. Læs det og se om du også skal på biblioteket eller til den lokale bogpusher :-)
tirsdag den 25. februar 2014
Aftenshowet med ultraløbsinterview
Tidl. TV-vært Mads Vangsø er netop vendt hjem efter sit første ultraløb: Sahara Race 250 km, et etapeløb over 5 dage. Et fint interview med en mand, der er tydeligvis stadig er meget berørt af, hvad han netop har gennemført. Muligvis har han ikke helt forstået det endnu :-)
Interviewet begynder ca. 19:23 inde DR Aftenshowet 25. februar 2014
Interviewet begynder ca. 19:23 inde DR Aftenshowet 25. februar 2014
Den nærmeste fremtid
Jeg indrømmer, at jeg har været meget vred, skuffet, bitter og frustreret, og jeg har haft lyst til at råbe det ud over hustagene, men hvem har glæde af det? Jeg har altid prøvet at holde bloggen fri for personlige angreb, og det vælger jeg efter mange overvejelser at holde fast i, selv om hele historien om Espoo dermed ikke kommer frem. Intet står til at ændre omkring løbet eller resultatet, men fremtiden kan jeg gøre noget ved, og det gør jeg. Derfor er dette de sidste ord, I kommer til at høre om J. på denne blog!
Hvad sker der fremover? Af flere grunde har jeg sagt fra til GAX 100 miles, som forhåbentligt bliver erstattet af 24 timers løbet i Delmenhorst, hvis arr. giver mig lov til at overtage Lars Moses startnummer. Jeg vælger stadig at se bort fra 24 timer på Bornholm pga. arbejdsseminar samt holdstafetten ugen efter DM. Desuden giver det mig en ekstra måned at blive klar i.
Jeg overvejer igen, om jeg skal tilknytte en træner, men det er et økonomisk spørgsmål, som jeg ikke er helt afklaret med endnu. Vil ellers meget gerne.
I går havde jeg meget ømme lår, men allerede i dag er det næsten væk, og jeg har løbet de første 11 km i et vejr, der lover at foråret er på vej. Hvad er der så at være vred over? :-)

mandag den 24. februar 2014
Hævn?!
Jeg har et længere indlæg liggende klar om bagsiden af løbet, men om det nogensinde bliver offentliggjort er en anden sag. Indtil videre vil jeg kun sige, at jeg får det dårligt, når jeg læser rosende ord om J., og at jeg skylder Lisbeth, Niels´s kæreste/hjælper, en stor tak for at træde til og hjælpe mig, indtil Niels blev nødt til at trække sig af hensyn til helbredet.
Det har været en svær dag, og der har været mange overvejelser. Oprindeligt havde jeg afskrevet flere 24 timers løb i år, men nu skriger hovedet på hævn! Lars Mose er blevet forhindret i at deltage i Delmenhorst til juni og lokker med et startnummer. Det er absolut en mulighed, hvis arbejdet siger ja til et par fridage, og hvis det kan gøres til en rimelig pris. Hvem siger, det er billigt at være løber?
Klar til start: Bjarne i rød singlet, Niels i orange singlet, Thomas i sort/gul trøje og mig i sort trøje. |
Niels Høg Henriksen, M-B, Bjarne Jensen, Sukil Fernando Thomas Steenberg, Lars Mose, Berit Jessen |
søndag den 23. februar 2014
En fiasko/succes
Fiasko: jeg fik ikke løbet i 24 timer.
Succes: men jeg fik trods alt sat ny personlig rekord på 12 timer med 95, 96 km. Faktisk rundede jeg 96 km, men jeg manglede 18 sekunder i at fuldføre en omgang mere på 0, 3904 km, så jeg må "nøjes" med nærved og næsten.

