mandag den 4. februar 2013

Status fra Yukon

Først kommer en trist Facebook-melding fra Leon Skriver Hansen:
Vi blev nødt til at stoppe. Gav den alt de første 42 km. Men det blev en dødsmarch. Ankeldyb blød sne gjorde at turen tog over 7 timer. Da vi kom frem havde vi begge feber og frøs helt vildt. Ingen energi tilbage. Øv siger jeg bare.
 
Det betyder, at både Leon og Jakob Juul Hastrup er ude af Yukon Arctic Ultra, men der er stadig 5 danskere med i løbet: Henrik Benzon (100 miles) og Jørgen Leschly Thorsted, Casper Wakefield samt Palle Andersen  (430 miles). Der står også opført en kvindelig løber Shelley Gellatly som dansker, men fra Whitehorse. Måske en dansker, bosat i Canada? Mere sandsynligt nok en trykfejl, men under alle omstændigheder er hun værd at holde øje med! I 2004 fuldførte Shelley 300 miles som næstebedste løber og eneste kvinde. I år er hun med på den længste distance.

Herfra skal jeg have skrevet et mere personligt indlæg om den seneste tids overvejelser omkring ultraløb, men tankerne skal lige falde på plads og formuleres rigtigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar