søndag den 24. februar 2013

Is is is

24 timers løbet i Espoo Arena er slut, og det blev til en imponerende debut på distancen for finske Pasi Penttinenmed 237,6 km. Danske Morten Hasselbalch blev nr. 33 ud af 80 herrer med 152,1 km. Tillykke med debuten Morten :-)
Japanske Sumie Inagaki blev nr. 1 hos kvinderne og nr. 3 overall med 220,8 km.
Alle resultater kan blive opdateret med op til 390 meter, da sidste omgang endnu ikke er medtaget i resultatet.

Jeg er træt af vinteren!!! Jeg er især træt af, at samtlige stier i skoven er belagt af flere cm tyk is, så de er umulige at løbe på! Selv mange små villaveje er belagt med is, så jeg er tvunget til at løbe langs store,trafikerede veje. Det huer mig ikke!


Nu er min øreinfektion ellers så meget i bedring, at jeg kan genoptage alm. træning. Jeg kan stadig ikke høre på venstre øre, men i følge ørelægen, der tilså mig i fredags, skal jeg bare være tålmodig. MOI??? Jeg fik besked på at supplere med Otrivin næsespray og så puste som når man har prop i øret efter en flyvetur. Jooo, det virker - kortvarigt. Så lukker øret til igen :-] Men jeg har ikke længere smerter, og så kommer hørelsen vel tilbage på et tidspunkt...

Tak til Runforest for at sende en stor bøtte High5 Energidrik 2:1 som hjælp til de lange ture. Det er meget værdsat :-)

2 kommentarer:

  1. Hej May-Britt

    Sidder netop med benene oppe i Helsinki Lufthavn og med et ønske om ikke at plage mine fødder med nogen form for sko. Et veloverstået Espoo 24h run, som levede helt op til mine forventninger om at være psykisk hårdt pga. tidsfaktoren og de monotone runder. Jeg synes uoverskuelighedsfaktoren til tider var hård at arbejde med. Modsat dine råd valgte jeg konservativt at tage 2 x 1½ time i tidsrummet 23-05. Jeg ved ikke om jeg ville have løbet længere hvis jeg ikke havde gjort det, eller det er forklaringen på at jeg havde en forholdsvis vellykket løbe-formiddag med stigende tempo de sidste timer.

    Kl. 10.30 modtog jeg en seddel med en hilsen - fra en May-Britt - og da jeg ikke kender andre der hedder det, må det være dig. Det var super-motiverende og energibringende at modtage en hilsen på ruten. Det er sku' ultra-spirit!

    Endnu en gang tak for de gode råd - selvom jeg ikke fulgte dem alle:)

    152,11 km rigere

    Morten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Morten
      Godt at høre, du havde en god oplevelse trods de kedelige runder.Jeg tror selv, at jeg er færdig med indendørsløb pga. de alt for korte runder samt den tørre luft, men hvem ved? :-)
      Som du er inde på (og som jeg skrev i mit oplæg), så gør vi alle tingene forskelligt, og det handler om at finde den opskrift, der virker for dig!
      Og ja, hilsneen var fra mig. Jeg var usikker på, hvordan den blev overbragt, og derfor skrev jeg den på engelsk, hvis du undrer dig.
      Til sidst er der kun at sige "Nyd din smerte. Du har gjort dig fortjent til den" :-)

      Slet