Hvad gik galt? Efter cirka 4 timer begyndte jeg at få ondt i højre hofte, præcis ved marathon for nylig. Jeg valgte dog at løbe videre uden at sige noget i håbet om at det ville gå over. Det gjorde også i 1 1/2 times tid efter vendingen ved 6 timer. Den ændrede løberetning tog presset af hoften for en tid, men kun for at vende grusomt tilbage. Denne gang valgte jeg at lægge kortene på bordet og sige som det var.
Jeg fik sat mig ned, og Jesper anbefalede let selvmassage af underben, lår og hofte for at tage spændingen i benet. Det gjorde jeg et par minutter og luntede derpå videre. Det skete med ca. 15 minutters mellemrum, og som et lyn fra en klar himmel fik jeg ondt i indersiden af venstre lår, da jeg rejste mig efter 2. eller 3. gang. Hvis hoften havde gjort ondt, var det intet at regne for den kniv, der var solidt plantet i mit lår! Sådan føltes det i hvert fald. Pauserne forsatte. Massagen forsatte. Intet hjalp.
Efter ca. 9 1/2 timer af løbet traf jeg beslutningen om at have fokus på 12 timer, hvor jeg stadig kunne nå en PR, og hvis jeg var heldig ville smerten forsvinde undervejs. Det gjorde den ikke...
Det er skæbnens ironi, at den baglårsskade, jeg havde i højre lår før løbet, mærkede jeg overhovedet intet til. Nu sidder jeg med en lidt ambivalent følelse efter løbet, for målet blev ikke nået, men jeg fik trods alt et resultat med hjem.
Lige nu sidder jeg i Helsinki lufthavn og glæder mig til at komme hjem. Hjem til et godt rødvin og overvejelser om den kommende tid.
fredag den 21. februar 2014
I Espoo
Jesper og jeg er ankommet til Hotel Sokos i Espoo. Dejligt hotel med værelse på 3.sal og udsigt over en stor tilfrosset sø, der bliver brugt som skøjtebane.
Lige i nærheden fandt vi et italiensk spisested, hvor vi var de eneste gæster. En stor portion skøn pasta med laks lagde bunden til morgendagens præstation.
Dagen igennem har jeg fået hilsner med ønsker om et godt løb. Det glæder mig meget, at så mange bakker mig op og har lyst til at følge de danske løbere. Tak :-)
torsdag den 20. februar 2014
Rastløsheden
Kufferten er pakket, og jeg er næsten klar til afgang. Er ramt af den sædvanlige rastløshed. Har arbejdet 3 nætter og har lidt (en del) træthed i kroppen, så jeg håber på en god og tung søvn i nat.
Vi flyver først kl. 14.50, så jeg har ro på om formiddagen. Fredag aften kommer til at gå med spisning, måske en tur i hotellets pool samt tidligt i seng.
Min målsætning er stadig den samme, men jeg har en lille "ubekendt" med på banen: min irritation i højre baglår, som desværre ikke er aftaget helt. Under denne uges korte ture er det forsvundet efter et par km roligt løb, men hvordan det ser ud på den anden side af 100 km er et åbent spørgsmål.
For evt. nye læsere: Et tidl. indlæg om at løbe 24 timers løb

Vi har løbet mange kilometer sammen, Jesper og jeg. Denne gang varetager han den værdifulde rolle som hjælper. |
onsdag den 19. februar 2014
6 dages løb i Norge 2015
6 dages løb udbydes med års mellemrum i Norden, og så kommer der pludselig 2 løb med et par måneders mellemrum!
Kondis skriver, at der vil være tale om et udendørsløb i Jessheim med start d. 5/7 og et indendørsløb på Bislett stadion i september/oktober. I begge tilfælde er det meget rutinerede arrangører, der står bag, så det er ikke ud fra det kriterium, man skal træffe valget af løb.
Personligt kan jeg slet ikke forestille mig at løbe 6 dage indendørs, så jeg må satse på at få ferie i juli 2015. Nu må det være tid til at komme over 600 km på 6 døgn!!

