 |
| "Vælg mig! Vælg mig!" Løbeskoene skriger på at blive brugt |
Hvor henter jeg motivationen i vinterens sidste dage? På den korte bane handler det om at kunne deltage i fælles løbeture. Den kommende weekend skal jeg besøge Jesper i Malmø, og selv om han siger, at han er helt ude af form, så ved jeg af bitter erfaring, at hans definition på "ude af form" ikke er den samme som min. Langt fra!! Så det faktum er nok til at få mig i løbeskoene i denne uge ;-)
På den lange bane handler det om mål for sæsonen. Jeg har sagt DM 100 km i maj, men jeg er langt fra sikker på, at det ender sådan. 100 km er ikke "min" distance, men da jeg ikke har fundet et egnet alternativ, er det foreløbig et udemærket mål, fordi jeg får trænet (ok, lige nu er det mest mentalt) til ultraløb, 100 km eller længere.
Vigtigst af alt:
Mangel på motivation - åbenbart en virus, der rammer selv de bedste! Personligt har jeg været mega-motiveret her til vinter, fordi jeg synes det var noget så sjovt at prøve at løbe 24-timers løb, og nu vil træne, så jeg kan være bedre næste gang! Har knap nok bemærket sneen og kulden. Når jeg i andre perioder er umotiveret, er det nok fordi jeg enten ikke har et godt mål at arbejde frem mod, eller fordi der simpelthen er lidt metaltræthed (i psyken, især). Så plejer jeg at lytte til mig selv og løbe det, jeg gider. Lysten skal nok komme igen, og måske er der bare tidspunkter, hvor jeg heller vil svømme eller gå i biografen et par gange om ugen eller have mere tid til venner eller arbejde totalt igennem. Og så gør jeg det, og løbeturene bliver uden ur og ren hygge - indtil jeg vågner en morgen og tænker "nu vil jeg gennemføre dit" eller "nu vil jeg forbedre min PR på dat" eller sådan noget.
SvarSletOK, det er en rimelig fesen kommentar, kan jeg godt selv læse, men jeg tror det jeg prøver at sige er, at du måske skal give dig selv en ultra-pause indtil du opdager, du ikke kan undvære træningen, stemningen, det sociale, hele pakken? For den eneste gode grund til at løbe hundredevis af km (og træne til det) er vel, at man synes det er sjovt?
Hej Jane
SletJeg er helt enig i, at det er meget motiverende at have et mål for øje, og det er nok dér, hunden ligger begravet. Jeg brænder ikke nok for DM 100km, og jeg er klar over det!
Jeg har egentligt intet problem med at komme ud og løbe. Turene bliver bare ikke lange nok i forhold til ultraløb, men mon ikke det kommer med foråret, og når målet bliver helt defineret? :-)