Jeg har længe tænkt, om 100 km er det rigtige for mig. Min force er udholdenhed, ikke fart, og derfor vil jeg altid lave middelmådige resultater på ultraløbets "sprinterdistance".
I går postede Sydafrikanske Erik Wright et foto på Facebook. Det var et foto af hytterne, der tilbydes som overnatning i et 6 dages løb i Ungarn.
Jeg kiggede på 6 dages løbet for nogle mdr. siden, men af flere årsager droppede jeg det igen. Men jeg glemte ikke den meget positive omtale af løbet, og i går opdagede jeg pludselig, at man også kan løbe 48 timers løb.
Efter et par mails med en af arr. Gyula samt skotske Alan Young, som jeg kender fra flere løb, bestemte jeg mig for at deltage i 48 timers løbet i Belatonfüred i Ungarn i Kr. Himmelfartsferien. Det betyder bl.a. et gensyn med William Sichel som jeg mødte i Skövde i august. Han har Alan med som crew, så selv om jeg formodentligt bliver eneste danske løber, føler jeg mig ikke alene. Det er en af ultraverdenens største glæder: venskabet og hjælpsomheden på tværs af landegrænser.
Tilmeldingen er afsendt, flybilletten er bestilt, og det føles bare HELT RIGTIGT :-)
Tillykke med det supergode valg :-) Du har lydt lidt ulden omkring 100 km, men 48 timer, det er godtnok hardcore! Glæder mig til at følge din træning og læse beretningen.
SvarSlet