tirsdag den 18. februar 2014
7 danskere til start
Vi er 7 danskere på startlisten, og alle melder deres ankomst. Vi skal alle hjem til DK få timer efter løbet og har derfor arr. fælles taxa-kørsel fra arenaen.
Jeg er flere gange blevet spurgt om mine forventninger til resultatet, men 24 timers løb er simpelthen så uforudsigeligt pga. flere faktorer bl.a. energioptag, evt. skader undervejs og vigtigst af alt: mentalt overskud på dagen.
For mit eget vedkommende er der tale om en 3-trins raket:
1. at være i gang alle 24 timer!
2. PR hvilket vil sige alt over 188.947 km
3. 200 km har altid været mit hovedmål, og det har intet med kvalifikation til landsholdet at gøre, for det var allerede et mål, før kravet blev hævet sidste år. Der er bare noget over "runde tal" :-)
Jeg kender ikke de andres mål, men jeg skyder nok ikke helt forbi, når jeg tipper, at Niels (PR 210,668 km), Bjarne (214,042 km) og Thomas (215,461 km) sigter mod 220 km. De har alle 3 tidl. været på landsholdet, og de er dermed "ofre" for det hævede udtagelseskrav på 220 km. Lars (171,401 km) er ramt af sygdom i disse dage, men møder op til start. Sukil (153,000 km) har et altid erklæret mål om 200+. Berit (162,278 km) har været i gang med et genoptræningsforløb et stykke tid, men har dog løbet flere marathonløb i den seneste tid, så hun kan godt opnå et fint resultat.
Øverst på denne side har jeg lagt et link fra arr. hvor der vil komme opdaterede resultater, billeder samt Twitter under hele løbet.

Det var dengang.. VM 2008 i Seoul |
mandag den 17. februar 2014
Interview
TV2 Nord har bragt et 3 min. interview med Johnny Wulff Andersen, vinder af Yukon Arctic Race:
søndag den 16. februar 2014
Flere forberedelser
Jeg er i gang med at arr. fælles transport fra Espoo arena til Helsinki lufthavn efter løbet. Yellow Line tilbyder kørsel til fast takst ved bestilling på forhånd, og jo flere vi er i taxaen, jo billigere bliver det pr. person. Så er den del af hjemrejsen klaret. Jeg gruer stadig for det sidste stykke af vejen (forudsat alt går godt under løbet), togturen fra lufthavnen til Birkerød med skifte på Nørreport. Men den tid, den kamp..
Der er også blevet vekslet til lidt euro, da jeg er typen, der helst vil have nogle kontanter med på rejse. Måske lidt gammeldags ;-)
Det dér unævnelige går heldigvis fremad, så jeg er forsigtig optimist nu.
En rolig løbetur på 1 times tid. Erantis og vintergæk vælter op af jorden, og fuglene synger lidt højere. Mon foråret er på vej?

lørdag den 15. februar 2014
Forberedelserne forsætter
I dag har de udvalgte løbesko fået vasket såler og pillet småsten ud, for vi skal jo løbe på en indendørs bane. Andre sko må stå for skud til de resterende løbeture.
Jeg vælger at stille op i min ynglingskombination af boxer-underbukser (jo, de findes også til kvinder) og løse trail shorts. Jeg kan godt lide den følelse af luft, det giver mig i stedet for stramtsiddende tights. Komfort betyder alt på et 24 timers løb.
Det mentale har fået et lille tilbageslag, dog ikke af løbemæssig karakter - heldigvis! Men en uopmærksom bilist fik bakket ind i min nye bil i går aftes, og nu venter en lille reparation og formodentligt også en omlakering. Kontakt til forsikring og værksted på mandag. Det skal bare ud af verden hurtigst muligt, for jeg du´r ikke til at gemme den slags, til jeg er hjemme fra løbet.
fredag den 14. februar 2014
Pakker kuffert
Om 1 uge er jeg i Finland, og jo - nerverne er begyndt at melde sig. Det er mit første 24 timers løb siden september 2010, bl.a. pga. en diskusprolaps som det tog over 1 år at slippe af med.
Jeg har nattevagt igen i næste uge, og derfor er jeg allerede nu ved at pakke min kuffert. Jeg har sjældent ret meget tøj med, og derfor er det vigtigt at have det rigtige med. Typisk har jeg en kort- og langærmet trøje med, 3 par sokker, tights/shorts samt 3 par sko. De allerbedste skifter hverken sko eller tøj under løbet, men jeg ved, at nye sko kan betyde ny energi, også selv om fornemmelsen kun holder en lille times tid.
Startliste

torsdag den 13. februar 2014
Ikke nu..
Jeg har lidt problemer med mit højre baglår. Det skal absolut ikke løbes væk, og hvis jeg ikke omtaler det mere, er det nok væk om 9 dage. Schyyy..
onsdag den 12. februar 2014
På nedtrapning
Nedtrapningen er begyndt. Jeg løber stadig, men kun korte ture (max. 10 km) for at holde kroppen i gang. Eneste fokus er at være fuldt restitueret om 10 dage! Hver gang, jeg trapper ned, får jeg tunge ben, og det er næsten det værste mentalt, for det er let at overbevise mig selv om, at jeg nok ikke er i god nok form til et 24 timers løb. Men det er jeg - også selv om det måske ikke er helt til de ønskværdige 200 km.
Jeg har kigget min løbskalender efter i sømmene, og jeg synes, den ser fornuftigt ud. 3 hovedløb: Espoo i februar, GAX 100 miles i juli samt Mors 100 miles i september. Ind imellem disse løb kommer flere halv- og helmarathon samt (foreløbig) et enkelt 50 km løb. Det eneste sted, hvor jeg er trådt lidt ved siden af i planlægningen, fordi jeg ikke var opmærksom, er ved tilmeldingen til Garderhusar-marathon i april. Det falder nemlig samme dag som 50/100 km i Albertslund. Så det ender nok med, at jeg løber i Slagelse og kører over Albertslund hjem for at heppe på DM-løberne.
Til sidst et tip til kvinderne: Sport24 har Casall sports bra på tilbud til 200 kr. = halv pris.
mandag den 10. februar 2014
Tik tak
Uha, tiden går hurtigt nu! Lige pludselig er det "i næste uge", vi skal til Finland! Jeg er begyndt at pakke småting, som ikke skal bruges før løbet, men som er vigtige at få med såsom salttbl.
søndag den 9. februar 2014
Rolig søndag
Benene har det fint i dag, men mentalt var det skønt at kunne nøjes med 1 times løb :-) I alt har jeg fået løbet 141,2 km i denne uge med en blanding af tempoture, lang tur samt restitutionsture. En meget fin uge synes jeg.
lørdag den 8. februar 2014
Den sidste lange tur
Tiden er knap i denne weekend, for jeg havde aftenvagt fredag og skal møde i nattevagt søndag. Der er også lige en håndboldkamp i Brøndby-hallen, der skal overværes i morgen kl. 17, så Jespers "krav" om en 50 km træningstur lå ligesom i kortene til at blive løbet i dag.
Væskerygsækken kom på (det er samtidigt god træning til GAX 100 miles) og jeg satte kursen mod Nødebo, hvor jeg skulle hente en Montbell letvægtsjakke. Derefter gik turen hjemover via Gadevang mod Hillerød, hvor turens højdepunkt fandt sted: et krus varm kakao med flødeskum fra en mobil salgsvogn. Efter 29 km lugter jeg ikke helt frisk længere og kan dårligt tillade mig at opsøge en café :-/
Så gik turen hjem mod Birkerød, mens mørket, blæsten og til sidst også småregn tog over. De sidste 12 km var ikke udpræget morsomme, men det er, hvis jeg skal se positivt på det, god mental træning at hive den slags km hjem alene.
Jeg har stadig 4 dage, før nedtrapningen begynder, men dette var den sidste lange tur før Espoo. Om 14 dage er vi i gang...
torsdag den 6. februar 2014
Mit moralske dilemma
Som tidl. omtalt har jeg fået lokket 5 kolleger med til 12RUN på et stafethold, og til min store glæde bliver der arbejdet seriøst med at forbedre formen trods sne og kulde. En af holdets løbere har allerede forbedret sin PR på 10 km med 2 min! Det har sat mig i et moralsk dilemma, som jeg ikke havde forudset: kan jeg "tillade" mig at stille op uden at selv yde mit bedste? 12RUN ligger kun 1 uge efter DM 24t. og hvis jeg skal løbe på Bornholm, vil jeg helt sikkert været et svagt holdkort. Det er mig, der er initiativtager til Team Run and Fun, og jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at svigte holdet! Så nu har jeg endegyldigt sagt farvel til solskinsøen i maj måned, også selv om det har været en svær beslutning at træffe.
I stedet for har jeg sagt goddag til et andet løb i den anden ende af landet. Den opmærksomme læser har måske opdaget, at der i går sneg sig et ekstra link ind på listen over "Tilmeldte løb", for efter at have fulgt 100 Miles på Mors via nettet i flere år, synes jeg, at det er på tide selv at opleve øen til fods. Det var en lidt impulsiv tilmelding, så nu skal jeg til at tjekke rejse, overnatning, men så svært er det vel ikke at komme fra det nordlige Sjælland til det nordlige Jylland :-)
Til slut skal Jeg have med, at Torben C.G. Jensen, trods et meget smertende knæ, kom ind på 2. pladsen i Yukon Arctic Race i nat dansk tid, 26 timer efter Johnny Wulff Andersen. Et kæmpe tillykke til begge løbere :-)
At 16:13 Torben Jensen from Denmark reaches the 300 mile finish in Pelly Crossing. This means he ranks 2nd. One of his knees is hurting quite a bit and there still is the shin splints. But he made it. And in an excellent time! Congratulations Torben !
Mon danske løbere får forbud mod at stille op i næste års løb? Der er igen 430 miles på menuen, hvis nogen skulle føle sig inspireret af de fremragende danske præstationer i det kolde Alaska :-D

Johnny og Torben med deres velfortjente medalje Foto: Jørgen Leschly Thorsted (der desværre selv måtte udgå af løbet) |
onsdag den 5. februar 2014
2 nyheder - en mega god og en mega dårlig!
2 indlæg gør indtryk på mig. Det ene er meget positivt, mens det andet er meget negativt.
Det positive først: Kort før midnat dansk tid tikkede denne besked ind på Facebook: "Johnny Wulff Andersen just arrived at 14:10!!!! Congrats!!!!!!" En deltager fra 100 miles havde efter målgang fortsat som hjælper i løbet (sejt!), og hun kunne til stor glæde for de danske følgere rapportere, at sejren var i hus.
Her til morgen er der kommet en officiel meddelelse, at Johnny også lykkedes med sit 2. mål: at sætte ny løbsrekord for 300 miles.
Fra løbets nyhedsblog
JOHNNY ANDERSEN BREAKS 300 MILE RECORD
Torben C.G. Jensen ligger stadig på 2. pladsen og forventes i mål senere i dag.
Og så til den negative nyhed...
IAU må - igen - aflyse et mesterskab! Denne gang drejer det sig om VM 100 km i Letland til august. Løbet er aflyst pga. manglende sponsorer. Det er virkelig en farce med de mange aflysninger de seneste par år!! Læs IAU´s besked her

Danish athlete Johnny Andersen arrives at the 300 mile finish February 4th at 14:10. Not only does this mean he won the race but with this time he also broke the record for the foot category by more than 2 hours. And that is not even taking into account the time he was held at McCabe. So, we all congratulate him. That was an incredible achievement. Apart from the shin splints which are not too bad he is fine and now resting at Pelly Crossing.
Torben C.G. Jensen ligger stadig på 2. pladsen og forventes i mål senere i dag.
Johnny til højre, og jeg mener, det er Torben til venstre Foto: Robert Pullhammer |
Og så til den negative nyhed...
IAU må - igen - aflyse et mesterskab! Denne gang drejer det sig om VM 100 km i Letland til august. Løbet er aflyst pga. manglende sponsorer. Det er virkelig en farce med de mange aflysninger de seneste par år!! Læs IAU´s besked her
mandag den 3. februar 2014
Tilbage i løbeskoene
Det var dejligt at få løbeskoene på igen efter en skidt weekend. Da jeg stod op i morges kl. 08, kunne jeg konstatere, at jeg havde sovet halvdelen af tiden væk, siden jeg fik fri fra arbejde fredag kl. 14.30! 10 timers nattesøvn + det løse et par gange i løbet af dagen. Jeps, det stod skidt til her :-] Jeg fik også først ordentlig mad i går aftes, og i dag kan jeg melde mig frisk og klar til at genoptage træningen.
Man kan ikke indhente tabt træning, og det er jo lidt kedeligt med mindre end 3 uger til starten går i Finland, men der kan jo stadig trænes igennem i denne uge og dermed få rettet lidt op på det mentale tilbageslag.
I morgen før arbejde (jeg har aftenvagt i denne uge) skal jeg mødes med Jesper og have snakket den afsluttende træning samt taktik mm i forhold til Espoo.
Både sko og tøj er kommet fra Newline. Lidt opmuntrende at modtage sommertøj, mens jeg stadig render rundt iført hue, vanter og 3 lag tøj :-)
Det er meget tåget, men ellers flot med rimfrost på træer og buske. Jeg skulle se mig lidt for pga. sort is på vejen, men ellers gik dagens 20 km fint. Jeg var lidt spændt på om trætheden havde sat sig i benene, men nej.. Alle skovstier er belagt med is, så jeg holder mig på asfalten frem mod Espoo. Ikke noget med at falde pga. glat underlag så tæt på start!

søndag den 2. februar 2014
Mere om fedtforbrænding
Hvordan gør man sin fedtforbrænding mere effektiv?
Jeg har skrevet en fortsættelse på bloggen om temaet fedtforbrænding inspireret af et blogindlæg på May-Britt Hansens blog
Det er dejligt, når der er nogle, der får glæde af mine skriverier. I dette tilfælde har Christian Madsen fra Ultrarun.com samlet op på tråden om Torbjørn Sindballes foredrag og skrevet et indlæg om effektiv fedtforbrænding. Indlægget henviser bl.a. til et andet indlæg fra november måned, der også inkludere et link til en podcast på 25 min. om samme emne. Jeg håber, at bl.a. Maia kan bruge dette :-)
Min træning er desværre gået i stå denne weekend pga. utilpashed. Der har været en virus torsdag/fredag på jobbet, og den fik vist ram på mig i løbet af i går. ØV ØV ØV. Det er der bare ikke plads til så tæt på Espoo, men selvfølgelig hellere nu end om 3 uger!
Træningen går ellers fint, men jeg kunne godt have brugt 1-2 mdr. mere for at nå topformen, men sådan føles det vist altid :-)
Til sidst skal det med, at 3 danskere deltager i årets udgave af Yucon Arctic Race, hvor Casper Wakefield som bekendt vandt 430 miles distancen sidste år. I år er den længste tur på 300 miles (480 km), og hvem ligger på de førende positioner? Danskerne Johnny Wulff Andersen med Torben C.G. Jensen på 2. pladsen. Sidste dansker i feltet er Jørgen Leschly Thorsted. De 3 løbere samt deres lidelsesfæller kan følges på Leader Tracker.
Af og til kommer der lidt nyheder og jeg måtte trække på smilebåndet, da jeg læste: Johnny is racing towards Carmacks as I write this. And Torben is not too far behind him. Why are these Danish always in such a hurry?! med en slet skjult henvisning til Wakefields suveræne sejr sidste år. Skal en viking sejre i Canada igen i år? :-)

Abonner på:
Opslag (Atom)